Læsetid: 3 min.

Anerkendelse og demokrati

5. juni 1998

Kompetent bog om Hegel og den anerkendelse, som var et udgangspunkt for demokratiet - og nu truer det med opløsning

FILOSOFI
Mennesket er mere end et dyr, der blot vil overleve og opretholde sin fysiske eksistens. Siden Platon og Aristoteles har filosofien søgt at definere og analysere mennesket som et socialt og politisk dyr.
Dette påfaldende, men også irriterende svært definerbare træk ved mennesket - at det bygger byer og institutioner og vedtager love - søgte den tyske filosof G.W.F Hegel (1770-1831) at bestemme gennem begreberne ånd, selvbevidsthed, anerkendelse og sædelighed. Hensigten med begreberne er at bestemme det sociale samliv, som er mere end den nøgne overlevelse.
Anerkendelse - et tema i Hegels og moderne filosofi af H.C. Wind tager udgangspunkt i Hegels basale skelnen mellem selvopholdelse (overlevelse) og selvbevidsthed, og viser hvordan opfattelsen af de to fænomener i sidste ende har betydning for opfattelsen af, hvad der holder et samfund sammen.
Anerkendelse er en filosofisk undersøgelse af selvopholdelse, selvbevidsthed og anerkendelse, med den sympatiske tanke, at bidrage til en nutidig diskussion af, hvad der er et demokratis væsenstræk.

Herren og slaven
Udgangspunktet i Anerkendelse er Hegels analyse af en kamp på liv og død mellem to mennesker, der ender i et herre-slave forhold. Den ene overvinder den anden og lader den besejrede overleve - som slave.
Herrens sejr består i retten eller rettere sagt magten til at nyde frugterne af slavens arbejde. Herre-slave forholdet er et eksempel på en magt-relation, og ikke anerkendelse. For "anerkendelse er noget der gives - af den anden. En person kan tvinges til at adlyde og underkaste sig en stærkere, men ikke tvinges til en anerkendelse af denne".
Slavens "anerkendelse" af herren er ren overlevelses-taktik, og udspringer ikke af frivillighed og ligebyrdighed.
H.C. Wind viser, at Hegels analyse af forskellen mellem kamp og anerkendelse er rettet kritisk mod kyniske stats-tænkere som Machiavelli og Hobbes: Samfundet er andet og mere end alles kamp mod alle. Det sociale er ikke bare en primitiv naturtilstand i forklædning. "Anerkendelsen er en teori, der skal til for at forstå, at sociale konflikter kan være andet end kamp om daglig brød".

Demokrati
Demokrati er en samfundstype, hvor idealet er at den sociale anerkendelse ikke bygger på magt, men på lighed og ret.
Det er derfor oplagt, at H.C. Wind i sidste del af bogen tager fat på demokratiet, både som "organisationstype" og "livsform".
En afgørende inspirationskilde til denne diskussion er Fukuyamas kritik af det liberale demokrati. Groft sagt findes der to forskellige opfattelser af demokrati og to tilhørende opfattelser af anerkendelse.
Demokrati i liberal udgave fokuserer på spilleregler og procedurer for det sociale samliv, som er neutrale i forhold til borgernes konkrete liv og levned. I det liberale demokrati anerkendes borgerne som abstrakte retspersoner.
I modsætning til det formelle demoktati og den formelle anerkendelse findes der en republikansk opfattelse af demokrati, der mindre fokuserer på borgernes abstrakte uafhængighed, og mere på borgernes enighed om værdier og livsformer.
Det er en meget spændende diskussion som handler om, hvad der er demokratiets væsen, og hvad der i sidste ende garantien for demokratiets fortsatte eksistens?
At borgerne abstrakt anerkender hinanden, og indrømmer den anden ret til at leve på måder man er unig i, eller at borgerne deler verdensanskuelse?
I første tilfælde lurer faren for social fragmentering og gensidig ligeyldighed. I det andet tilfælde faren for manglende respekt for for den andens uafhængighed.
Det er to vidt forskellige bud på hvordan det enkelte menneske bedst kan agere frit i et fællesskab, som anonym retsperson eller engageret medborger.

Den sociale orden
Mennesket må nødvendigvis tænke på sin fysiske opretholdelse. Eller som H.C. Wind formulerer det: "Hvis det sande liv kun findes som et liv uden selvopholdelsens bekymring, findes dette liv kun i Guds rige."
Men hele logikken i diskussionen af social anerkendelse er, at tænkningen og bevidstheden ikke kan reduceres til den aktivitet, der hedder selvopholdelse.
Problemet eller opgaven er, at demokratiet i stadig mindre grad kan henvise til én bestemt livsform eller værdi som normsættende.
De politiske afvejninger og beslutninger, som foretages på et demokratisk grundlag, er i sidste ende afhængige af, om de anerkendes alment.
Demokratiets grund er ikke Gud, den enevældige monark eller autoritet, men det, H.C. Wind et sted kalder en human og sekular etik.
H.C. Wind har skrevet en kompetent, og samtidig åben og nysgerrig bog om en filosofisk diskussions aktualitet for de dilemmaer et moderne demokrati står overfor.

*H. C. Wind: Anerkendelse - et tema i Hegels og moderne filosofi. 315 s. 198 kr. Aarhus Universitetsforlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her