Læsetid: 2 min.

Arbejdsmarkedet øger ulighed

4. juni 1998

Det effektive arbejdsmarked har indflydelse på danskernes lave middellevetid, siger forskningsleder

Danmarks højeffektive arbejdsmarked har - foruden rygning - en del af skylden for danskernes lave middellevetid.
"Arbejdsmarkedet spiller en stor rolle for, hvordan folk bliver sorteret og centrifugeret i samfundet," siger forskningsleder Niels Christian Rasmussen fra DIKE (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi).
I tirsdags offentliggjorde Stadslægen og Sundhedsstyrelsen en rapport om sundhedstilstanden i København. Her fremgik det, at de socialt dårligst stillede dør tidligst.
For eksempel er middellevetiden for en mand i den socialt belastede bydel Kongens Enghave 64,4 år, hvor landsgennemsnittet er 72,6 år. Gennemsnitslevealderen for kvinder i samme bydel er 73,7 - næsten fem år lavere end landsgennemsnittet.
Samtidig dør danskerne generelt tidligere end de andre europæiske befolkninger. Der dør 6.000 flere danskere om året end svenskere og normænd.
Ifølge forskningslederen skyldes den tidlige død først og fremmest rygning og alkoholindtagelse.

Livsstilsfaktorerne
"Rygning er et socialt betinget. Det er underklassen, der ryger, og derfor vil man se, at der bliver røget betydeligt mere i Kgs. Enghave end på Østerbro (hvor mænds middellevealder er 70,8 år, red.). Det er en af grundene til den lave levealder. Men det kan også være, at levevilkårene i almindelighed er dårligere," siger forskningslederen.
Men når danskerne generelt dør tidligere end andre europæere, må der findes anden forklaring end bare røg og alkohol. Her spiller livsstilsfaktorerne ind.
"Når folk i Kgs. Enghave dør tidligere, kan det hænge sammen med, at de marginaliserede flytter derud. Det er ligesom, hvis én kommune deler et plejehjem med fem andre. Middellevealderen vil være urimelig lav i den kommune, fordi alle de gamle og syge flytter til den," siger Niels Christian Rasmussen og fortsætter: "Almindelige livsvilkår spiller en stor rolle. Der ligger nogle meget komplicerede mekanismer bag. Det kan være, at man har levet et hårdt liv på grund af stress eller arbejdsløshed. Man kan jo ikke se på et menneske, om vedkommende er død af fattigdom."
- Men der er jo et socialt sikkerhedsnet...
"Det sociale sikkerhedsnet har kun en lappefunktion. Det er ikke forebyggende. Det træder først i kraft, når man er kommet ud over kanten og er blevet arbejdsløs eller førtidspensionist."
Livsstilsfaktorerne er igen påvirket af arbejdsmarkedet.
Det er meget afgørende, om man har et arbejde eller ej. Og så gælder det om at have en god uddannelse og et godt helbred på samme tid, hvis man vil klare sig på arbejdsmarkedet.
"De store sociale uligheder kommer af det enormt effektive arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er måske mere effektivt end i andre lande. Og jo mere effektivt det er, og jo større konkurrence der er, desto større er risikoen for, at man bliver sorteret fra. Den mekanisme gør, at de dårligste liv bliver hobet op i nogle bestemte sociale grupper," siger forskningsleder Niels Christian Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her