Sommerscene 98 åbnede med en vital danseforestilling fra 'Down Under' med stiliseret splatter, techno og rap. Og den morsomste danserinde, man nogensinde har set
DANS
Åbningen af Sommerscene 98, udvalgt for os af Københavns Internationale Teater (also-known-as K.I.T.) bød på to forestillinger fra den australske dansescene. Ikke just dagligkost, men meget stimulerende skulle det vise sig.
Koreografen Lucy Guerin var selv på scenen, sammen med danserinden Ros Warby, i Robbery Waitress on Bail (Røveri-servitrice løsladt mod kaution). De to kittelklædte piger dansede, synkront eller asynkront, neurotisk og stødvist, medens to skærme fortalte historien om den 18-årige servitrice fra 'Fast Eddy's Cafe', der havde spillet offer for en røver. Fyren var i virkeligheden hendes kæreste, og historien hentet fra en virkelig begivenhed i Australien.
Lucy Guerin havde valgt ikke at illustrere den lille kriminalhistorie i dansen, men holde den i lydsporet. Dansens tristesse angav blot isolation og udsigtsløshed, i et sprog, der kunne give mindelser om tysk ekspressionisme og sorte, franske film. En stramt disponeret lille sag.
Hårdtslående univers
Gideon Obarzanek hedder ophavsmanden til Bonehead, den eksplosive andendel af det australske dobbeltprogram. Han kunne sætte seks fantastiske dansere på scenen i et hårdtslående tegneserie/techno univers, der blander Tom & Jerry med Cronenberg's Crash og kvalmende New Age-elsk-hinanden fraser. Hvis man kan forestille sig Kenneth Kreutzmann sat ti gange op i hastighed og grotesk humor, har man Gideon Obarzanek. Der selv i et interview har sagt: "Sex og nekrofili og bondage og vold er ting, der bare allesammen arbejder for mig på scenen, når jeg vil fortælle mine historier."
Optakten til Bonehead er meditativ: Lea Francis er statuarisk fordybet i New Age-sødsuppen, mens den lille, sportstrænede Narelle Benjamin udfører sine svære yoga-øvelser og posedamen Kathryn Dunn sender imbecile smil udover alt og alle. En mand i lyseblå kravledragt kommer til, Luke Smiles, og derefter går det derudaf med hurtig sex i alle positioner, fritstående eller op ad væggen.
Næste levende billede er 'lysmanden' Byron Perry, med elektriske pærer i jakken og en lampe over hovedet, og sidste mand på banen hedder Brett Daffy og er udstyret med politiuniform og magt til at stresse bilisterne. Han har blandt andet et sammenstød med Kathryn Dunn, der til tegnefilmslyd mimer og danser et sindssvagt morsomt slagsmål. Hendes sanseløse grin, der ledsager et lynhurtigt stunt-kropssprog er et orgie af dansekomik. At se hende er at få udvidet grænserne for, hvad en danser kan gøre på en scene: Skipper Skræk-mimik parret med fodrap kung-fu - alt til fræsende tegnefilmslyd fra en gruppe ved navn Supersonic. Crash-bang-dynamolygte.
At han ikke blot mestrer det groteske, får man et indtryk af i nogle rolige, abstrakte afsnit af betydelig trinfantasi, der så igen følges af en commedia-dell'arte sekvens med en mekanisk dukke, 'Coppelia' hentet i et bordel. Også 'De røde sko' får et særligt twist, før den højt-gearede forestilling er slut. Gideon Obarzanek er et højst stimulerende bekendtskab fra den australske danseverden og en god åbningsfanfare for Sommerscenen.
*Kanonhallen, 21. og 22. juni: Lucy Guerin Company: Robbery Waitress on Bail.
Chunky Move Dance Company: Bonehead. Instruktion og koreografi: Gideon Obarzanek. Musik og lyd: Supersonic.
