Læsetid: 2 min.

Bævere som brobyggere

15. juni 1998

Skal vi udsætte bævere i Danmark eller vente på, at de kommer af sig selv?

Vil bæveren ikke komme til Danmark, må Damark komme til bæveren - og tage den med hjem. Det mener Skov- og Naturstyrelsen, som i øjeblikket har en forvaltningsplan for udsætning af bævere i den danske natur til høring hos en række interesseorganisationer.
Som beskrevet andetsteds her på siden har bæveren tidligere slået sine folder i de danske vandløb og søer, og ved at udsætte bævere fra andre europæiske lande vil Skov- og Naturstyrelsen skabe en mere varieret natur.
Fredag holdt styrelsen et debatmøde med interesseorganisationerne, og det kom frem, at ikke alle er lige begejstrede ved tanken om bæverdæmninger på danske vandløb. Sportsfiskerne og landbrugets repræsentanter udtrykte bekymring for skader, som bæverdæmningerne vil forvolde på henholdsvis laksefiskeriet og vandafledningen på markerne.
Men fra landbrugets side er bekymringen dog begrænset til et ønske om økonomisk kompensation for eventuelt oversvømmede marker - og derfor relativ begrænset i forhold til de stærke reaktioner de få vildsvin i Lindet Skov afstedkom.

Korridorer oprettes
Mere grundlæggende var den kritik, som Peder Agger fremlagde for det nyoprettede Naturråd, hvis opgave det er at reflektere over de overordnede perspektiver i forvaltningen af den danske natur. At Naturrådet udtaler sig om en konkret sag som udsætningen af bævere skyldes, at rådet mener, at sagen indeholder indeholder nogle principielle elementer.
Peder Agger beklagede, at der ikke findes en overordnet målsætning og strategi for naturforvaltningen i Danmark, og at de foreslåede bæverudsætninger derfor virker løsrevede og uovervejede. Naturrådet så hellere, at bæverne - ligesom vildsvinene - af sig selv indvandrede fra Tyskland, hvor bæverne i de sidste 30 år har bredt sig til et større og større område omkring Elben.
"Det er et udtryk for utålmodighed uden respekt for arternes naturlige spredning," sagde Peder Agger, og begrundende det: "Selvom vi ved, at bæveren tidligere har levet i Danmark, så har klimaet ændret sig meget siden da, så det er meget svært at definere, hvad en hjemmehørende art er."
Naturrådet så hellere, at Skov- og Naturstyrelsen istedet for at bruge sine begrænsede kræfter på små isolerede udsætninger, arbejdede på at oprette naturkorridorer, så bæverne selv kunne klare vejen fra Elben til de midtjyske vandløb. "Og hvorfor vil man lige have bæveren til Danmark - og ikke f.eks. bæverrotten?" spurgte Agger.
Svaret gav Torben Klein fra Skov- og Naturstyrelsen. Han indrømmede, at det selvfølgelig ville være bedre, hvis bæveren indvandrede af sig selv - men indvendte, at det simpelthen ikke var muligt. De store by- og industriområder omkring Hamborg udgør en uoverstigelig barriere for bæverne, mener styrelsen. Torben Klein indrømmede, at det selvfølgelig spiller en rolle, at bæveren har et højt 'nuttethedsindex': den er sød at se på, den er fredelig og synlig i terrænet. Man håber derfor, at bæverens brede folkelige appal vil medføre, at man også vil begynde at interressere sig for at etablere spredningskorridorer.
Naturrådet er af den modsatte opfattelse: At de udsatte bæveren vil fjerne opmærksomheden fra behovet for spredningskorridorer.
Alt i alt var stemningen omkring udsætningerne dog positiv på mødet, og det ser ud som om, at bæveren inden for en overskuelig fremtid vil begynde at opdæmme danske vandløb.phy

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu