Læsetid: 2 min.

Barnemorders springtur fremtvinger retsreformer i Belgien

3. juni 1998

Dutroux-affæren viste manglerne ved politiet og retsvæsenet. Bred politisk enighed om reformer

BRUXELLES - Er Marc Dutroux manden, der langt om længe vil udvirke forandringer i Belgien? Det tyder alt på.
Efter barnemorderens utrolige flugt fra politiet den 23. april, hvor han var på fri fod i nogle timer, har regeringen under ledelsen af den kristelige demokrat Jean-Luc Dehaene endelig overvundet sin handlingslammelse.
Søndag den 24. maj blev regeringen og oppositionen (bortset fra miljøpartiet og det yderste højre, som ikke deltog i forhandlingerne) enige om en gennemgribende reform af politiet og retsvæsenet.
Det har hele befolkningen ventet på siden august 1996, da ligene af fire små piger - først Julie og Melissa, derefter An og Eefje - blev fundet og alvorlige mangler i statsapparatets kriminalitetsbekæmpelse afsløret.
Et mirakel, kaldte det fransksprogede dagblad Le Soir i en ledende artikel fredag denne historiske reform:
"Aftalen om politiet og retsvæsenet er et vendepunkt i Belgiens historie. For første gang siden 1830 (da kongeriget Belgien blev oprettet, red.) kommer der nu en reform af disse to grundlæggende institutioner i vor stat. Først nu træder de ind i den moderne tidsalder."
Det var faktisk også på tide. Dehaene kunne ikke tillade sig at tøve længere, for Dutroux' korte springtur bragte selve regeringens overlevelse i fare.
Meningsmålingerne blev mere og mere katastrofale for koalitionen af socialdemokrater og kristelige demokrater, her et år før valget i juni 1999.

Kun en politistyrke
Med samme effektivitet og ihærdighed, som han udviste, da Belgien skulle kvalificeres til deltagelse i ØMU'en, er det lykkedes ministerpræsidenten at få gennemtvunget en aftale, der indebærer andet og mere end en kosmetisk forbedring.
For at gøre ende på krigen mellem de forskellige politistyrker (gendarmeriet, kriminalpolitiet og de kommunale korps) skal det hele nu slås sammen: På længere sigt skal der kun være én politistyrke på forbundsplan (Belgien er delt i tre regioner: Flandern, Wallonien og Bruxelles) under én national ledelse samt et lokalt politi.
Der skal oprettes én national anklagemyndighed, så man for fremtiden undgår parallelle efterforskninger af den samme sag.
Desuden skal forskellige specialdomstole lægges sammen, militærdomstole skal afskaffes, og der skal indføres et øverste råd, som skal stå for dommerudnævnelser. I øjeblikket vejer kvalifikationer mindre tungt end politisk tilhørsforhold.

Dutroux' fortjeneste
Det er Dutroux' fortjeneste, at oppositionen er gået med til det nye projekt: Den har forstået, at statsinstitutionernes forfald truer den lige så meget som regeringen, fordi befolkningen er kommet til at foragte hele den politiske klasse under ét - en situation, som yderfløjene kan drage fordel af.
En anden virkning af Dutroux-skandalen har været, at flamlændere og fransktalende for en tid har indstillet sprogstriden, som har været den væsentligste årsag til statsapparatets handlingslammelse.
Men interessegrupper af enhver art vil gøre alt for at tømme retsreformen for indhold. Og inden valget næste sommer vil sprogstriden uden tvivl blusse op igen med fuld styrke, hvis den nationalistiske og fremmedfjendske flamske højrefløj i Vlaams Blok får lov til at diktere den politiske dagsorden.

© 1998 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu