Læsetid: 4 min.

Begærets livsfarlige karrusel

26. juni 1998

Med 'Kødet skælver' demonstrerer Pedro Almodóvar ikke blot, at han er blevet voksen, men tillige at han har udviklet sig til en af tidens mest elegante filmskabere

NY FILM
Lad Dem ikke skræmme af traileren! Har man set de to minutters smart klippede opvisning i ulidelig spansk macho-virilitet, hvormed producenten forsøger at sælge Pedro Almodóvars seneste opus, Kødet skælver, føler man sig næppe foranlediget til at ile i biografen, men heldigvis bedrager skinnet, for Kødet skælver er Almodóvars til dato mest modne, mest elegante og mest helstøbte film.
Almodóvar, der i 1970'ernes løsslupne post-Franco-æra brød igennem som en syret modefilmskaber, for hvem intet var helligt, sætter ifølge eget udsagn en ære i at forny sig og vil ikke hver gang lave det, som hans publikum forbinder med en Almodóvar-film. Har denne fornyelses-'politik' måske været vanskelig at få øje på i hans hidtidige film, som praktisk talt alle har været kendetegnet af passioneret overgearede personer, der iført excentriske kostumer udspillede hypermelodramatiske intriger i stærkt pastelfarvede plasticsettings (Almodóvars styrke og 'varemærke' som kult-instruktør), er tonen mere dæmpet i Kødet skælver.
Det er stadig melodrama for fuld udblæsning, og den almodóvarske stilbevidsthed er stadig udtalt, men den kunstneriske præcision og kontrol er ny hos Almodóvar, uden at han af den grund giver køb på de højspændte passioner og det kødelige begær, som altid har været drivkraften i hans film.
Med frydefuld elegance, medrivende energi og absolut præcision drejer han (tilsyneladende) ubesværet den narrative begærskarrusel, som med fatal konsekvens binder fem personers skæbner sammen.

Den rene dåre
Vinteren 1970. Franco har erklæret undtagelsestilstand, gaderne ligger øde hen..., og det skete i de dage, at en frugtsommelig prostitueret måtte føde i en bus. Det således næsten mirakuløst undfangne drengebarn får ikke blot det stolte navn Victor, men bliver tillige udnævnt til æresborger og får et livstidskort til byens busnet.
Tyve år senere møder vi Victor som en saftspændt ung mand, der efter sin første seksuelle erfaring - et opretstående kvik-knald på et toilet - har forelsket sig lidenskabeligt i den kvindelige junkie Elena, over hvis lår han har udgydt sine modige dråber. Han opsøger hende, og dét resulterer i en sublimt orkestreret scene, der indbringer Elena et overfladisk sår, gør en politimand, David, invalid, og sender Victor i fængsel - altsammen mens filmen Ensayo de un crimen - af Almodóvars surrealistiske landsmand Buñuel, fra dennes mexicanske periode - kører på tv som en metafilmisk kommentar. Den sidste deltager i denne scene, Davids politikollega Sancho, præsenteres som en varmblodet hanrej, der har svært ved at styre sit iltre temperament i desperation over hustruen Claras sidespring.
Da Victor løslades seks år efter, er hans drømmepige Elena gift med David, der dyrker basketball på eliteplan fra sin kørestol. I sin kvide udtænker Victor en raffineret hævnplan, der indebærer, at han, den 26-årige "jomfru", må blive "verdens bedste elsker". Oplæringen varetages af den væsentligt ældre Clara, som han møder ved et tilfælde. Dermed er ringen dog langtfra sluttet, for Almodóvar, hvis manuskript er løseligt baseret på en roman af Ruth Rendell, har endnu adskillige trumfer i ærmet.

Machoernes impotens
Kødet skælver glimrer først og fremmest ved sin uhyre elegante konstruktion. Det er muligt, at Almodóvar med de indledende og afsluttende allusioner til Franco-æraens ufrihed har forsøgt at gøre filmen til en slags politisk allegori, men i så fald ikke med større held.
Derimod spidder feministen Almodóvar nok en gang den virile spanske macho-type, men han giver dem samtidig mere plads, end de har fået i hans øvrige film, samtidig med at de fremstilles med en vis forstående ømhed. Såvel David - spillet af et af øjeblikkets helt store navne i spansk film, Javier Bardem - som hans kollega Sancho er muskelsvulmende buldrebasser, men ingen af dem kan tilfredsstille deres kvinder.
Det er kvinderne, der sidder på den magt, der rundes af det skælvende kød, og kun en ren dåre som Victor kan besejre dem, netop fordi han er villig til at underkaste sig deres kødelige lyster.
Filmiske femmes fatales kendes især fra 1940'ernes og 50'ernes hårdkogte amerikanske kriminalgenre film noir, og Kødet skælver kan da også ved sin komplekse spændingsintrige minde en del om film noir, bortset fra at Almodóvar har givet noir-filmenes sorte amerikanske storbyunivers en ordentlig tur med sin farverige spanske palet.

Kødfulde læber mm.
I Kødet skælver gør Angela Molina et eftertrykkeligt comeback. Hun debuterede som de to kvinder i Buñuels sidste film, Begærets dunkle mål, fra 1977. Her nøjes hun med en enkelt rolle, som Clara, der i hendes mesterlige gestaltning kalder på såvel frygt som medlidenhed. Victor spilles glimrende af den unge Liberto Rabal, der er barnebarn af en af Buñuels yndlingsskuespillere, Paco Rabal. Liberto er måske den, der skal udfylde pladsen efter den amerikaniserede Antonio Banderas. Almodóvar fremhæver ham i alt fald som "manden med de mest kødfulde læber i spansk film", og der er sådan set heller ikke noget i vejen med kødet på resten af Libertos krop, som vi får lov at beskue i "full frontal nudity..."
Francesca Neris Elena står vel lidt svagere end David, Clara og Victor, men der er heller ikke noget at sige hendes kød på, da det forenes med Victors i filmens nøglescene. Kan man måske undre sig over denne uforbeholdne hyldest til den fysiske kærlighed mellem mand og kvinde fra en instruktør, hvis seksuelle præferencer går i en anden retning, er det ikke desto mindre en af de smukkeste og på én gang mest kødelige og mest æstetiserede samlejescener, jeg kan mindes at have set på film. Det er simpelthen skælvende godt.

*Kødet skælver (Carne tremula). Manuskript og instruktion: Pedro Almodóvar. Efter Ruth Rendells roman 'Live Flesh'. Spanien 1997. 101 min. (Dagmar, Gentofte, Palads/Århus)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her