Læsetid: 6 min.

Bolvig har tilstået - og vil frifindes

2. juni 1998

Tidligere folketingsmedlem Jens Jørgen Bolvig stilles i dag for retten anklaget for at skjule tre asylansøgere - anklageren taler om en banal bødesag, den anklagede om en sag af stor principiel betydning

"Det burde være et retsmøde, der tager 5-10 minutter."
Sådan siger anklageren, Hjørrings vicepolitimester Philip Pagter, om det retsmøde, han skal deltage i ved Retten i Hjørring tirsdag fra klokken 10.00.
Der er på sin vis tale om en enkel sag. En tilståelsessag, hvor politiet opererer med en fast bødeskala.
Når politimesteren alligevel bruger det konjunktiviske burde, skyldes det visse uberegnelige faktorer i anklagemyndighedens sag mod det 68-årige tidligere radikale folketingsmedlem Jens Jørgen Bolvig, der blankt har tilstået, at han og hans kone i et år gemte en familie af afviste, hviderussiske asylansøgere for de danske myndigheder, der havde truffet bestemmelse om, at ægteparret og deres teenagesøn skulle sendes ud af landet - om nødvendigt med tvang.
Philip Pagter kalder det "en almindelig banal sag med påstand om bødestraf":
"Der skal tages stilling til, om Bolvig har haft eller ikke har haft nogle personer boende. Og hvorvidt han har været bekendt med, at de opholdt sig ulovligt i Danmark," fastslår vicepolitimesteren.

Bolvigs julebrev
Jens Jørgen Bolvig, der i slutningen af 1950'erne var landsformand for Konservativ Ungdom, i 1960'erne konservativ folketingskandidat i Mariager-kredsen og 1977-81 radikalt folketingsmedlem, tilstod i sit mangfoldiggjorte julebrev i 1997, at han i protest mod en inhuman dansk asylpolitik havde begået civil ulydighed ved at skjule de tre hviderussere. At brevet blev sendt til flere medlemmer af regeringen, førte ikke til, at politiet tog affære. Først da Jens Jørgen Bolvig gik til bekendelse på Informations forside 15. januar 1998, tog Hjørring Politi et initiativ, og efter halvanden måneds efterforskning, der blandt andet omfattede en afhøring, hvor Jens Jørgen Bolvig erkendte at have skjult familien - og at det var i strid med Udlændingeloven - fremsendte politiet sidst i marts et bødeforlæg på 2.500 kroner.
Jens Jørgen Bolvig har overtrådt Udlændingelovens paragraf 59, stk. 3: "Den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig her i landet, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år."
Antallet af menneskesmuglingssager i de danske grænsepolitikredse Nakskov, Tønder og Gråsten er vokset eksplosivt de senere år, men det er kun, når der er tale om transport over grænsen, at domstolene idømmer frihedsstraf efter paragraf 59, stk. 3. Så længe der er tale om at yde husly til udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, gives der kun bøder.

Retningslinjer
"Vi har retningslinjer fra rigsadvokaten, der fastslår, at den første måned, man huser folk ulovligt, koster X antal kroner. At forhøje med 150 kroner pr. måned. Det giver 2.450 kroner i Bolvigs tilfælde, og det har vi passende rundet op til 2.500 kroner," siger Philip Pagter.
Trods tilståelsen er Jens Jørgen Bolvigs principale påstand under tirsdagens retssag: frifindelse. Hvis retten ikke kan gå med til det, vil han subsidiært nedlægge påstand om en højere bøde - nemlig 3.001 kroner. Grænsen for, hvornår en bødedom kan indankes for landsretten, er 3.000 kroner, og kun hvis dommen har været for landsretten, har Jens Jørgen Bolvig senere mulighed for at bringe sin sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Jens Jørgen Bolvig er overbevist om, at netop denne hviderussiske familie vil være i fare ved tilbagesendelse til Hviderusland. Kvinden, der i dag er 48 år gammel, har været et efter eget udsagn særdeles aktivt medlem af Hvideruslands Folkefront "Genfødsel", der kæmper imod præsident Aleksandr Lukasjenkos styre og præsidentens forsøg på at kvæle den hviderussiske identitet. Folkefronten kæmper ifølge sit program for demokrati og ytringsfrihed, dens aktivister er udsat for chikane og forfølgelse, og nogle af frontens vigtigste ledere har søgt og fået asyl i udlandet.

Hitler som forbillede
"Diktatoren har Hitler som forbillede. Alt peger på, at Hviderusland udvikler sig mere og mere i retning af en diktaturstat. Det er - forsigtigt udtrykt - forbundet med stor risiko at vende tilbage, hvis man har været i opposition til Lukasjenko," siger Jens Jørgen Bolvig.
Han påpegede i et brev til Folketingets 179 medlemmer og samtlige ministre 17. april, at der er et skærende misforhold mellem rapporten fra en dansk ledet OSCE-delegation i april 1997 ("der er alle tegn på, at myndighederne (i Hviderusland, red.) opbygger et totalitært system") og afslaget til den 48-årige kvinde og hendes familie.
"Ved enhver given lejlighed giver vi danskere udtryk for at ville værne om menneskerettighederne. Jeg kan ikke erindre nogen dansk tale i FN, hvor Danmark har undladt at pudse glorien og forsøge at fremstå som frontkæmper for menneskerettigheder," siger Jens Jørgen Bolvig.
Han ønsker, at den danske regerings kritiske holdning i menneskerettighedsspørgsmål også afspejler sig i en liberal asylpolitik:
"Hvis ikke vi vil det, skal vi i hvert fald holde op med at pudse vores glorie og hævde, at vi hører til blandt frontkæmperne på menneskerettighedsområdet," siger Jens Jørgen Bolvig.
Det gør ikke nævneværdigt indtryk på ham, at hviderussernes asylsag har været behandlet i to instanser - Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet:
"Jeg regner ikke Flygtningenævnet for særlig meget. To af nævnets fem medlemmer er ministerielle embedsmænd, og det ville da være menneskeligt uhyre forståeligt - hvis de håber på en karriere fremover - at de vil være noget ængstelige for for ofte at gå imod ministeriernes gældende praksis," siger Jens Jørgen Bolvig.

Nyt flygtningenævn
Han vil løse problemet ved at ændre Flygtningenævnets sammensætning, så det bliver "et nævn, man virkelig kan have tillid til". Han vil gå med til, at der sidder en enkelt ministeriel embedsmand og en repræsentant for Dansk Flygtningehjælp:
"Men resten af nævnet må være uafhængige jurister, eventuelt dommere og gerne en repræsentant udpeget af FN," siger Jens Jørgen Bolvig.
Brevet til folketingsmedlemmer og ministre udløste et svar fra SF, der ville tage den hviderussiske asylsag op i et samråd med indenrigsminister Thorkild Simonsen (S). CD, Kristeligt Folkeparti og Jens Jørgen Bolvigs eget parti, Det Radikale Venstre, svarede venligt, men uforpligtende.
"De andre partier har ikke svaret, og det har sådan set undret mig... Jo, så har jeg selvfølgelig fået svar fra Fremskridtspartiet, men det svar kan du nok regne ud," siger Jens Jørgen Bolvig.
Havde han været medlem af Folketinget i dag, ville hans samvittighed "selvfølgelig" have forbudt ham at stemme for de stramninger af udlændingeloven, der er til behandling i Folketinget for tiden, siger han, men det radikale regeringspartis aktive støtte til indenrigsministerens udlændingeudspil har ikke fået Jens Jørgen Bolvig til at overveje sit partimedlemskab:
"Hvilket parti skulle jeg gå til? Jeg er ikke socialist, og jeg er EU-tilhænger. Og så kan jeg ikke så godt gå til SF, vel? Og som partiløs har man jo slet ingen indflydelse."

Skuffet over sit parti
Jens Jørgen Bolvig vil fortsat gerne opfatte Det Radikale Venstre som et af de mest flygtningevenlige partier i Danmark:
"Men jeg er skuffet over, at partiet ikke i højere grad sætter socialdemokraterne stolen for døren. Hvis jeg havde siddet i Folketinget i dag, ville jeg have forlangt, at det forslag om ændring af Udlændingeloven, der nu er til behandling, blev taget af bordet - og sagt: 'Hvis ikke I gør det, forlader vi regeringen!'. Det humanistiske synspunkt er det, vi i Det Radikale Venstre først og fremmest baserer vores politik på."
Under tirsdagens retsmøde vil Jens Jørgen Bolvig primært beskæftige sig med menneskerettighedssituationen i Hviderusland, mens anklager Philip Pagter vil forsøge at fastholde sagen som en "banal bødesag".
Den konflikt har foreløbig udmøntet sig i, at vicepolitimesteren har nægtet at sørge for, at der står tv og video klar i retssalen, så den anklagede kan præsentere klip, der viser de hviderussiske myndigheders overgreb mod oppositionen.
"Min fantasi rækker ikke til at se behovet for at se nogle film af en eller anden karakter," siger Philip Pagter.
"Den afgørelse kan en anklager bestemt ikke træffe. Han aner ikke, om det er berettiget eller ej," siger Jens Jørgen Bolvig, der tirsdag møder i Retten i Hjørring uden forsvarsadvokat.
Hjørring Politi er afvisende over for Jens Jørgen Bolvigs påstand om frifindelse, men der er håb om, at hans subsidiære påstand - kravet om en forhøjelse af bøden fra 2.500 til 3.001 kroner vil blive imødekommet af anklageren:
"Hvis Bolvig hellere vil have en højere bøde, vil jeg da ikke argumentere imod det. Det er bare en lidt underlig situation," siger Philip Pagter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her