Læsetid: 4 min.

Clinton vil handle med kineserne, ikke diskutere menneskerettigheder

24. juni 1998

Kinesiske systemkritikere og republikanske kongresmedlemmer kritiserer Bill Clinton for at føje Kian. USA's præsident vender det døve øre til forud for besøg i Kina

BOSTON - Wei Jingsheng, den prominente kinesiske systemkritiker, sidder i en lille lejlighed nær Columbia University i New York og kan næsten ikke holde ud at tænke på det tv-billede, som måske en milliard kinesere vil se på lørdag: USA's præsident på den Himmelske Freds Plads i Beijing.
"Hvis Bill Clinton føler, det er så vigtigt at imødekomme sine værters krav, så kan han i det mindste give udtryk for USA's ubetingede støtte til overholdelsen af menneskerettighederne i Kina, hans sympati for de fængslede og lidende og et krav om løsladelse af systemkritikerne," siger Wei til New York Times.
Bill Clinton indleder på torsdag en ni-dages besøg i Kina.
Wei tilføjer: "Hvis Clinton derimod holder på krudtet i sin tale på den Himmelske Freds Plads, vil hans omdømme lide skade i alle kineseres øjne."
Siden Wei Jingsheng gik i eksil i USA i 1997, er han blevet én af de mest fremtrædende kritikere af Clintons Kina-politik.
"Kina er et afskyeligt imperie, som er endnu værre end Sovjetunionen i sin tid. Clinton burde ikke tage til Kina. Ingen kan sige, hvad han får ud af rejsen. Alt tyder på, at han vil følge sine værters ønsker."
Et hundrede republikanske medlemmer af Kongressen er af samme opfattelse, men præsident Clinton har vendt det døve øre til. I morgen torsdag ankommer han til Kinas gamle hovedstad Xian, og herfra rejser præsidenten fredag til Beijing, hvor han vil tilbringe weekenden. Et højdepunkt bliver hans tale søndag på Beijings universitet om demokrati og menneskerettigheder. I næste uge besøger Clinton bl.a. Shanghai og Hong Kong.

Kun kinesiske løfter
Clintons planlagte optræden lørdag på den Himmelske Freds Plads har rejst en storm af kritik i USA fra republikanere, demokrater og udenrigspolitiske eksperter. De mener, at netop den beslutning illustrerer, hvad der er galt med Clintons Kina-politik.
"Den amerikanske regering bliver ved med at bøje sig uden at opnå andet end løfter om indrømmelser fra Kina," siger Warren Cohen fra Woodrow Wilson Center i Washington til Los Angeles Times.
"Kinesiske borgere vil se ham stå på pladsen sammen med de ansvarlige for massakren i 1989. De vil ikke høre de ord, han ytrer," forudsiger Cohen.
Ifølge Clinton skal USA samarbejde med det kommunistiske styre på områder med fælles interesser uden at lade uenighed om demokrati og respekt for menneskerettighederne stå i vejen. Dette prekære emne skal diskuteres direkte mellem lederne, ikke offentligt.
I ugerne op til statsbesøget har USA haft intense drøftelser med Beijing om det kinesiske tv's transmission af Clintons taler. Ifølge amerikanske avisrapporter er det ikke lykkedes USA at opnå en garanti for direkte transmission.

Føjelig Clinton
I kritikernes øjne har Clinton-regeringen optrådt alt for føjeligt under forberedelsen af Kina-rejsen. Clinton skal efter alt at dømme ikke møde én eneste systemkritiker i Kina, selv om flere af dem har udtrykt ønske om at træffe ham.
USA har heller ikke opnået nogen konkret garanti for, at Kina skriver under på FN's pagt om politiske og borgerlige rettigheder. Det var et løfte, som præsident Jiang Zemin afgav tidligere i år mod, at USA og EU afstod at fremlægge en kritisk resolution om forholdene i Kina under den årlige FN-konference i Geneve om menneskerettigheder.
Clinton-regeringen havde håbet, at Kina som en goodwill gestus ville underskrive pagten inden statsbesøget. Men i et interview med Newsweek Magazine offentliggjort mandag slog præsident Jiang koldt vand i blodet.
"Vi regner med, at det først bliver til efteråret," sagde han.

15 handelsaftaler
Dagsordenen for statsbesøget står så tomt, at Bill Clintons rådgivere i hast har understreget, hvor vigtig det bliver for de to statschefer at diskutere den økonomiske krise i Asien og det nukleare våbenkapløb mellem Indien og Pakistan.
Men kun efter Japans formelle indtræden i en recession forleden er amerikanerne blevet opmærksomme på, at Kinas fastkurspolitik kan tjene som en stabiliserende variabel i krisen.
Konflikten mellem Indien og Pakistan er også af nyere dato. Den har Clinton og Jiang i øvrigt allerede diskuteret flere gange på en direkte telefonforbindelse, som fornylig blev oprettet mellem Det Hvide Hus og Den Hemmelige By. Den eneste aftale, der bliver indgået, angår de to landes atomslagsstyrke. Deres missiler skal ikke længere sigte mod hinanden.
Clintons ni-dage lange besøg skal forstås som en blanding af personlige ambitioner og en fast tro på, at styrkede relationer mellem USA og Kina vil bidrage til en åbning og en demokratisering af Riget i Midten.
"Nogle mener, at vore to landes interesser stedse er i konflikt og at vores opgave bør være at inddæmme Kina, førend det bliver for mægtigt," skriver præsidenten i Newsweek. "Men hvis vi vælger at isolere Kina, vil vi incitere kineserne til at vende indad og handle i strid med USA's interesser og værdier."
Kritikere fremhæver imidlertid, at det eneste konkrete resultat, Clinton kan pege på, er løsladelsen af de to prominente systemkritikere Wei og Wan Dan. Alle andre fremskridt ligger i den økonomiske og kommercielle sfære. I Clinton-tiden har USA indgået 15 handelsaftaler med Kina, den amerikanske eksport er vokset med 70 pct. og man har fået lagt en dæmper på piratkopi-branchen i Kina.
Amerikanske investeringer i Kina ligger på samme niveau som i Danmark, altså relativ lille, og USA's Kina-eksport overgår ikke den til Belgien. Men Kina vil blive et enormt forbrugermarked i det 21. århundrede, og Clinton tør ikke lade EU-landene løbe med ordrerne.
"Især frygter regeringen, at Airbus slår Boeing," mener Warren Cohen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her