Læsetid: 6 min.

Clockwork Orange og duft af lavendler

22. juni 1998

Med en suveræn sejr over Sydkorea viste Holland, at de er gode nok til at vinde VM

Saint-Cyr sur Mer - Ægteparret, der bor ovre i fløjen ud mod vejen, standsede deres ældre Peugeot på parkeringspladsen lige inden for indkørslen. "Er De ved at køre?" spurgte hun og steg ud, og uden at vente på svar, vendte hun sig mod sin mand ved rattet og viftede ham videre ind på pladsen med en ringbesat soltørret hånd: "Kom nu, du kan godt holde her. Den unge mand er ved at køre."
Det var jeg sådan set ikke. Jeg var lige kommet hjem igen til Hotel Le Petit Nice, og var ved at flytte min tandbørste ud af bilen, som jeg havde fundet en parkeringsplads til. Den sidste.
Hun stirrede ondt på mig og beordrede manden til at parkere Peugeot'en midt på den smalle plads, så den blokerede for at ingen, i hvert fald ikke jeg, nogensinde ville kunne komme ud. Hun hjalp manden ud fra førersædet ved at stikke ham en albue, han kunne kroge sig fast i, og da han kom ud, så jeg, at han bar mørkeblå sejlerkasket og var så dårligt gående, at han ikke kunne komme op til hotellets indgang uden at støtte sig til sin lods.
"Bor han virkelig her?" sagde hun med et blik bagud, da de passerede mig. "Der er så mange nu, der bare stjæler sig ind for at spise og bruge svømmebassinet og så hugger vores parkeringsplads."
Manden svarede ikke. Han virrede bare med hovedet under sejlerkasketten som for at ryste alle de ord af sig, hun havde sagt igennem alle de fyrretyve år, de var kommet på Le Petit Nice. Men på sin vis havde hun ret. Jeg boede her ikke. Ikke rigtigt.

Et værelse hos mor
Dagen før havde hotelværtinden spurgt, om jeg havde noget mod at skifte værelse. Der skulle komme nogle faste pensionærer, som kun ville bo på værelse nummer 11, mit værelse, for det plejede de. Det skulle bare være for en enkelt nat, så hvis..?
Jeg havde netop flyttet alt mit grej, og det er meget, og var på vej ud til bilen for at tage til Marseilles for at se Holland-Korea, da værtinden standsede mig i receptionen. Det lå sådan, at mit nye værelse, som var lidt større og med ekstra køjesenge, havde hun lejet ud til et par med børn, men hvis jeg for en enkelt nat kunne skifte værelse igen, så skulle det ikke koste mig noget.
Jeg sagde ja.
"Det er bare ikke her, på hotellet" tilføjede hun. "Det er på et værelse nede i landsbyen...Det er et værelse hos min mor."
Værtindens gamle mor bor i en klyngehusbebyggelse i udkanten af Saint Cyr. Hun beroligede mig med, at den tilsyneladende cockerspaniel ikke bed, men det så den nu heller ikke ud til, og hun viste mig mit værelse.
Lavendlerne blomstrer overalt i Saint Cyr og på sengen, jeg skulle sove i, lå en duftende dynge af dem til tørre.
"Jeg skal nok gøre i stand, inden De kommer tilbage," sagde hotelværtindens mor, "og så har jeg kaffen klar, når De vågner i morgen. De drikker vel kaffe? Hvem spiller?"
Jeg fortalte hende det. "Korea? Det er da langt væk. Spiller de også fodbold derovre?"

Hollandsk invasion
I Marseilles gader op til Stade Velodrome puffede store hollandske mænd deres orangeklædte maver mod hinanden og udstødte brummelyde, mens lidt mindre hollandske kvinder truttede i paphorn, og et lille koreansk selskab anført af en mand, der i timevis kunne få en fodbold til at snurre rundt på sin pegefinger, forsvandt i orange omfavnelser ud for baren lige før stadionindgangen ved Rond Point du Prado, uden at jongløren mistede bolden. Marseilles havde frygtet den hollandske invasion, men de mange politibetjente havde ikke andet at lave end at regulere trafikken og ryste på hovedet ad hittepåsomheden i de orange udklædninger.
Solnedgangslyset over stadion og bjergene, der omgiver Marseilles, havde ingen hittet på. Det farvede skyranden og klipperne under den, og det orange himmellys blandede sig uden overgang med tilskuernes farver i projektørerne over det åbne stadion.
Den hollandske journalist bag mig på pressepladserne var også i orange t-shirt og baseball-kasket, men det nationale outfit forhindrede ham ikke i at skælde sit landshold og især dets træner Guus Hiddink huden ud fra dommerens første fløjt.
Han var sur over, at Hiddink med den beskedne spillerkarriere, men store triumfer som træner med PSV Eindhoven og med solid international erfaring, havde sammensat sit hold med kompromis som princip.

Mester-potentiale
Hiddink har som opgave at forlige spillere, som har let ved at komme på kant. Spillere fra de rivaliserende storklubber Ajax og PSV Eindhoven, spillere af hollandsk afstamning og med oprindelse i Surinam, spillere fra den hollandske æresdivision og fra udenlandske ligaer.
Det hollandske spillermateriale er til et verdensmesterskab, men trænerens tilbøjelighed til at ville tilgodese alle grupper i holdopstillingen, kan ødelægge det hele, mente den orangefarvede journalist med indigneret vibrerende sort moustache.
Sådan så det ikke ud på banen. De bevægelige og lynhurtige koreanerne spiller et flydende pasningsspil ude midt på banen, hvor det ikke er farligt, men under mål blev de efter et kvarters optimistisk tro på at være hollændernes ligemænd pakket sammen af de bageste orange fire, og deres afslutninger sparket med stor kraft endte på tilskuerpladserne.

Hvad sagde jeg
Da PSV's Phillip Cocu havde åbnet scoringen for Holland med et yderligt placeret fladt skud midt for mål, lignede de orange - trods den ringe modstand - et kollektiv, der kan blive verdensmester.
Centerforsvaret med Frank de Boer og den store kluntet udseende, men teknisk begavede Jaap Stam er i idealopstillingen flankeret af Aaron Winter på højre og Arthur Nijman på venstre fløj. Den sidste med fuldgod erstatning i Winston Bogarde.
En midtbane, hvor Ronald de Boer i lørdags var knapt så stærk som vanligt på højre fløj, men hvor rokeringsmulighederne og indskiftningsmulighederne mellem jævnbyrdige folk er talrige.
Juventus' lille iltre Edgar Davids var ikke med i Hollands kamp mod Belgien, men han sled bolden fra koreanerne, om ikke i første så i andet forsøg, og splittede deres forsvar i ryk fremad. Fremme i venstresiden er dribleren Overmaars en af de helt store attraktioner hidtil, og på trods af, at Dennis Bergkamp var lidt uvant placeret som forreste angriber, fik han både afsluttet og scoret.
Han erstattede den karantæneramte Patrick Kluivert og blev efter sin scoring skiftet ud med Nottingham Forest's Van Hooijdonk, en rigtig centerforward med fysik og hovedspilsstyrke, der scorede øjeblikkeligt efter at han var kommet på banen. Bergkamp er farligst, når han ligger længere tilbage, men hvem skal han så erstatte.
Det var det problem, den orange journalist mente, at træneren ikke havde mod til at løse på et hold, hvor der på de fleste pladser er folk, der synes lige gode. Og gode nok til at blive verdensmestre, mente jeg, efter at have kastet mig ud i nydelse af det orange solnedgangslys og fodboldspil. 5-0 til dem, og den hollandske kollega pakkede sine papirer sammen og bøjede sig ned over min plads: "Hvad sagde jeg!"
Cockerspanielen logrede, da jeg åbnede døren et kvarter over midnat. Den var ikke låst. Lavendlerne var fjernet fra sengetæppet, men deres duft hang i rummet, da jeg lagde mig til at sove, og den blandede sig tidligt næste morgen med kaffens fra køkkenet. Mit værelse på hotellet var endnu ikke klar til indflytning, så indtil videre havde jeg kun bilen på parkeringspladsen som base.
Nu har jeg omsider fået værelse nummer 12, der er identisk med værelse nummer 11, og det vil jeg have igen, når jeg kommer til Le Petit Nice hver sommer i de næste fyrretyve år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu