Læsetid: 4 min.

Danmark genopstod i 1.000 m højde

30. juni 1998

Fransk tv blev taget på sengen af dansk sejr. Også lokale campister ignorerede kampen - indtil danskerne begyndte at feste

HESSELAGERS HJØRNE
Fra første fløjt mindede den franske tv-speaker om DR-journalisterne Birgit Meister og Mogens Rubinstein i de sekunder de måtte erkende, at danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten: Hov - hvad skal vi nu snakke om? Konceptet er væltet.
De eneste navne han til nød kunne udtale på det danske hold var "Smajkél" og to gange "La dryp" - for henholdsvis Schmeichel og brødrene Laudrup.
Dagens tv-ekspert var også udvalgt med blik for kampens forventede udvikling. Roger Milla, manden fra Cameroun, der nu er pensioneret, men som fortsat bærer kronen som Afrikas VM-målkonge, skulle uddybe de nigerianske meritter, efterhånden som de indfandt sig. Han fik mindre at lave end forventet.
Næsten-juristen oversatte, mens hele den fire mand store danske besætning, der havde invaderet campingpladsens tv-stue, skålede i resterne fra den plastikdunk med fem liter fransk bordvin til 30 franc, vi havde købt til lejligheden.
Investeringens ringe kvalitet viser, at vi ikke rigtigt selv troede på dansk sejr over Nigeria i søndagens ottendedelsfinale.
"Det er noget med, at Danmark spiller godt over det hele og at det er en stor overraskelse," opsummerede juristen, da 4-1-sejren var i hus. Det lød som en plausibel analyse.

Fransk samvittighedsnag
Efterhånden som den genopstandne danske hæl-og-tå-fabrik producerede spektakulære scoringer på stribe, forsøgte vi at forstå den franske vinkel.
Hvorfor gik speakerne i falset, hver gang en nigerianer - med eller uden persillegrønt hår - brillerede med en dribling, mens den kollektive danske indsats, hvor ikke mindst forsvarets medvirken til opspillet var nærmest betagende, nok kunne forvirre, men ikke ophidse speakeren.
Vel var de nigerianske driblinger af en sjælden kaliber. Men da de ikke medførte et antal målchancer, der stod i proportion til skønheden, mindede boldlegen mest om indslag i en meget velkvalificeret cirkusforestilling - og det har intet med racisme at gøre, Nigeria spilede en god kamp.
Men speakeren skreg over hver en nigeriansk kropsfinte, som var han betalt - og det var han dog næppe.
Trods mange mand på arbejde forblev den danske triumf således et uforløst mysterium på franske skærme - med det forbehold, at vi langt fra forstod alt hvad de sagde. Men stemmeføringen afslørede mere end indholdet kunne gøre.
Vi følte os trods storspillet ensomme, og forklarede den franske vinkel med, at franskmændene i et slags omvendt racistisk togt, har besluttet sig for at holde med de afrikanere, de tidligere har udbyttet. Kakao-syndromet, kunne vi kalde det.
Irriterende var det at høre på. Danmark leverede en sublim match mod Nigeria, holdet genopstod fra de døde - og alligevel kunne fransk tv ikke lægge sig i støvet og kysse de danske støvler.
Den side af sagen måtte vi så klare selv.

Dansk lektion i jubel
Allerede ved den første danske scoring efter tre minutter ved Peter Møller, som klogehjørnet selvfølgelig havde hånet på behørig vis, da hans navn figurerede i startopstillingen, viste vi franskmændene, hvordan man jubler på dansk.
De var ikke så lærevillige - tv-stuen havde vi for os selv. Få timer forinden havde den været fyldt til bristepunktet, blandt andet af den danske delegation, der ønskede at se Frankrig mod Paraguay.
En nervepirrende forestilling, hvor franskmændene aldrig fik held med deres angrebsstrategi: Saml alle de bolde op, der kommer retur fra modstanderens forsvar, send dem retur i hovedet på en franskmand i straffesparksfeltet eller fyr kanonen af.
Selvfølgelig jublede franskmændene da scoringen endelig faldt i sudden death, ligesom de havde hylet kampen igennem, når deres helte ramte stolperne eller fik forsøg reddet. En enkelt gang var bænken foran tv'et såmænd ved at vælte.
Men ellers var alt meget roligt og patosforladt. Franskmændene er ikke særligt latinske i deres fodboldentusiasme, og hvis værtsholdet bliver sendt ud af VM risikerer vi at have samtlige fremtidige campingspladsers tv-stuer for os selv.
Franskmænd ser vist mere Frankrig end de ser fodbold.

Tynd luft - høj jubel
"JAAAAAAHHHH!!!!" Vi råbte så højt da Møller bankede bolden i nettet, at flere af franskmændene kom ilende ud af deres telte og campingvogne, for at se hvad som var hændt. En campingtyv, et grill-uheld - eller måske lidt ægteskabelig jalousidrama at slumre ind på?
På trods af, at vores to sølv-grå iglo-telte nu står i 1.000 meters højde i bjergene 25 kilometer uden for Grenoble, blev der ikke sparet på lungekraften.
Samme optrin udspillede sig ved scoringen til 2-0 ved Brian "La dryp" efter 12 minutter. Men derpå havde franskmændene lært lektien - der var ikke tale om lokale jordskælv, men blot om de skøre danskere, der jublede over nogle mål i en fodboldkamp. De to resterende scoringer fik vi for os selv og det gik fint.
Fotografen gik amok da nedspilningen af Nigeria var slut.
"Det her må rydde alverdens avisforsider i morgen," begyndte han. "Vi slog dem jo ikke bare 1-0 eller noget andet tyndt. Vi bankede dem 4-1. 4-1!"
Og så var der ikke mere vin på dunken og vi gik ud i baren hvor barbarerne til bartenderens store fortrydelse bestilte hollandsk øl - og ikke fransk vin.
Nu snakker vi om at vende folkevognen mod Nantes, hvor Danmark møder Brasilien på fredag i kvartfinalen. Som fotografen siger: "Det her sker kun én gang i vores liv."
Et argument både næsten-juristen og layouteren tygger på. Jeg har bøjet mig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu