Læsetid: 4 min.

Dansen om guldpokalen

10. juni 1998

Fodbold-VM er en gigantisk pengemaskine for FIFA, tv-selskaberne, sponsorerne og fodboldspillerne. VM i Frankrig sætter nye rekorder

Pengene
Når Adidas' læderbold i dag klæber sig til fødderne af Brasiliens guldstjerner på grønsværen på Stade de France, er scenen sat for et af verdens hurtigst ekspanderende industrier overhovedet.
Verdensmesterskaberne i fodbold er den foreløbige kulmination for den globale sportsindustri og frem til finalen den 12. juli regner de franske arrangører, at et samlet publikum på 37,5 milliarder (sic!) mennesker vil have fulgt stjernerne på grønsværen fra deres tv-skærme overalt på kloden. Alene fodboldfinalen forventer man vil skabe et imaginært "tv-fællesskab" på mere end en fjerdedel af klodens befolkning.
Ved De Olympiske Lege i sommeren 1996 var der et samlet tv-seerantal på omkring 20 milliarder mennesker, og fodbold-VM i Frankrig vil i løbet af de 33 kampdage klart distancere den rekord.
Det ved sponsorerne fra de største transnationale mærkevareselskaber. Eric Kraus, der er talsmand for Gillette, sagde forleden, at "hvis man vil være en global aktør, så er man nødt til at være med til verdensmesterskaberne i fodbold."
De 14 hovedsponsorer ved VM, der blandt andet tæller så prominente firmanavne som Adidas, Coca-Cola, Canon, McDonalds og Mastercard, har lagt cirka 2,8 milliarder kroner i VM-forretningen for at eksponere deres mærker i verdensoffentligheden - og kunne sætte VM-98 logoet på deres produkter.
Samtlige 12.000 officials i Frankrig vil f.eks. i de næste uger være iklædt Adidas' tre striber, og det håber selskabet vil bidrage til at fastholde dets markedsandel på 36 procent af det europæiske marked og give fremgang på andre kontinenter.

Forbud mod øl
En af hovedsponsorerne, Anheuser-Busch, der er bl.a. er kendt for sin Budweiser-øl, kan i modsætning til de andre hovedsponsorer ikke være med ved langsiden.
Reklamer for øl ved sportsbegivenheder er forbudt ifølge fransk lovgivning, men de amerikanske øl-ejere mener alligevel, at sponsorpengene er godt givet ud.
Der er en broget flok af selskaber, der forsøger at lave penge på fodbold-VM, men som ikke er rige nok til at deltage i det fine selskab af hovedsponsorer.
Nogle selskaber som France Télécom og Hewlett Packard kan bryste sig at være "officielle leverandører" til verdensmesterskaberne.
Og producenter af alt fra lightere til nattøj og kondomer håber - med VM-licensen som lokkemiddel - at kunne sælge varer en samlet værdi af 6,7 mia. kroner.
Et koreansk selskab har således fremstillet to millioner af den officielle, japansk designede, maskot, Footix. Og det franske firma, LID, har på bestilling fra det internationale fodboldforbund, FIFA, lavet fem millioner stk. "eksklusive" fodboldkondomer, og en del af overskuddet doneres til kampen mod AIDS.
Til gengæld har en fransk virksomhed måttet stoppe produktionen af særlige VM-knive, der skulle være brugt til at skære franske baguettes mv.
Efter kritik fra bl.a. den britiske premierminister Tony Blair - der frygtede forkert hooligan-brug af knivene - skred FIFA ind og stoppede produktionen.

Udstillingsvindue
Professionel fodbold er forlængst blevet et kæmpe kommercielt udstillingsvindue, som så mange andre af de populære sportsgrene - og tv er what makes the world go around.
Prisen for tv-rettighederne for de store sportsbegivenheder er tordnet i vejret.
I 1987 købte de europæiske public-servicestationer i EBU tv-rettighederne til fodbold-VM i 1990 til 1998 for ialt 344 millioner dollar.
Til sammenligning har et privat selskab under ledelse af den tyske mediemogul, Leo Kirch, betalt 2,2 milliarder dollar for tv-rettighederne ved de næste tre VM-slutrunder.
"Der er ingen varer eller serviceydelser i verden, som har været udsat for så kraftige prisstigninger på så kort tid," har vicepræsident i EBU, Boris Bergant, sagt.
Den massive tv-dækning har gjort det lettere for arrangørerne af slutrunderne at tjene penge.
I Frankrig regner arrangørerne at få samlede indtægter på cirka 3,4 milliarder kroner. Det beløb ventes tredoblet ved de næste fodbold-VM, der afholdes i Sydkorea og Japan.
FIFA, der får en kommission på 20 procent af salget af tv-rettigheder, billetter og varelicenser har siden VM i 1994 fordoblet den sæk penge, som udbetales til hvert af de deltagende hold pr. kamp, de udkæmper for VM-forretningen.
Men en pose penge på små 4 millioner kroner pr. VM-kamp er dog for intet at regne mod de lukrative sponsorkontrakter, som de nationale fodboldforbund kan indgå.
Brasiliens guldhold har efter sejren i 1994 f.eks. fået en 10-årig sponsorkontrakt med sportsfirmaet Nike på 200 millioner dollar.
Nike ligger i skarp konkurrence med den officielle sponsor Adidas om at slå sit navn fast ved slutrunden i Frankrig. De er hver især sponsorer for seks hold i slutrunden og dertil kommer et utal af individuelle spillere, som har underskrevet sponsorkontrakter med de to dominerende sportsfirmaer.
Sponsorerne er rigt repræsenteret på tribunerne under slutrunden. De har købt 20 procent af billetterne til deres egne ansatte, forretningsforbindelser med videre, og disse virksomheder har dermed flere folk på tribunerne end de respektive landes nationale fans, når dagens åbningskamp spilles for øjnene af 80.000 tilskuere på Stade de France.
Det har drevet billetpriserne i vejret, og - siger nogle fodboldelskere - det har også bidraget til at fjerne den gamle arbejderklassesport mere fra rødderne og gøre den til en mere strømlinet forretningskultur på de moderne stadions.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her