Læsetid: 4 min.

Dansk fodbold fra himmel til helvede

19. juni 1998

Dommeren så rødt tre gange i VM-farce

VM 98
Toulouse - I den mest sindssyge match endnu under dette VM, strittede den columbianske dommer Toro Rendon de danske spillere ud af banen lige så snart Bo Johansen skiftede dem ind. Et rødt kort til Miklos Molnar ni minutter efter, at han var kommet på banen i stedet for Ebbe Sand, og det røde også til Morten Wieghorst, som kun nåede at få tre minutters spilletid inden udvisningen. For forseelser, som man ikke kunne øjne oppe fra pladserne under tribunetaget og som tv-billederne senere heller ikke kunne dokumentere.
At den colombianske spradebasse så også som kompensation for udvisningen af Molnar smed Alfred Phiri ud minuttet efter, gjorde ikke farcen mindre, for det var for at vælte Thomas Helveg i begges forsøg på at rage bolden til sig. Syv gule kort og tre røde signalerer en usædvanlig rå kamp, men det var den langt fra, og det sidste røde kort må falde til dommeren selv for hans skandaløse ledelse af den kamp, som Bo Johansson ikke kaldte sindssyg, men a strange game, på den efterfølgende pressekonference. "Jeg siger ingenting," sagde han på spørgsmålet om, hvad han mente om dommeren. "Den mening er allerede blevet udtrykt tydeligt af alle dem, der har set kampen."
Og så endte Danmarks anden VM-kamp 1-1. Et resultat, som vi er nødt til at være glade for, sådan som kampen udviklede sig. Mulighederne for at nå videre til anden runde er stadig åbne, selv om de nu helt afhænger af Danmarks resultat mod Frankrig og Sydafrikas mod Saudi Arabien.
Men et ærgerligt resultat i lyset af det danske spil i kampens første 15-20 minutter, hvor en to-måls føring ikke havde været urealistisk efter det bedste danske spil, siden holdet kvalificerede sig til slutrunden. Nøj, hvor så det godt ud allerede inden dommeren begyndte at bruge fløjten.
Ingen militærorkestre på noget stadion i verden har nogensinde hittet ud af, at der er en halv gentagelsesnut på "Der er et yndigt land", men hvad gør det, når publikum kan den, og den gik rent ind på Stade Municipal i Toulouse, hvor Gamle Danmark bestod endnu engang uden musikledsagelse, men fulgt af rådvilde miner hos musikerne.

Rent ind
Og den gik også rent ind, da Allan Nielsen i første halvlegs 12. minut stormede fra midtbanen frem til en tværaflevering fra Brian Laudrup og uden betænkningstid flugtede bolden ind bag Johannes Vonk i det sydafrikanske mål. Brugen af Allan Nielsen fra start i stedet for Morten Wieghorst gav således øjeblikkeligt pote, og bortset fra målet var Nielsen en større arbejdskraft på midtbanen og mere konstruktiv end Wieghorst var det mod saudierne. Den eneste ændring i forhold til startopstillingen fra forrige kamp.
Inden Allan Nielsens mål havde Danmark allerere været fremme til afslutninger flere gange. Brian Laudrup vippede fikst bolden frem til Martin Jørgensen, som fandt Ebbe Sand, men hans skud blev blokeret. Som det også skete, da Sand i minuttet før scoringen kom til afslutning efter et samspil melem Helveg og Martin Jørgensen på højrefløjen.
Sydafrikanerne lagde pres højt oppe på banen, og det gav mange muligheder for at støde bolden frem i rummet bag deres midtbane og over fløjene. Thomas Helveg var efter bolderobring ofte den, der stak bolden frem til videre brug, og især i højresiden var der stor forståelse mellem Brian Laudrup og Martin Jørgensen.
Jørgensen sendte et af sine indadskruede hjørnespark direkte på fjerneste stolpe, og - var det Brian Laudrups? - hovedstød på returbolden blev blokeret. Jeg kunne ikke se det, men chancen var stor.
Forsvaret fungerede, og da den danske midtbane efter målet trak sig en anelse længere tilbage på banen for bedre at udnytte kontramulighederne, så det ud til at vejen var banet for det næste mål.

Begyndende usikkerhed
Men så koksede det, og måske var en misforståelse mellem Høgh og Schmeichel i det 21. minut signalet på den begyndende usikkerhed. Sydafrikanerne lagde pres på boldholderen helt oppe under det danske mål, og fremtvang afleveringsfejl i serier.
Michael Schjønberg havde kampen igennem mas med at holde den hurtige Mkhalele på sin venstre fløj. Han kom oftere og oftere til indlæg indover, og ved den halve time havde han bragt sig fri af både midterforsvar og Schmeichel, men sparkede næsten parallelt med målet forbi.
Trods de sydafrikanske chancer, og det falmende danske spil, kunne Ebbe Sand havde taget meget mod fra dem fire minutter før pausen, da Helveg løftede bolden frem til Brian Laudrup, som sendte den på tværs til Sand som fra spids men ikke uoverkommelig vinkel hamrede den forbi Vonk - men på stolpen.
Det kunne så gå lige op med brag som Quinton Fortune i anden halvlegs sidste kaotiske minutter sendte på den danske overligger, efter at sydafrikanerne med en mand i overtal havde domineret halvlegen totalt.
Deres mål faldt allerede efter seks minutter, da Benni McCarthy spillede lynhurtigt bandespil med angrebsmakkeren Bartlett inde i feltet og dermed både skabte chancen og selv udnyttede den. Et smukt og logisk mål, der udløste udskiftning af den noget blegt spillende Michael Laudrup for Heintze og Ebbe Sand for Miklos Molnar. Men den disposition forpurredes herfra helt af dommerens uddeling af kort.
Spæde danske forsøg på et mirakelmål bestod i lange bolde frem til den tacklende, kæmpende og eneste konstant velspillende Brian Laudrup i front, og tilsidst var han ved at segne. Jan Heintze fumlede bolden over sidelinien uden en modspiller i nærheden, fordi der efterhånden var så få danske på banen at spille til, at det kunne være slutvignetten på denne sære kamp, hvor de sidste minutters heroisme skaffede et uafgjort resultat, som godt kan vise sig brugbart.
A strange game.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her