Læsetid: 2 min.

DNA giver ikke sikkerhed

17. juni 1998

En DNA-test kan ikke afgøre om en sigtet er skyldig eller ej - men bruges nogen gange alligevel som eneste bevis

Skyldig eller ej? Politiet venter i disse dage med spænding på resultatet af DNA-testen på den varetægtsfængslede i sagen om mordet på den 10-årige Susan Rasch Ipsen.
Hvis den sigtedes DNA-profil stemmer overens med DNA-profilen af sædresterne på pigens lig, er indicierne mod den anholdte så store, at han højst sandsynligt bliver dømt for mordet.
Men man bør slå koldt vand i blodet. At de to DNA-profiler matcher er ikke det samme som, at den fængslede har begået mordet. Testen giver ikke svar på om manden er skyldig eller ej, men fortæller - hvis prøverne altså matcher - at der er en meget lav sandsynlighed for, at en anden har begået mordet.
Udenlandske eksperter har ytret bekymring for, at DNA-prøver bliver udlagt som endegyldige beviser i retssalene uden hensyntagen til andre beviser, som peger i andre retninger end DNA-testen. Kritikken er især blevet rejst i England og USA, hvor man har set eksempler på juryer, som har dømt folk udelukkende på baggrund af en DNA-test.
I Danmark er vi ikke nået så langt med brugen af DNA-bevismateriale endnu - men med debatten om et landsdækkende DNA-register presser problemet sig på.

Ændring i Danmark
Et eksempel på en sådan fejlvotering er sagen mod englænderen Dennis Adams. I 1991 blev en 24-årig pige voldtaget i Hertfordshire, England. En DNA-test pegede på Adams som voldtægtsmanden - med sandsynligheden 1 til 200 millioner for at en anden havde gjort det - og Adams blev idømt syv års fængsel.
Juryen valgte helt at se bort fra, at han havde et godt alibi og, at han ikke blev genkendt af ofret, som endda i retten indrømmede, at
Adams ikke lignede voldtægtsmanden. Fejlagtigt ignorerede juryens medlemmer, at en sandsynlighed på noget nær 0 (pga. af alibiet) gange de 200 millioner stadig giver næsten 0.
Niels Morling, leder af Retsgenetisk Afdeling, som herhjemme udfører DNA-test for politiet, vil ikke sige, at vi ser det samme problem i Danmark. Men han har tidligere sagt til Information, at han synes at opfattelsen af DNA-resultaterne er ved at ændre sig:
"Man udelukker ikke længere en person fra mistanke, blot fordi de andre indicier er svage. Nu tæller den høje sandsynlighed ved en DNA-test så meget, at man også anser den samlede bevisbyrde for stærk."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu