Læsetid: 2 min.

Den drengede designer

27. juni 1998

Erik Mortensen - dén Mortensen - er død, 72 år gammel

NEKROLOG
Måske er det Erik Mortensens drengede ydre, der får hans død, 72 år gammel, til at virke overraskende tidlig. For i virkeligheden nåede Mortensen ikke blot én, men flere usædvanlige karrierer.
Han voksede op i Frederikshavn men vidste (efter eget udsagn) allerede fra femtenårsalderen, at han ville være modemand, hvis han kunne blive det. I 1942 blev han elev hos Holger Blom i København, men efter ti år brød han op igen - for at finde højere bjerge.
Dem fandt han i Paris, hvor han blev elev i Huset Balmain. I 1968 overtog han - som noget dengang helt usædvanligt for en ikke-franskmand - modehuset og kundekartoteket efter grundlæggeren Balmain selv. To gange nåede Mortensen at modtage modeverdenens Oscar, Det gyldne Fingerbøl. Første gang var i 1983 for Balmain, anden gang, da Mortensen efter at være pensioneret lige tog et par sæsoner ekstra som leder af modehuset Scherrer efter grundlæggeren Jean-Louis Scherrer.
I pausen mellem de to modehuse udgav Mortensen sine erindringer, Ej blot til pynt, der vidner om hans klare intelligens, sunde sans og spidse vid. Et par år senere fulgte romanen 77001 Nat, der dog blev mere unådigt modtaget af kritikken.
At Mortensen led af kræft de senere år, var svært at se. Altid var han diskret, smukt og nobelt klædt i mørke farver. Som han selv sagde til Information under et danmarksbesøg i 1988, skal man klæde sig efter sin alder, og tøjet skal fremhæve sin bærers personality, ikke omvendt. Tolerant over for stilarter var han også, kun fænomenet joggingtøj (til voksne mennesker) fik prædikatet "rædselsfuldt".
I Kulturbyåret 1996 blev Mortensen en af de omstridte hovedpersoner, da Allis Helleland valgte at lade hans kjoler udstille på Statens Museum for Kunst sammen med museets motiver af fænomenet forfængelighed. Det skete i en tid, hvor den altid hårfine grænse mellem kunst og kunsthåndværk syntes næsten udvisket, bla. på grund af Jytte Hildens talrige initiativer for at sætte kokke og modefolk på finansloven.
Selv brugte Mortensen vist aldrig ordet 'kunst' om sit arbejde - skønt han var tæt på. For til trods for sin perfektionisme og sin succesrige historie som landets stolte svane, der klædte verdens fineste damer på - Mortensens personlige favorit var angivelig Thailands dronning Sirikit - bevarede Mortensen ikke bare sit bløde nordjyske, men også en jordnær skelnen mellem couturens vilde eksperimenter og de daglige kludes brugsværdi. Desuden havde Mortensen også en reel sans for kvindekroppens kurver. Dén kunne man godt unde visse af 90'ernes modeskabere, der især betænker høje og hulbrystede typer!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu