Læsetid: 3 min.

Den europæiske miljømur er ved at forsvinde

24. juni 1998

Viljen til at løse miljøproblemer synes stor i Østeuropa og Centralasien, men mangel på penge og prioritering sætter grænser for handling

EUROPAS MILJØ
Den store paneuropæiske miljøkonference i Århus satte i går fokus på de nye uafhængige stater i det tidligere USSR.
Disse lande besidder nogle af Europas største naturværdier. Men de har også nogle af de største akutte miljøproblemer. Og de dårligste forudsætninger for selv at løse dem: "De tidligere sovjetrepublikker i Centralasien har været meget aktive i forberedelsen af denne konference," siger miljøminister Svend Auken.
"På de tidligere møder har det været os fra Vesten og vores eksperter, der belærte dem - ud fra en forkert forudsætning om, at vi har styr på det hele, de ikke på noget. Nu er det en ligeværdig diskussion."

En ny usynlig mur
"Der er en meget reel risko for en ny deling af Europa, en ny usynlig mur mellem EU og ansøgerlandene i Centraleuropa på den ene side og de nye uafhængige stater på den anden side. Både med hensyn til økonomiske muligheder og med hensyn til miljøbeskyttelse," sagde Svend Auken i sin åbningstale.
"Vesteuropas velstand har haft tunge omkostninger for miljøet: Forringet luft- og vandkvalitet, tab af biodiversitet, påvirkning af klimaet, havforurening og byer, der forpestes af voksende vejtrafik", sagde han.
"Mod øst kæmper landene stadig med alvorlig luftforurening, mangel på rent drikkevand og bjerge af farligt affald, skabt af store industrikomplekser, kraftværker, olie- og gasledninger og militære installationer... Men Østeuropa har også en naturrigdom, blandt andet uberørte vådområder og skove, floder og strande og en biodiversitet, vi næsten har glemt i Vesteuropa".

Genvej
Lederen af Det Europæiske Miljøagentur, Domingo Jiminéz-Beltrán, slog til lyd for en strategi, der gør det muligt for Østeuropa at skyde genvej til en bæredygtig samfundsindretning.
Forureningen er faldet i de fleste af landene, men kun fordi produktionen og forbruget er indskrænket.
Selve miljøstyringen og forureningen og energiforbruget per enhed er ikke blevet mindre, påpeger både Miljøagenturet, Verdensbanken og den særlige Task Force, der har undersøgt arbejdet med miljøhandlingsplaner i de nye uafhængige stater.
Situationen er, sagde Moldovas miljøminister, Arcadie Capcelea, som har været én af de ansvarlige for denne gruppe, at de fleste lande nu har udarbejdet sådanne miljøhandlingsplaner.
De har en miljøpolitik. Men de mangler at føre den ud i livet. Og dertil har de brug for både teknisk assistance udefra og brede investeringer i fornyelse af deres energiforsyning, transport, industri og andre erhverv.
Han pegede, ligesom Auken, på faren for, at miljøhensynet bliver nedprioriteret.
Ikke af mangel på vilje men af mangel på midler - mens de ti Centraleuropæiske ansøgerlande plus Cypern kommer ind i en mere gunstig økonomisk udvikling og får gennemført de nødvendige omstillinger, fordi det er en betingelse for medlemskab af EU.

Betingelser fra EU
Fra Kasakstan, Kirgisistan, Aserbadsjan, Usbekistan, Georgien, Ukraine, Hviderusland og Tadsjikistan lød det igen og igen: Vores land er rigt på mineraler, ressourcer og natur, men vi har ikke midler til at løse de akutte miljøproblemer. Mange af de delegerede kritiserede i den forbindelse EU's støtteprogram, TACIS.
EU's miljøkommissær, Ritt Bjerregaard, erkendte, at der kan gøres mere for at integrere hensynet til miljøet i EU's støtte via TACIS. Og hun lovede, at det vil ske, hvis landene til gengæld møder op med klare planer og prioriteringer.
"Hvis der er projekter med tilstrækkelig høj kvalitet, så har vi også pengene til at finansiere dem," sagde Ritt Bjerregaard. Men støtten til omstilling må målrettes, tilføjede hun.
"Uden konkrete prioriteringer, strategier og konkrete handlingsplaner, er det svært at styre den tilstrømning af kapital til miljøinvesteringer, som vi håber på."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her