Danmark trækker sig lidt tilbage fra Færøerne, siger Mogens Lykketoft. konsekvensen er mere magt til hjemmestyret, siger ekspert
Færøerne får lidt mere hjemmestyre som følge af den aftale, regeringen har indgået med den færøske "statsminister", lagmand Anfinn Kallsberg.
Aftalen indeholder for det første en sanering af Færøernes gæld til Danmark, for det andet lægger aftalen op til, at Færøerne selv kan komme til at stå for tilsynet med ø-gruppens banker og andre finansielle virksomheder. I løbet af den færøske bankkrise, stod det danske finanstilsyn for opgaven.
Klarere grænser
"Det virker, som om aftalen klargør grænserne mellem rigsfællesskabets kompetence og hjemmestyrets kompetence. I fremtiden vil det klart være hjemmestyret selv, der bærer ansvaret for tilsynet. Dermed har færingerne fået overdraget ekstra områder til deres selvstyre," siger ekspert i statsret, jurist Frederik Harhoff, Københavns Universitet.
Den danske ekspert betegner over for Information denne kommende afklaring af ansvarsfordelingen mellem Danmark og Færøerne som "positiv". En vurdering, der skal ses på baggrund af den færøske bankkrise.
"Tilsynet var et dansk rigsanliggende, uden at danske myndigheder var i stand til at passe ordentligt på det. De danske myndigheder fejlede i deres kontrol. Derfor er det fornuftigt at lave an aftale om, hvem der bestemmer," siger Frederik Harhoff.
Aftalen forhindrer ifølge Frederik Harhoff ikke, at Færøerne på ny kan vende sig til Danmark med et ønske om krisehjælp. "I fremtiden kan man undgå tvivl om, hvem der har ansvaret. Det er i forhold til situationen nok så vigtigt", siger han.
Forudsætningen er, at regeringen og det færøske landsstyre følger hensigten i aftalen: "Vi har en formulering med i aftalen om Færøernes ønske om at få deres eget finanstilsyn, det må være en del af en kommende nyordning af forholdet mellem Danmark og Færøerne," sagde finansminmister Mogens Lykketoft, der har forhandlet aftalen på plads sammen med Anfinn Kallsberg.
På egne ben
Aftalen indebærer, at Danmark trækker sig tilbage fra Finansieringsfonden af 1992, Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut og Færøernes Realkreditinstitut.
Samtidig understreger finansministeren, at Færøerne med aftalen selv får ansvaret for Færøernes økonomiske politik: "Vi har dårlige erfaringer med at intervenere i den færøske økonomiske politik. Det er fuldt ud færøernes eget ansvar at få øknomoien til at hænge sammen, vi går ikke ind med fremtidige lån og garantier," siger Mogens Lykketoft.
Økonom Erik Gørtz, der er professor ved Københavns Universitet, betegner det over for Information som rimeligt, at Danmark som følge af aftalen betaler en del af den færøske gæld. Erik Gørtz leverede i 1994 en del ammunition til Færøsagen i en rapport om Færøernes økonomiske krise, bestilt af den danske regering.
"Den brede færøske befolkning kom til at betale for
problemer i banksektoren, hvor udgiften lige så godt kunne være endt hos færøske storindskydere, Den Danske Bank, Indskydergaranti-
fonden og udenlandske forretningsforretningsforbindelser," siger Erik Gørtz og henviser til rapportens konklu-sioner.
"Det taler for, at også den danske stat bidrager til den endelige finansiering af tabet ved bankrekonstruktionerne," siger Erik Gørtz, der ikke ønsker at tage stilling til, om beløbet er rimeligt eller ej. Han peger på, at aftalen burde være indgået umiddelbart efter rapportens offentliggørelse.
Selvstændighed
Aftalen med Færøerne åbner også for forhandlinger om en mulig færøsk løsrivelse fra Danmark, skriver Ritzaus Bureau.
Således står der i aftalen, at: "Den Danske Regering har noteret sig, at Færøernes Landsstyre i sin koalitionsaftale har som målsætning at oprette Færøerne som suveræn stat. Regeringen er indstillet på, at der på denne baggrund, og på Landsstyrets foranledning, indledes forhandinger om Landsstyrets ønsker om et nyt grundlag for de fremtidige, bilaterale relationer mellem Danmark og Færøerne.
Lykketoft oplyser, at dén passus er formuleret af færingerne selv og medtaget på deres udtrykkelige ønske.
Udover tilbagetrækningen fra de færøske finansinstitutioner indebærer aftalen med Færøerne, at 900 millioner af den færøske gæld til Danmark på 5,4 milliarder kroner bliver eftergivet.
Desuden bliver 500 millioner indefrosset som et rente- og afdragsfrit lån, som først skal tilbagebetales i takt med eventuelle indtægter fra fremtidig olieudvinding.
Den resterende gæld på fire milliarder kroner betales tilbage over 20 år med en årlig rente på fem procent. Færøerne skal således fremover afdrage 321 millioner kroner om året. Oven i disse beløb skal lægges værdier i for eksempel Finansieringsfonden af 1992, som landsstyret nu overtager.
