Læsetid: 4 min.

Farlig atom-nedtælling i Sydasien

2. juni 1998

Hvis Indien og Pakistan opstiller atomraketter, befinder vi os i en meget ustabil situation, advarer amerikansk ekspert

BOSTON - Det internationale samfund har højst to-tre måneder til at bringe atomvåbenkapløbet mellem Indien og Pakistan under kontrol og hindre spredningen af nukleare våben til Iran og andre lande i Mellemøsten. Så lang tid vil det nemlig tage for de to asiatiske nationer at udstyre deres langtrækkende raketsystemer med nukleare sprænghoveder.
Det vurderer én af USA's førende eksperter i spredning af a-våben Joseph Cirincione fra Carnegie Endowment for International Peace i Wa-shington.
"Dette er den farligste krise om atomvåben siden Cuba i 1961. Vi er i et kapløb med tiden. Hvis Indien og Paki-stan opstiller atomraketter, befinder vi os i en meget ustabil situation," siger den amerikanske ekspert til Information.
I sidste uge bebudede den pakistanske regering, at landets nye Ghauri-missil, som skulle have en rækkevidde på 1.500 km, ville blive udstyret med sprænghoveder i løbet af nogle få dage, men regeringskilder i Islamabad sagde efterfølgende, at ingen formel beslutning er blevet taget. De modsigende signaler kan skyldes en kompetencestrid mellem den magtfulde pakistanske hær og den svage civile regering.
Indien er også i besiddelse af en mellemdistanceraket ved navn Agni, men den er ikke blevet afprøvet siden 1994 og to ud af tre forsøg er gået galt. Såvidt vides har den hindu-nationalistiske regering i New Delhi, som holder hæren på behørlig afstand af den demokratiske beslutningsproces, endnu ikke bemyndiget overgivelsen af atomvåben til militæret.

Svært med missilerne
Amerikanske kilder mener i alle tilfælde, at det vil tage en rum tid for Indien og Pakistan at placere nukleare sprænghoveder på missiler - mindst nogle måneder.
Pakistan gennemførte en succesrig afprøvning af Ghauri-missilet den 6. april og indiske medier hævder, at Indiens prøvesprængning af fem atombomber en måned senere skal tolkes som en reaktion. Omvendt mener pakistanerne at have været i deres gode ret til at bygge mis-silet, dels fordi det militære styrkeforhold mellem de to lande klart er i Indiens favør og dels fordi inderne var på nippet til at gennemføre en a-prøvesprængning allerede i 1995, som USA i sidste øjeblik fik talt dem fra.
Den amerikanske regering har pålagt Indien og Pakistan strenge økonomiske sanktioner, som vil blive ophævet på betingelse af, at de to lande stopper prøvesprængningerne og atomvåbenoprustningen samt skriver under på internationale traktater mod afprøvninger og mod eksport af nuklear teknologi og materiale.
"Men problemet er, at hverken Indien eller Pakistan er villige til at følge den sti. Valget af en anden sti risikerer at føre til krig," siger Joseph Cirincione, der erklærer sig pessimistisk om fremtiden.
Mere specifikt er Indien rede til at slutte op om traktaterne, dersom de fem etablerede atommagter - USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien - indvilliger i at tilintetgøre deres arsenaler på lang sigt. Det afviser de. Ingen af de fem synes desuden villig til at anerkende Indien som nyt medlem af gruppen, hvilket giver enorm international prestige. En sådan anerkendelse ville nemlig kunne friste andre lande med nukleare ambitioner til at følge indernes eksempel.

Skal nægtes prestige
"Indien startede denne krise, fordi landet higer efter at blive anerkendt som en stormagt. Det gælder derfor om at nægte inderne erhver form for international prestige," siger Joseph Cirincione fra tænketanken i Washington.
"Inderne skal isoleres diplomatisk. De kan godt stikke en hvid pind efter den eftertragtede plads som permanent medlem af FN's sikkerhedsråd, som de har ønsket i mange år."
På et møde senere i denne uge mellem udenrigsministrene fra de fem permanente medlemslande i Sikkerhedsrådet vil USA's Madeleine Albright forsøge at overtale sine kolleger til at gennemføre hårde økonomiske sanktioner mod Indien som straf for at have brudt et to år gammelt internationalt moratorium på prøvesprængninger af a-våben. Men denne strategi er dømt til mislykkes på forhånd, fordi Indiens traditionelle allierede Frankrig og Rusland vil sætte sig imod sanktioner.
Det er mere sandsynligt, at de fem a-magter vil drøfte et fransk forslag om at tilbyde Indien og Pakistan økonomiske og politiske incitamenter, hvis de forpligter sig til at stoppe det nukleare kapløb, underskrive internationale traktater og starte seriøse drøftelser om en løsning af konflikten i Kashmir-regionen, skriver Washington Post med præsident Jacques Chirac som kilde.

Vil stritte imod
Det er langt fra givet, at Indien og Pakistan vil stille sig tilfredse med en sådan løsning. Især den indiske hindu-regering forventes at stritte imod, så lang tid de andre stormagter - især nabostaten og fjenden Kina - bevarer deres monopol på atomvåben. Men også Pakistan har en oplagt strategisk interesse i at bevare sit atomare våbenberedskab for at opveje Indiens talmæssige overlegenhed i tropper og konventionelle våben. Kun en eksplicit sikkerhedsgaranti fra Kina eller USA - som NATO-landene udsteder til hinanden - vil formentlig berolige pakistanerne.
Politisk set bliver det samtidigt meget vanskeligt for USA's præsident Bill Clinton at vende om på en tallerken og ophæve de økonomiske sanktioner, som han er forpligtet til at pålægge i henhold til loven. I Kongressen risikerer han at blive beskyldt for at have belønnet Indiens nukleare æventyr.
Amerikanerne synes dog indstillet på at tildele Paki-stan en blidere behandling, hvorfor regeringsembedsmænd i Washington i disse dage leder efter smuthuller i sanktionsloven.
Det internationale samfunds reaktion vil utvivlsomt blive fulgt nøje i Iran og den arabiske verden, mener Jo-seph Cirincione.
"Jeg ville være bekymret, hvis jeg var i Irans sko. De kunne praktisk talt observere Pakistans prøvesprængning på den anden side af deres fælles grænse."
Han spørger: "Hvordan vil Iran reagere, hvis Pakistan opstiller atomvåben? Iran kan føle sig tvunget til at prøvesprænge. Det vil friste Irak til at genindøfre sit a-våbenprogram. Herpå vil Israel følge efter. Eller hvad hvis Indien opnår reel stormagtsstatus mod at opgive sit a-våbenprogram? Vil andre ikke føle sig fristet til at anvende nuklear afpresning?"
"Det internationale samfund er virkeligt ude på Herrens Mark," sukker Joseph Cirincione.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu