Per Warming går til oprør mod det moderne samfunds amokløb
NY BOG
"Sælg bilen, eller i det mindste den ene af dem. Sælg huset og flyt i en mindre lejlighed ... sælg båden og andelen i det sydfranske slot. Ryd op, kassér, smid dødvægt ud."
Det råd giver Per Warming i sin nye bog Modstand & Myter - En blues for folkehøjskolen i håbet om, at det kan være med til at ændre eller omstøde samfundet. Per Warming har været højskolelærer og forstander og arbejder i dag som "rejsende højskolelærer og trubadur i det meste af Norden".
Per Warming er erklæret pessimist. Optimistens tro på, at fremskridtet vil fortsætte, at videnskaben nok skal klare fremtidige problemer, er ifølge forfatteren det, der har været med til at føre verden i fordærv. Per Warming og hans læser har "indset, at det ikke handler om at få mere magt og kontrol over jorden, men tværtimod om at stoppe det moderne samfunds amokløb ind i økologisk og socialt sammenbrud. Og vi har svært ved at afvise følelsen af, at det allerede er for sent." Bogen henvender sig således ikke til folk, som tror på, at verden kan reddes via øget vækst.
Øjenforblændelse
Bogens intention er ikke så meget gennem rationelle analyser at afdække undertrykkende og ødelæggende strukturer i samfundet, men gennem følelsen at opbygge modet og kraften i den enkelte til "at smide grus i det overophedede tankemaskineri og om muligt stoppe handlingsplanerne og projekterne en stund og give den politiske følelse en chance for at klares".
For at opnå dette fortælles bogen igennem myter fra den nordiske mytologi og bogens univers er, som i den nordiske mytologi, skarpt delt mellem de gode og de onde. De gode går til aktiv modstand, som modstandsfolkene under krigen og de autonome i dag. De onde er statsmagten og EU.
Forfatteren lader tre generationer fortælle om deres engagement i tiden. En gammel modstands- og højskolemand, Gustaf Bengtsson (1916-82), to fra de autonome på Nørrebro, Kund Holt (f.1969) og Troels Fløe (f.1968), og forfatteren selv. For de, der var unge i krigsårene, gav ondskaben sig selv. Tyskerne og al deres uvæsen måtte bekæmpes med magt. For de autonome er det lige så indlysende, at magten ikke viger for gode argumenter, men kun for aktiv modstand. Sværere er det for forfatterens generation (f.1943), at finde et klart standpunkt. Med Villa, Volvo og Vovse og gæld op til begge ører er den nemlig "viklet langt dybere ind i samfundet", end de to andre. Rollen, forfatteren anbefaler, er derfor en slags femtekolonnevirksomhed: "Vi taler sproget uden accent, vi kender takt og tone, og vi kan færdes på de bonede gulve. Vi er egnede til feltarbejde i det, der nu viser sig at være fjendeland."
Længsel efter ragnarok
Bogen slutter med myten om ragnarok, og selv om forfatteren til sidst søger at finde et spinkelt håb, så ændrer det ikke på en stærk fornemmelse hos undertegnede af, at vi ville komme fra asken og i ilden, om det ellers skulle lykkes at få folk i den rette stemning til oprør. At bygge på følelsen i den forbindelse, er nemlig at bygge på vilkårligheden. Den ene dag samles folk for at smide nynazisterne ud af byen, den næste dag er det måske flygtningene, der stå for tur.
I stedet for kun at betragte fjenden som noget ydre, uden for én selv, kunne forfatteren kaste blikket indad og se på den ondskab, som livet i et sådant samfund afføder. Det ville måske kaste lys over, hvorfor netop fundamentalismen, hvis fundament er følelsen, finder så gode vækstbetingelser i disse år, og hvorfor netop tanken opstår om det store opgør med al ondskaben, hvor også det, man slås for, går til grunde. Og som måske er den største trussel af alle. Måske udspringer længslen efter ragnarok af, at en del af forfatterens generation, der også var med i 68, er blevet til en gruppe af fritsvævende klasseløse krigere, der drager rastløst fra kampplads til kampplads.
Men derfor kan folk, som trods alle problemerne stadig synes livet er værd at leve, og som har det naive håb, at gode argumenter trods alt er det stærkeste våben, godt få jordbærsæsonen med, inden det hele brager løs.
*Per Warming: Modstand & Myter - En blues for folkehøjskolen. 165 s, ill. 148 kr. Politisk Revy
