Læsetid: 4 min.

Film

25. juni 1998

*Mel Gibson er en pilot på hemmelig militærmission i Laos, hvor hæren i 1969 er sat til at dæmme op for en kommunistisk magtovertagelse. Men den general Soong, amerikanerne bakker op, er en korrupt lokalhersker, der med amerikansk billigelse fremstiller og sælger heroin med fed fortjeneste. Gibson er også ude på at mele egen kage ved at sælge våben, mens hans unge partner, spillet af Robert Downey Jr., endnu har lidt anstændighed i livet og sætter sig op mod Soong. Og Gibson viser sig da også til slut som en gæv gut trods alt. Det er en dyr, ambitiøs produktion fra 1990, splittet mellem tjubang-optrin og satire over tvivlsom amerikansk militær-indsats. Med ekkoer fra M*A*S*H og Punkt 22 fortælles der om militært magtmisbrug og dobbeltspil inden for rammerne af en noget friskfyragtig soldaterskrøne. Her er patos og mandevitser, eksplosiv action og farceagtig satire i en helhed, der trods mange stærke enkeltscener smuldrer mellem hænderne på den dygtige instruktør Roger Spottiswoode.
Air America/ Luftens helte. DR 1, fredag kl. 21.30-23.20

*Jean Reno er nok bedst kendt for sine roller for Luc Besson i The Big Blue og Leon. Hans hårdkogte, maskuline udstråling synes ikke umiddelbart egnet til komedier, men alligevel fik han stor succes i denne franske farce fra 1993. Filmen blev landets største trækplaster i 30 år og sendte gennem et års tid 20.000 franskmænd i biografen dagligt. Reno er ridderen Godefroy, der med sin væbner foretager et tidsspring fra 1122 frem til nutiden, hvor det viser sig svært at begå sig på de franske motorveje. Og da han f. eks. skal lære et badeværelse at kende og knæler foran toilettet for at vaske sig, opdager han, hvor komplicerede funktioner vor moderne civilisation er opbygget af. Det er en hæsblæsende farce lidt i fransk tillempet Monty Python-stil, fuld af skæg og ballade og gags i massevis. Jean-Marie Poiré har instrueret uden andre ambitioner end at underholde og satirisere elskværdigt over moderne fransk snobberi.
Les Visiteurs/ Gæsterne kommer. DR 2, lørdag kl. 19.00-20.50

*Maurice Pialat, den altid fascinerende franske instruktør, laver ikke kriminalfilm i egentlig forstand. Så selv om filmen hedder Police og har Gérard Depardieu i hovedrollen som en politimand, der prøver at opklare narkokriminalitet i blandt Paris' arabiske indvandrere, skal man ikke vente ydre spænding. Narko-sagen er først og fremmest et påskud for at fortælle om Depardieus fatale binding til en kriminel og svigefuld ung pige, spillet af Sophie Marceau. Ingen af personerne er sympatiske, tværtimod er de voldelige og løgnagtige, men Pialat kan skabe scener, der i al deres ubehag virker elektrificerende sande. Hans groft tilhuggede bidder af livet adskiller sig radikalt fra de fleste meget stilsøgende nyere fransk film. Pialats naturalisme viser os et Frankrig uden antydning af parfumeret stilfilter, og det skiller hans film forfriskende ud i en national produktion, hvor luften ofte er tynd og kvælende af lutter forfinede kunstambitioner.
Police. DR 2, lørdag kl. 21.05-23.00

*Colin Nutley er navnet på den englænder, der for nu seks år siden satte liv i svensk films noget klamme klude, da han udsendte komedien Englegård. En lun og lunende fortælling om kultursammenstød langt ude i det svenske bøhland. Her spærrer de provinsielle godtfolk øjnene op, da cabaret-kunstneren Fanny tropper op i udfordrende læderantræk, ledsaget af sin ikke mindre mærkværdige arstistpartner Zac. Parret er helbefarne kosmopolitter og dermed uglesete fremmedelementer i det lille selvstilstrækkelige landsbymiljø, hvor deres arvede Englegård ligger. Men Fanny holder ud og bliver, for nu får hun en fortid og nogle rødder forærende - samt et spirende venskab med nogle af egnens ekscentrikere, for eksempel et kosteligt gammelt broder-par. Englængeren Nutley ved en del om svenskernes mistro til fremmede, men satiren er mest venlig, ironien ikke bitter, og pointeringen så vindende underfundig, at man drages ind i den charmerende historie. Som et lysende centrum står Helena Bergströms Fanny, men også Reine Bynolfsson er meget fin som præsten, der skal holde tungen lige i munden over for de fremmedes korrumperende indflydelse. Spillet er overhovedet filmens stærkeste side og viser, at Nutleys særlige improvisationsteknik kan skabe vittige virkninger og spontane udtryk. I øvrigt har DR 2 har endnu en Nutley-film på programmet, idet kanalen søndag kl. 20.50 viser det mere konventionelle, men seværdige provinsbyportræt Black Jack, lavet to år før gennembruddet med Englegård.
Änglagård/ Englegård. DR 1, lørdag kl. 21.30-23.25

*Angie Dickinson er ikke det værste man har i Howard Hawks' uopslidelige westernklassiker, hvor John Wayne ses i luntetravende topform som jovial sherif og Dean Martin i sin absolut bedste karakterrolle som alkoholiker med laser i selvrespekten. I denne udprægede mandefilm fører Dickinson sig begavet og sophisticated frem som en typisk Hawks-heltinde, den skrappe kortspiller Feathers - mændene jævnbyrdig, hvis ikke overlegen, i intelligens og selvbeherskelse. Og i så høj grad sin egen kvinde, at hun ikke har det helt nemt, da hun falder for Waynes stoiske sherif og har et forfærdeligt hyr med at få ham op på de erotiske mærker. Den langbenede og elegante Dickinson fik aldrig siden så god en rolle (eller instruktør), men Dickinson-kulten kunne ingen standse, den holdt sig gennem tykt og især tyndt. Og da hun i 1980 endelig dukkede op til overfladen i Brian De Palmas Klædt på til mord, kunne de fleste se, hvor ilde Hollywood havde handlet med hende.
Rio Bravo. DR 1, lørdag kl. 23.25-01.40

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu