Læsetid: 3 min.

FN dropper kvindekonference

20. juni 1998

Danmark har som det eneste land presset på at få en verdens-kvindekonference i år 2000

FN's kvindekonference i Beijing bliver ikke fulgt op af en egentlig kvindekonference i FN-regi.
I stedet vil Beijing-konferencen, der blev afviklet i september 1995, blive fulgt op af en særlig FN-generalforsamling. På samme måde som eksempelvis Det sociale Topmøde og FN's Miljøkonference i Rio er blevet fulgt op. Den særlige session i form af en kvinde-generalforsamling er placeret i New York fra den 5. til den 9. juni år 2000.
Beslutningen er taget af FN's generalforsamling på anbefaling af FN's Kvindekommission.
Jette Egelund, konsulent i international ligestilling i Udenrigsministeriet, siger til Information, at Danmark som det eneste land har presset på for at gå gennemført en egentlig verdenskvindekonfererence.
Jette Egelund: "At vi har fået en afklaring nu, skyldes udelukkende, at Danmark har presset på gennem et år."
Der er hidtil afviklet fire FN-kvindekonferencer: Mexico (1975), København (1980), Nairobi (1985) og Beijing (1995).
Jette Egelund siger, at der hersker en træthed i FN-systemet i forhold til de meget store konferencer. Man mener ikke at kunne få toppolitikerne til at deltage og bryder sig ikke om, at niveauet sænkes.
På spørgsmålet om, hvorfor Danmark har presset på for at få en rigtig kvindekonference, siger Jette Egelund, at en egentlig kvindekonference internationalt skaber større opmærksomhed omkring verdens kvinders problemer.

Mandlig evaluering
Beslutningen beklages ikke mindst af tidligere udviklingsminister, socialdemokraten Helle Degn, der som den eneste danske politiker har deltaget i samlige FN's kvindekonferencer.
"Hvis vi ikke passer meget på, ender vi med at se 20 års kvindekonferencer evalueret af mandlige diplomater," siger hun til Information.
- Hvad tror du er forklaringen på, at der tilsyneladende er enighed i FN-systemet om at droppe kvindekonferencen?
"At der ikke eksisterer en levende kvindebevægelse mere. De kvinder, der var aktive i G-77-landegruppen (132 af verdens fattigste nationer, Red.) gennem 70'erne og 80'erne er blevet integreret i det politiske miljø, hvor de er optaget af at håndtere magten lokalt" siger Helle Degn.
"Hvis man ikke vedligeholder det rum, kvinderne har at udveksle synspunkter i, så får kvinderne heller ikke mulighed for at træde op på den globale talerstol, og så får verden ikke en kvindelig synsvinkel på den globale udvikling. De gamle drenge har jo forlængst sat sig på de priviligerede udkigsposter og tildelt hinanden pladserne i de udenrigsministerielle delegationer og øvrige internationale forsamlinger," siger Helle Degn.

Bremser udviklingen
Den danske politiker vurderer, at FN-beslutningen, der støttes af Kofi Annan, i sidste ende vil ramme kvinderne i Udviklingslandene hårdest.
"Når man ser, hvordan Taliban-militsen terroriserer kvinderne i Afghanistan - hvordan den tyrkiske regering nu kræver virginity-tests af kvinder, der ønsker at gå på universitetet - osv. osv. - så må man kræve en global forsamling, der udefra kan sige stop," siger Helle Degn.
Danske Kvinders Nationalråd, der deltager i FN's Generalforsamling som rådgiver for regeringen, har til det sidste søgt at presse generalforsamlingen til at gennemføre en verdenskvindekonference i år 2000.
Aase Rieck Sørensen:
"Det er vigtigt, at der gøres status over, hvor langt de enkelte lande og regioner er kommet med at udmønte de strategier, der er vedtaget på FN's verdenskvindekonferencer."
"Men det vigtigste og helt specielle ved verdenskvindekonferencerne er, at NGO'erne opererer ved siden af på de alternative konferencer. Kvinderne er i dag de stærkeste NGO'ere vi har. Og det, at kvinder fra hele verden mødes - det er der, udviklingen ligger. Vi ved jo, at kvinder ikke altid er enige med deres regeringer."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her