Læsetid: 1 min.

FOLK

13. juni 1998

James Joyce
*En lang række kendte mennesker stafet-oplæser denne lørdag James Joyces roman Ulysses i anledning af Roskildes 1000 års jubilæum - hvad det så end har med hinanden at gøre.

Oluf Høst
*Gården Bognemark kan beses i flere forskellige varianter når Oluf Høst-Museet i Gudhjem på Bornholm officielt åbner lørdag.

Hells Angels
*Så er HA'erne over jorden igen efter rocker-krigen. Flere og flere "prospects" observeres i bybilledet, og lørdag holder HA og støtteklubben Hog-Riders fest i Galten.

Stærke mænd
*Mens de fleste sportsinteresserede har øjnene vendt mod Frankrig, er en lille udsøgt skare samlet til DM i styrkeløft-disciplinen "bænkpres" i Silkeborg i weekenden.

Arne Melchior
*De mange, mange fans af fhv. trafikminister Arne Melchior må ærgre sig over, at det ikke bliver Den Store Bygmester, der søndag kan åbne Storebæltsbroen. Men vi kan da stadig håbe, at han når at blive præsident, hvis monarkiet en dag bliver afskaffet. Et plaster på såret kunne også være at døbe projektet Arne Melchior-broen.

Thorkild Simonsen
*Indenrigsminister Thorkild Simonsen åbner lørdag en landbrugsmesse i Gl. Estrup ved Randers. Kunne fødevareministeren ikke? Eller vil de hellere se Thorkild?

Regentparret
*Ifølge bladet Dyrevennen har Dyrenes Beskyttelse modtaget en donation på kr. 400 fra Hendes Majestæt Dronningen og Prinsen. Mon denne påholdenhed kan tages som tegn på, at parret sparer sammen til et forestående bryllup i familien?

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu