Læsetid: 1 min.

FOLK

18. juni 1998

Elsebeth Gerner Nielsen
*Den danske kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen åbner i dag en udstilling af Vilh. Hammershøis værker på Solomon R. Guggenheims Museum i New York City.
Allan Mylius Thomsen
nSkribenten og populærhistorikeren Allan Mylius Thomsen præsenterer i dag sin Dansk Øl Guide ved et arrangement i Bryggeriforeningen. I den forbindelse har et kyndigt panel med deltagelse af bl.a. rubrikbestyreren drukket sig gennem 156 danske ølmærker.

Torben Andersen
*Flyselskabet Premair indbyder i dag til en pressetur til Toulouse i Frankrig for at præsentere selskabets nye Airbus 330-200 hos Airbus Industrie. Man kan kontakte informationschefen Torben Andersen om sagen. Han vil sikkert også kunne bekræfte, at det er helt tilfældigt, at dette saglige arrangement falder sammen med aftenens VM-kamp i Toulouse mellem Danmark og Sydafrika.

Arne Piel Christensen
*Dansk Flygtningehjælp siger denne torsdag farvel til sin mangeårige generalsekretær, Arne Piel Christensen, ved en reception i Flygtningehjælpens lokaler i København. Fredag bliver Piel Christensen 60 år.

Margrethe
*Jyderne skal ikke være ene om at beundre Hendes Majestæt Dronningens kunstværker: fra i morgen er de på udstilling på Marienlyst Slot i Helsingør. Majestæten og Prinsen overværer åbningen.
Pia Christmas-Møller
nDen konservative partileder udtaler til Ekstra Bladet, at hun forsøger ikke at være provokerende i sin påklædning. Vær kun rolig, strategien lykkes til fulde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her