Læsetid: 1 min.

FOLK

17. juni 1998

Marianne Florman
*Den tidligere håndboldlandsholdsspiller og nuværende studievært og løbebogsforfatter affyrer i dag startskuddet til Alt for damernes kvindeløb. Forhåbentlig benytter hun ikke chancen til at tyvstarte: hun er selv med i løbet.

Svend Auken
*Om han er et legebarn vides ikke, men miljøminister Auken er denne dag i Strasbourg for at diskutere farligt legetøj med industrikommissær Martin Bangemann.

Camilo José Cela
*Den spanske forfatter Camilo José Cela, som fik Nobelprisen i Litteratur 1989, har lagt sig ud med liberale kredse i Spanien. Han siger, at han havde foretrukket, at festlighederne i forbindelse med Federico Garcia Lorcas 100-årsdag havde fundet sted uden deltagelse af landets bøsse-grupper.

Thomas Vinterberg
*Succes i Cannes har rykket tidsplanen frem, således at Thomas Vinterbergs prisbelønnede Dogme-film Festen i aften får galla-premiere i Dagmar i København.

Billie Holiday
*I Thy holdes fra i dag en dansk-russik musikfest, der skal vare frem til 24. ds. Et højdepunkt bliver opførelsen af et requiem for Billie Holiday. Lady Sings the Blues.

Jessica Lange
*Filmstjernen Jessica lange giver ikke meget for det kunstneriske miljø omkring filmen i dag. "Da jeg begyndte, tiltrak filmindustrien talent og integritet. Det gør den ikke mere. Jeg ville ikke starte en filmkarriere i dag", siger hun.

Ole Stavad
*Skatteministeren skal i samråd med Folketingets retsudvalg i dag. Her vil man diskutere, om hans forslag om særbeskatning af A. P. Møllers udvindinger i Nordsøen strider mod retsfølelsen.

Bent Jensen
*AGF og Aarhus Fremad trues nu bagfra. Skovbakkens formand bebuder indførelse af 'lommepenge-professionalisme' i klubben, der just er rykket op i 2. division.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her