Læsetid: 4 min.

I de frie sydstater skal sorte atter tjene hvide

26. juni 1998

Den Sydlige Liga er på fremmarch og kæmper for selvstyre og på lang sigt løsrivelse fra unionen. Vi er ved at miste vores kulturarv, siger dens leder

TUSCALOOSA, ALABAMA - Lektor Michael Hill tilhører en sjælden race i den amerikanske universitetsverden.
I sin fritid leder han en forening, som vil genoplive det gamle Sydens politiske og kulturelle traditioner. Foreningen League of the South - Den Sydlige Liga har 8.000 medlemmer og agiterer, ligesom Lega Nord i Italien, for selvstyre og på lang sigt løsrivelse fra unionen.
Men til dagligt underviser denne høje og blonde mand med et udseende, der minder om en sydstatsgenerals, besynderligt nok sorte studerende i amerikansk og britisk historie på Stillman College, et afro-amerikansk universitet i Tuscaloosa.
"De får to versioner af borgerkrigen - nordstaternes og sydstaternes," fortæller Michael Hill.
Men Ligaen har ikke været i stand til at rekruttere afro-amerikanere.
"Vi så da gerne, at de kom med i bevægelsen, men vi er ikke indstillet på at ændre vort budskab blot for at tiltrække sorte," pointerer Hill.
Den Sydlige Liga blev grundlagt af 30-40 akademikere for fire år siden i denne afsidesliggende provinsby i Alabama, som var statens hovedstad indtil borgerkrigen. I 1994 vakte foreningen ikke videre opmærksomhed, men siden er det gået forrygende stærkt.

Undervisning og politik
Ud over at have rekrutteret 8.000 medlemmer, hvoraf mange er veluddannede, har ligaen startet et kulturinstitut og vil denne sommer undervise en gruppe hvide studerende i de gamle sydstaters historie, filosofi, litteratur og kultur.
Næste efterår opstiller Den Sydlige Liga otte kandidater til politisk embede i Alabama, Georgia, Louisiana, North Carolina og Texas.
"Vent bare til valgåret 2000. Da planlægger vi en politisk offensiv," bedyrer Michael Hill, grundlægger af bevægelsen.
Ligaens medlemmer mener, at sydstatsvælgere er blevet snydt af det republikanske partis lederskab i Washington.
"Newt Gingrinch lovede at få overdraget politisk indflydelse fra Washington til delstaterne, men intet er sket. Derfor mister hans parti støtte i sydstaterne. Vi glemmer ikke , at det var Abraham Lincolns republikanere, som invaderede os i 1862," påpeger Michael Hill.

Slaveriet uvigtigt
I yankeernes version af borgerkrigen 1862-65 var Lincolns frigivelse af slaverne en mindst lige så vigtig motivation for nordstaternes invasion som de 11 sydstaters løsrivelse fra føderationen. En fortolkning, sorte amerikanere identificerer sig med.
Det synspunkt bliver afvist af Den Sydlige Liga.
"Sydstaterne forsvarede deres suverænitet under forfatningen. Invasionen havde intet med slaveri at gøre," fastslår Hill.
Et par dage før mit møde med Hill træffer jeg en lektor i filosofi på det velansete Emory University i Atlanta. Det er ikke svært at identificere manden, da han træder ind i caféen. Donald Living-ston ankommer i tropeudstyr, som var han selveste Dr. Livingstone. Han er klædt i hvidt fra top til tå, kun tropehjelmen mangler. Den er udskiftet med en bredskygget felthat.
Livingston, som er medgrundlægger af Ligaen, virker sympatisk og langt fra fanatisk. Når jeg opponerer mod hans fortolkning af borgerkrigen i 1860'erne eller borgerretsbevægelsen et hundrede år senere, lytter han og synes villig til at runde de værste kanter af.
Professoren minder ikke om en racist, men synes at være en intellektuel på jagt efter argumenter, der kan understøtte hans synspunkt - at efterkommerne af slaver føler sig beslægtet med sydstaternes kultur og historie.
"Sydens afro-amerikanere har en pragtfuld menneskelig karakter," understreger han.
Når man spørger Dr. Livingston om de sortes bidrag til Sydens kultur og litteratur, kan han kun nævne Louis Armstrong og Ray Charles.
"Og så er vort sprog i øvrigt en blanding af hvid og sort tale," tilføjer han.
Hvad med Martin Luther Kings kamp for race-integration, spørger jeg.
"Min familie var ikke glad for race-adskillelse, men hvorfor skulle forbundsstaten blande sig? Det var et anliggende mellem sorte og hvide i sydstaterne. Reformerne ville være kommet med tiden i kraft af en naturlig, moralsk udvikling," mener Donald Livingston.
Jeg indvender, at sorte borgere ikke stod lige med hvide.
"Ok, De har en pointe. Washingtons bestræbelser på at integrere Syden har selvfølgelig haft positive resultater," indrømmer han.
Et synspunkt, der er i strid med Ligaens politiske filosofi.
Michael Hills overbevisning er af en mere solid støbning. Under en tidlig middag på en gammeldags Diner i Tuscaloosa, hvor istéen kun bliver serveret med sukker i, glider han elegant udenom alt, hvad der lugter af racisme.
"Vi er ved at miste vores kulturarv i Syden. Vi bliver knust af yankee-kultur som McDonalds, Hollywood, Coca-cola og mister vores særegenhed som et folk," siger han.

Som Skotland og Wales
"Selv ude i den fjerne provins véd mange sydstatsfolk ikke, at Syden blev koloniseret af britere, der nedstammede fra keltere. Lige som skotter og walisere kræver vi i sydstaterne politisk selvstyre og uafhængighed. Washington skal ikke styre vores børn, bestemme om vi tilbeder Gud i skolen eller beskatte os."
Inden vores afsked tager han mig til dét palæ, hvor Alabamas guvernør boede inden borgerkrigen. Det er her, han vil have sit billede taget. Til sidst stikker han mig et par artikler, skrevet af ham selv og andre om Den Sydlige Liga.
Her står der, at Hill vil tilbage til den "naturlige sociale orden" - et kodeord for et samfundshierarki, hvori sorte tjener hvide. Han ønsker en genoplivelse af europæisk kulturhegemoni i Syden. Han drømmer om den tid, da George Wallace var guvernør i Alabama og general Nathan Bedford Forrester stod i spidsen for sydstatshæren.
Ligaen har foreslået at rejse en statue til ære for Forrester. Senere hører jeg, at sydstatsgeneralen var den første leder af Ku Klux Klan.

*Femte artikel i en serie om livet i USA's sydstater tredive år efter mordet på Martin Luther King. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her