Læsetid: 6 min.

Gen-valg deler Schweiz i to

5. juni 1998

Schweiz stemmer søndag om et forbud mod brug af gensplejsede dyr
og planter. Men befolkningen er splittet i to lejre - dem der vil have gode fødevarer og dem, der ønsker at bevare Schweiz' førerposition indenfor genforskning

zürich - Når man går ind i et schweizisk supermarked er det svært at finde gensplejsede produkter. Højst lidt dyremad og toastbrød fra Nestlé. Til gengæld bugner butikkerne med produkter mærket med 'Bio Suisse' eller 'Der Grüne Punkt'. Agurkerne er lige, og tomaterne er ikke af den langtidsholdbare slags, som vi kan få i Danmark.
Måske er det derfor, at schweizerne på søndag muligvis sætter et større antal arbejdspladser på spil og frivilligt opgiver positionen som en af verdens førende nationer på genteknologisk forskning. Det sker, hvis det såkaldte genschutz-initiative (genbeskyttelses-initiativet) bliver vedtaget ved en folkeafstemning søndag.
Initiativet vil forbyde brugen af gensplejsede dyr i forskning, frisættelse af gensplejsede planter i naturen samt patentering af både gensplejsede dyr og planter.
En sejr for det gode liv og miljøet, siger tilhængere. En katastrofe for forskningen og medicinalindustrien siger modstandere.

Gået for vidt
Biokemikeren Daniel Ammann, der er en af hovedkrafterne bag genbeskyttelses-initiativet, mener, at genforskningen ganske enkelt er gået for vidt.
"Vores initiativ er et udtryk for den usikkerhed, der er i befolkningen over genforskning. En sådan teknologi skal have nogle grænser, når man ser på, hvordan det både påvirker vores etiske grænser og vores økologi. Derfor er vi nødt til at forbyde, at man eksempelvis sætter gensplejsede planter ud i naturen," siger Ammann, der er leder af Schweizisk Arbejdsgruppe Genteknologi - talerøret for de 70 græsrodsgrupper, der støtter initiativet.
At man overhovedet kan rejse et sådant initiativ skyldes den særlige tradition for direkte demokrati, der findes i Schweiz. Hvis man kan samle 100.000 underskrifter kan et initiativ komme til en bindende afstemning. Og de seneste meningsmålinger peger på, at det bliver et tæt løb, hvor 38 procent vil stemme for, 37 procent imod, mens 25 procent endnu ikke har taget stilling. Normalt plejer tvivlerne dog i sidste ende at hælde mod et nej.
Kritikere af ja-sigernes kampagne peger på, at det ikke er lykkedes at udnytte folkestemningen mod gensplejsede fødevarer. Et område, der traditionelt får de store følelser frem hos schweizerne. Forslaget virker en anelse for vidtgående og for restriktivt til at blive godkendt, men Ammann afviser, at det er en taktisk fejl.
"Det er da rigtigt, at det ville have været lettere at få vedtaget et mindre restriktivt forslag, men jeg tror nu også, at vi kan få vedtaget det som det er. Genbeskyttelses-initiativet matcher mange af de værdier, der er i vores samfund lige nu," siger han.
Men selvom initiativet skulle blive forkastet er Daniel Ammann godt tilfreds med måden debatten er forløbet.
"Selv ved et nej vil det være en sejr for os - måske en lille en - men med initiativet er det lykkedes os at sætte regeringen under pres, så der nu under alle omstændigheder er en stramning af reglerne for gensplejsning på vej," fortæller Daniel Ammann, der er lidt af en guru for græsrødderne. Og med hans store hvide hår og karismatiske udstråling forstår man godt hvorfor.
De stramninger han taler om, er den såkaldte Gen-Lex pakke, der indeholder en ny dyrebeskyttelseslov, en ny lov om erstatningspligt, en deklarationslov samt nedsættelsen af en etisk komite, der skal holde øje med udviklingen indenfor gen-teknologien.
"Men Gen-Lex er ikke noget alternativ til vores initiativ, for det er ikke endeligt vedtaget endnu. Og jeg er sikker på, at hvis det bliver et nej på søndag, så vil medicinal-lobbyen gøre sit til, at Gen-Lex ikke bliver gennemført i den form det er nu," siger Ammann

Meget på spil
Netop den store medicinalindustri har meget på spil, og når vælgerne stemmer om initiativet, så er det afslutningen på den dyreste kampagne i Schweiz' historie. Der er brugt mere end 40 millioner schweiziske franc - 184 millioner kroner - hvoraf modstandersiden med medicinalindustrien i spidsen har brugt de 35 millioner franc.
"Et ja til initiativet vil få alvorlige konsekvenser for den schweiziske medicinalindustri. Det er tvivlsomt om det overhovedet kan lade sig gøre at føre bio-medicinsk produktion videre i Schweiz. På kort sigt vil det koste 1.200 arbejdspladser alene i Basel, hvor de største virksomheder ligger," fortæller talsmanden, Baumgartner fra Hoffmann-LaRoche, der sammen med Novartis hører til blandt sværvægterne i medicinalindustrien på verdensplan.
Da Information spørger om det er muligt at besøge fabrikken og tale med nogle ansatte, bliver der først talt udenom, inden den reelle grund til modviljen kommer for dagen.
"Vi har kæmpet for det her i to år, så vi har ikke lyst til, at der bliver rejst nye spørgsmål, så tæt på afstemningen," lyder den lakoniske besked.
Beregninger foretaget på universitetet i Zürich viser, at genbeskyttelsesinitiativet kan koste op til 42.000 arbejdspladser i Schweiz frem til år 2005.

Forskning sættes tilbage
Men det er ikke kun industrien, der vil blive berørt af genbeskyttelses-initiativet.
Rolf M. Zinkernagel, der i 1996 modtog Nobelprisen i biologi, har engageret sig kraftigt i nej-kampagnen. Han mener, at genbeskyttelsesinitiativet vil koste Schweiz den førende position i verden på genforsknings-området.
"I hele verden er det måske kun USA, der er over os eller på niveau, og det er svært at acceptere, hvis vi skal opgive det. Hvorfor være så dumme. Det handler jo ikke om argumenter, for der er ikke ét eksempel på uheld med transgene planter eller dyr - det er nærmest blevet en slags religion," siger en tydeligt bekymret professor.
Han sidder på et lille kontor, der nøje svarer til det billede, man har af en af verdens ledende forskere indenfor immunologi. Et lille musikanlæg med højttalerne sirligt anbragt, så hans operaplader kan afspilles i perfekt stereo, er det eneste, der bryder stakke af bøger og papirer.
"Det vil betyde, at næsten 500 projekter, der benytter sig af transgene forsøgsdyr med over 2000 forskere og assistenter må standses på universiteterne i Schweiz. Hvis man regner planteforskningen med, er det 100 projekter mere," siger Rolf M. Zinkernagel.
For hans eget institut vil genbeskyttelses-initiativet betyde, at 70 procent af projekterne må stoppe eller lægges i samarbejde med andre førende lande.
"Selvfølgelig er det vigtigt at lave rammer og kontrollere den gen-tekniske udvikling. Men at forbyde det hele er en ekstremistisk handling, særligt når vi i forvejen har en af de mest strikse lovgivninger, der yderligere bliver strammet med Gen-Lex. Derimod er jeg helt enig i, at der er behov for, at vi skal åbne vores forskning for offentligheden, så de ved, hvad der
foregår," siger Zinkernagel.
Han har selv benyttet den enorme popularitet Nobelprisen gav ham i Schweiz til at formidle sin forskning. I en ugentlig klumme i boulevard-bladet Blick, skriver han om forskning og videnskab.

Forbrugere splittet
Som et kuriosum er de to største forbrugerorganisationer splittede i spørgsmålet om genbeskyttelses-initiativet. Kernen i uenigheden handler om, hvorvidt initiativet i den sidste ende er i stand til at holde gensplejsede fødevarer væk fra butikkerne. Mens den venstrefløjsstøttede forbrugerorganisation helhjertet taler for initiativet, så er den uafhængige organisation mere skeptisk.
"Vi mener, at initiativet fører borgerne bag lyset, for der vil komme gen-produkter på markedet alligevel," siger lederen af den største tysksprogede forbrugergruppe, Margrit Krüger.
"Det kan godt være, vi kan forhindre udsætningen af gen-splejsede planter og brugen af transgene forsøgsdyr, men det forhindrer ikke medicin, der er fremstillet efter forsøg med de samme dyr, i at komme ind i landet eller at gensplejsede råstoffer bliver brugt i vores fødevarer. Derfor er der ingen grund til at spilde kræfterne på et forbud, når der er brug for bedre rammer," siger hun.
Lederen af den anden organisation Simonetta Sommaruga erkender, at man ikke helt kan holde gensplejsede madvarer væk fra det schweiziske marked.
"Men det er helt centralt for os, at man med genbeskyttelses-initiativet får vendt bevisstillingen, så det er de firmaer, der ønsker at importere gensplejsede produkter, der skal bevise, at produktet er sikkert. Og ikke som nu, hvor det er staten, der skal kunne bevise, at et produkt er skadeligt. Det må være helt centralt for forbrugerne, når 85 procent er imod gensplejsede fødevarer," siger hun.

Fakta - Folkeafstemning om gener

Søndag skal schweizerne stemme om et omfattende forbud mod benyttelse af gensplejsede dyr og planter. Det såkaldte Genschutz-initiative går ud på at forbyde:
*Fremstilling, erhvervelse og videregivelse af genetisk forandrede dyr.
*Frisættelse af genetisk forandrede planter i miljøet
*Patentering af genetisk forandrede dyr og planter.

Desuden rummer initiativet en alvorlig stramning af kontrollen med arbejde med genteknik. Fremover skal man kunne argumentere med nytte og sikkerhed, samt fremlægge problemer ved alternativer for at få en tilladelse.

Information følger i de kommende dage afstemningen i Schweiz.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu