Læsetid: 5 min.

Gensyn med Palsgaard

23. juni 1998

I begyndelsen af århundredet var godset Palsgaard samlingssted for danske og engelske komponister, bl.a. Frederick Delius. I sidste uge mødtes vennerne posthumt

Delius
Palsgaard mellem Juelsminde og Horsens ligger fredeligt og smukt i den store, tilhørende park. På en solskinsdag er det en åbenbaring af afslappet skønhed og herskabelig værdighed. Hertil valfartede danske og engelske musikere og komponister i århundredets første årtier. Cellisten Hermann Sandby, violinisten Emil Telmányi og sangeren Vilhelm Herold kom her. Men først og fremmest de prominente engelske komponistbesøg er fremtrædende i stedets musikalske historie.
At Palsgaard udgør et så spændende stykke dansk-engelsk musikhistorie, skyldes godsejerparret Elisabeth og Einar Schou, der efter endte forretningseventyr i England købte stedet og slog sig ned. Mens han havde oparbejdet formuen, havde hun som passioneret amatørsangerinde knyttet forbindelser til engelske musikere og komponister, og de blev inviteret til Danmark.
Længe gemt og glemt har dette stykke dansk-engelsk musikhistorie været, men takket være den energiske dirigent Bo Holten og den ligeså energiske engelske Delius-forsker Lionel Carley er det nu blevet bragt frem i lyset som tema for en hel festival, der med i alt tre spændende koncertarrangementer lod de musikalske venner af huset mødes posthumt.
Dansk Musik Informations Center har taget sig af den praktiske side af festivalen Delius and Friends, der foruden danske gæster også havde inviteret engelske musikforskere til Danmark. Både den engelske 'Delius Trust', der sidder på rettighedspengene fra Delius' musik, og komponisten Percy Graingers Arkiv har skudt større summer i projektet, som er realiseret i samarbejde med Vejle Amt og Juelsminde Kommune.

Farverige komponister
Med Frederick Delius og Percy Grainger er de to hovednavne ved Delius and Friends-festivalen nævnt.
Begge kunne opleves ved en stor orkesterkoncert i Marselisborghallen i Århus, der torsdag åbnede festivalen. Dér kunne man konstatere, at begge har skrevet musik, der er lige så farverig, som deres liv var. Mens Delius tog vejen om ad Florida som ejer af en appelsinplantage, før han faldt for Skandinaviens natur og litteratur, havde den australsk fødte Grainger allerede i mange år haft et intenst forhold til Danmark, til dansk folkemusik og - ikke mindst - til en dansk kvinde, inden han i 1961 endte sine dage i USA. Den danske kvinde hed forresten Karen Holten, en fjern slægtning til aftenens dirigent, Bo Holten.
De spillede værker af Grainger - denne opfindsomme, ukonventionelle og selvcentrerede komponist, der levede sine sadomasochistiske sexfantasier fuldt ud - virkede lige så mærkværdige som farverige. I Jysk Sammenpluk overhældes et medley af den folkemusik, som Grainger begejstret indsamlede sammen med den kendte danske folkemindesamler Evald Tang Kristensen, med fed orkestersovs. Da koncerten sluttede med Graingers English Dance, havde man efterhånden fået nok af det saftige og storladne.
Så var der mere ved de værker af Delius, der i øvrigt fyldte koncerten.
Hans sange til tekster af først og fremmest J.P. Jacobsen er dejligt duftende og sanselige. Og sportshal eller ej, Aarhus Symfoniorkester spillede godt under Bo Holtens begejstrede direktion. Frem for alt strålede Henriette Bonde-Hansens superprofessionelle sopran, der medvirkede afgørende til at gøre Delius-sangene til en fin oplevelse.
Både hans Seven Danish Songs fra slutningen af 1890'erne og de tidlige sange, heriblandt H.C. Andersens "To brune Øjne" og Drachmanns "Jeg hører i Natten", der ved denne lejlighed hørtes for første gang i orkesterversioner ved Bo Holten. Også Delius' symfoniske digt Life's Dance inspireret af Helge Rodes skuespil Dansen gaar og en fuldstændigt ren, afspændt orkesteridyl i form af et Intermezzo fra Delius' Niels Lyhne-opera Fennimore and Gerda satte positivt fokus på denne eksperimenterende og farverige englænder og hans fascination af dansk litteratur, der kom til at stå lige så stærkt i hans bevidsthed som begejstringen for Norge.
Det danske indslag ved koncerten stod den oversete, men yderst interessante komponist Paul von Klenau for. Af ham havde man valgt at opføre det regntunge symfoniske digt Bank Holiday, der med sine karruseller og dansescener i midterdelen giver et drevent orkestreret indtryk af en markedsplads i Hampstead. Det er næppe komponistens mest repræsentative værk, men var vel valgt for sin relation til det engelske.
Klenau havde som dirigent nær forbindelse til England, og også han kom på Palsgaard. Godsejerinde Schous barnebarn, der var til stede ved festivalen, kunne stadig huske den "høje, flotte mand", der i øvrigt både i Danmark og i det store udland virkede aktivt for udbredelsen af Delius' musik.

På Palsgaard
Også den mindre betydelige engelske komponist (og sanger) Frederic Austin kom på Palsgaard. Hans lykkelige minder derfra er nedfældet i en orkestersuite, der bærer godsets navn. Vi hørte den ved koncerten. Langt fra så raffineret i orkestersatsen som Klenaus værk, men smukt impressionistisk i beskrivelserne af indtrykkene fra det østjyske gods. Svanerne i søen, sejlturene på Vejle Fjord.
Så meget desto sjovere var det for de indbudte festivaldeltagere efter disse orkesteroplevelser fredag at komme til koncert i Palsgaards fornemme saloner. Koncerten her bød blandt andet på kammermusik med LIN-ensemblemusikerne Erik Kaltoft og John Ehde, hvoraf Delius' eksperimenterende, men yderst melodiøse cellosonate i gennemarbejdet udførelse ved cellisten Ehde må fremhæves.
Desuden bød koncerten på et genhør med de allerede omtalte Delius-sange i klaverversionerne. Igen var Henriette Bonde-Hansen solist med Erik Kaltoft som en lydefri akkompagnatør, der fik imponerende meget ud af flyglet taget i betragtning, at det var det samme, efterhånden gamle og udtjente instrument, der stod på Palsgaard, dengang Delius boede og arbejdede der i århundredets tidlige år.
Bo Holten dirigerede kammerkoret Musica Ficta i kringlede korsatser af Grainger, og igen fik Paul von Klenau og Frederic Austin lov at stikke hovederne frem med små klaverledsagede sange, hvor sangere fra Musica Ficta modigt trådte frem som solister.
Vennerne Klenau og Austin genså Palsgaards saloner posthumt, og nuværende godsejer Brix takkede for en uforglemmelig aften. Uden hans venlige indstilling til festival-projektet, hvor også parken lørdag var stillet til rådighed som ramme for den afsluttende udendørskoncert, var der ikke kommet tilnærmelsesvis så spændende en festival ud af det. Som tilfældet var, blev der imidlertid tale om en flot fremstilling af et stykke dansk-engelsk musikhistorie i det østjyske, der i kraft af P2's transmission af orkesterkoncerten torsdag formentlig har virket efter arrangørernes hensigt ved at sætte fokus på en række ikke for alles vedkommende med rimelighed underbelyste komponister og deres dansk-engelske værker.

*Delius and Friends - dansk-engelsk musikfestival. Værker af Delius, Grainger, Klenau og Austin. Aarhus Symfoniorkester og Musica Ficta dirigeret af Bo Holten; Henriette Bonde-Hansen (sopran), John Ehde (cello), Erik Kaltoft (klaver), Marselisborghallen og Palsgaard gods, torsdag-lørdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu