Læsetid: 3 min.

Glem fortidens synder - bare fremtiden bliver ren

6. juni 1998

Skaderne på Østeuropas miljø er begrænsede, nu gælder det om at udvikle bæredygtige vækstmodeller og undgå at genopføre Vestens synder

På det kommende topmøde i Cardiff skal EU-kommissionen præsentere sit forslag til konkretisering af princippet om bæredygtig udvikling.
I Kommissionens såkaldte meddelelse om miljø og beskæftigelse fra november sidste år blev der lagt stor vægt på at skabe flere grønne job.
I dag er der ca. 3,5 millioner arbejdspladser i EU's miljøsektor, skrev Kommissionen. F.eks. arbejde med renere teknologier, vedvarende energi, genbrug, naturbeskyttelse, økologisk byfornyelse og virksomheder der producerer udstyr til måling og bekæmpelse af miljøproblemer.
Men den store effekt på "underudnyttelsen" af arbejdskraften og "overudnyttelsen" af miljøressourcer får man ved at integrere miljøhensynet i udviklingen af de økonomiske sektorer: industri, transport, energi, landbrug - og forbrug.
Det haster med at investere i mere miljøvenlige produkter, fremstillet på bæredygtig vis, forbedre transportsystemer, udbygge den vedvarende energi og kraftvarmen og reformere EU's landbrugspolitik, så den støtter de miljøvenlige produktionsformer og belønner bevarelse af naturværdier.
Det kræver også en fælles ændring af skattepolitikken og prisdannelsen, så miljøomkostningerne kan slå igennem i priserne, skrev Kommissionen.

Miljø og markedslogik
Målsætningerne findes. Erklæringerne er skrevet. Spørgsmålet er, hvor meget og hvor hurtigt de slår igennem i praksis.
Selve beløbene i EU's egne programmer til støtte for omstillingen er ikke imponerende: Der er oprettet to programmer til at fremme kandidatlandenes forberedelser til medlemskab, skriver miljøkommissær Ritt Bjerregaard i sit seneste nyhedsbrev: En milliard ECU til investeringer i miljø og transport. Og en halv milliard ECU til landbrugsprojekter, herunder miljøvenligt landbrug.
Den slags støtteprogrammer er tænkt som fødselshjælp, en katalysator for at skaffe lån fra Den Europæiske Udviklingsbank, Verdensbanken og private finansieringskilder.
Tiden vil vise, om de anlægger traditionelle synspunkter og følger det økonomiske forsigtighedsprincip (sikkert afkast af velkendte projekter), eller de er villige til at støtte det miljømæssige forsigtighedsprincip og kalkulere med fordelene ved en anden, mindre miljøbelastende og mere social vækstmodel.
Afvejningen mellem markedslogik, miljølogik og beskæftigelse vil i høj grad blive påvirket af, at de centrale økonomiske beslutninger (med EU-kommissionens ord) "stadig er baseret på forholdet mellem investering og pris fra tidligere tider, hvor miljøspørgsmål havde meget mindre betydning."
Afvejningen påvirkes også af det politiske pres i forhandlingerne om optagelse og overgangsordninger for nye medlemslande, og af forslagene om at koble landbrugs- og strukturstøtte med miljøkrav.

Nedtur hjalp miljøet
Statusrapporten fra Miljøagenturet dokumenterer, hvor galt det ville være gået, hvis væksten ikke var gået i stå og vendt til nedgang i den østlige del af Europa.
Rapportens generelle konklusion er, at der ganske vist er sket visse fremskridt i landenes miljøpolitik, men ikke så meget, at de for alvor er slået igennem i miljøets tilstand.
Denne konklusion ville imidlertid have været meget mere negativ, hvis ikke den økonomiske aktivitet var faldet drastisk i netop de lande, hvor miljøkontrollen er dårligst, og adfærd og teknologi fører til størst forurening pr. aktivitet.

Ringe energiudnyttelse
Rapportens budskab er klart: Hold op med at fokusere så meget på fortidens synder - de er trods alt begrænsede til få, hårdt ramte områder.
Sæt i stedet fokus på de naturværdier, der kan bevares til alles fordel - og søg især efter nye, effektive metoder til at tilfredsstille de sociale behov uden at give los for en destruktiv vækst.
F.eks. er effektiviteten i udnyttelsen af energi næsten fem gange lavere i Øst end i Vest, sagde projektleder Jytte Keldborg ved præsentationen af rapporten.
Hendes konklusion er foruroligende: Hvis der kommer et økonomisk opsving i Østeuropa, uden at man i tide får integreret miljøhensynet i industri-, energi-, landbrugs-, transport- og forbrugspolitik, så går det "forrygende galt".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her