Læsetid: 8 min.

Gode råd fra Bar dello Sport

17. juni 1998

Italienerne diskuterer i disse dage om, hvorvidt landstræner Maldini skal bruge enten Alessandro del Piero eller Roberto Baggio i startopstillingen i aften mod Cameroun, eller om han skal sende dem begge to på banen sammen

VM 98
SAINT CYR - Italienerne har et udtryk, der hedder calcio parlato. Fodbold, der tales, i modsætning til fodbold, der spilles. Det er en disciplin, der dyrkes på samtlige tv-kanaler i dagene før og efter vigtige kampe, det vil sige stort set altid. I sin folkelige udgave er den mest udbredt på barer, i hjemmene, på pladserne foran kirkerne, det vil stort set sige alle steder. Spilletiden er uendelig, og reglerne er få eller ingen. Dog kræver calcio parlato, at der altid er mindst to eksperter til stede, så der kan blive råbt lidt, men de findes i overflod, og deres antal er i disse dage voksende til at omfatte nærved hele den mandlige del af befolkningen.
Calcio parlato drejer sig på enhver Bar dello Sport i disse dage om, hvorvidt landstræner Cesare Maldini skal bruge enten Alessandro del Piero eller Roberto Baggio i startopstillingen i aften mod Cameroun, eller om han skal sende dem begge to på banen sammen.
Fantasista kalder italienerne en fodboldspiller, der har bolden som naturlig del af sin krop og sine bevægelser, sine tanker, sin intuition og sin fantasi. Deraf ordet. Det er seeren og kunstneren, der med det uforudsigelige i hensigten og det selvfølgelige i udførelsen kan bringe sig selv eller en medspiller i scoringsposition. Det den spiller, der kan gøre forskel.

For mange chefkokke
Umiddelbart kunne man tro, at jo flere naturbegavede spildesignere et hold råder over, des bedre er det, men sådan er det ikke. På de italienske klubhold, vil man gerne have én, men ikke to, og det er blevet et dogme, også på landsholdet, at Alex del Piero og Roberto Baggio er inkompatible, det ord er brugt meget i calcio parlato, og at anvendelsen af dem begge to samtidig vil give forsvarsmæssige blottelser og skabe forvirring om, hvem der er chefkok i angrebet. Ved Bar dello Sports disk er man dog enige om, at der helt fremme skal ligge en bomber, der kan sætte sidste fod eller hovedet på en assist fra en fantasista.
Bomberen vil sandsynligvis være Atletico Madrids Christian Vieri, med en fortid i Juventus, men også Vieris afløser i den italienske mesterklub, Filippo Inzaghi, kan komme på tale. Efter at det sandsynligste førstevalg, Fabrizio Ravanelli, har måttet forlade truppen og er rejst hjem med en ondartet bronkitis.
Men problemet med de to fantasisti består, og senest har Italiens ministerpræsident Romano Prodi blandet sig i Bar dello Sports ekspertpanel ved zinkdisken og salomonisk og offentligt udtalt, at der børe være plads til begge to: "Del Piero og Baggio er begge to store spillere, og de må på banen begge to. Landsholdet, lige som landet selv, vinder ved at koncertere!"
Jo, det sagde han, ministerpræsident Prodi, og ordet, han brugte, er lige så fremmed for almindelig sprogbrug på italiensk som på dansk. Hvad faen mener manden, har man hovedrystende spurgt omkring disken, og måske har der været en musikkyndig, der kunne fortælle, at det er samspillet mellem solostemmer og orkester i et musikværk, eller noget i den retning, og nogen har måske overvejet at flytte sin stemme fra Prodi, der er borgerlig og katolsk, men chef for en socialdemokratisk domineret regering med kommunistisk støtte.
Cesare Maldini havde kun mild hån til overs for indblandingen fra den musikalske regeringschef, der engang er kommet for skade at lade sit mortadellatrinde korpus fotografere i cykeldress og alt for lille hjelm. "Prodi er vel bedre som cykeltræner," udtalte han.

En Fellini-figur
Selv ligner Maldini en Fellini-figur med sit omhyggeligt midterskilte lange kastaniefarvede hår, eller er det en toupé, der modvirker hensigten at skjule hans 66 år. Men respekteret er han af spillerne og, indtil videre, også af pressen, der endnu ikke har lagt papir til de mange gode råd, der lyder fra bardiskene. Den tidligere Milan-spiller Maldini deltager i sit fjerde VM. Det første var som spiller i 1962 i Chile, i 82 og 86 var han assistent for Bearzot i Spanien og Mexico, og med tre europæiske mesterskaber for ungdomslandshold i 90'erne var han klar til jobbet som commissario tecnico for de store i december 1996.
Hans søn Paolo har i årevis været anset for en af verdens bedste venstrekantsforsvarere, og det har derfor været problemløst for Cesare Maldini også at gøre ham til anfører, ligesom han heller ikke har hørt voldsom kritik for sine holdudtagelser. Heller ikke, da han vragede Chelseas lille Zola, for det ville være endnu en fantasista for meget.

En sandsynlig trekant
Oppe i den regnpiskede italienske træningslejr på Chateau du Tour i Senlis nord for Paris noterer de italienske journalister, at Maldini havde ladet Del Piero og Baggio spille sammen på det sandsynlige hold i en træningskamp i mandags. De scorede begge, på assist fra hinanden, og de lagde begge op til mål fra Vieri. Samarbejdet fungerede, og pressens konklusion er, at man i aften vil se begge på banen i en tridente. En angrebstrekant med Baggio i højre og Del Piero i venstre bag Vieri. Tre angribere er blevet moderne i Italien, efter at Udineses træner Alberto Zaccheroni har indført det med succes i Serie A, men i landsholdsregi vil det være noget nyt og dristigt.
En utænkelig situation for seks måneder siden, da Roberto Baggio gjorde det pænt i provinsklubben Bologna, men i årevis havde lignet en mand, alt var gået galt for, og som havde affundet sig med det.
Baggio spillede og henrykkede for Fiorentina forud for VM i Italien i 1990, men daværende landstræner Vicini havde ikke meget fidus til ham, fordi han ikke kom fra hans eget kæledæggede ungdomslandshold, der udgjorde stammen. Men den 23-årige Baggio, der dengang virkelig lignede og spillede som gudernes yndling, kom med i truppen på et folkekrav, og på banen kom han også som erstatning for Gianluca Vialli, der blev syg. Et genialt mål i sejren over Tjekkoslovakiet og hans effektive angrebsmakkerskab med bomberen Schillacci, blev selve varemærket for det italienske VM-spil, og Baggios - og folkets - harme var voldsom, da Vicini satte ham på bænken i semifinalen mod Argentina - som Italien tabte efter 1-1, forlænget spilletid og straffesparksafgørelse. Hvad sagde vi, har det siden lydt fra Bar dello Sport.

Baggios trængsler
Klubskiftet til Juventus og kåringen til Europas og verdens bedste fodboldspiller i 1993 var højdepunktet Roberto Baggios karriere, men hans trængsler begyndte, da han stillede op med en muskelskade i VM-finalen mod Brasilien i 1994, spillede skidt og brændte et straffespark.
På Arrigo Sacchis Milan-dominerede landshold var Baggio mere tålt end elsket, og efter det brændte straffe i Pasadena røg han ud af truppen-- og blev solgt af Juventus, fordi de kynisk nok mente at have fundet en bedre afløser: Den purunge Alessandro del Piero.
Baggio og Del Piero spillede sammen hos Juventus i sæsonerne 93/94 og 94/95 med den klare rollefordeling, at den unge var en arbejdsom lærling på venstrekanten, og den ældre designede spillet som hængende angriber. At Del Piero var en uudklækket guldfugl vidste Juventus og alle andre, men han knækkede skallen før tid, da Baggio blev skadet, og han overtog hans spilstyrende og målscorende rolle. Baggio følte sig med god grund skubbet ud af reden og sagde ja til en kontrakt med Milan.
Det værste, der kunne ske. Milans ejer, den korruptionsdømte rigmand og tidligere ministerpræsident Silvio Belusconi, købte som alle grådige nyrige ind med arme og ben, uanset hvad han havde brug for, og Milan havde ikke brug for Baggio. Han blev - som også Brian Laudrup i den klub - gjort til en blandt mange, og bedre blev det ikke af, at Arrigo Sacchi i en periode også blev hans klubtræner. Han var kun på holdet, når nogen var syg, og ikke engang altid da. Det var - og er - en skændsel for italiensk klubfodbold at behandle en stor og følsom kunstner sådan.
Roberto Baggio er ikke excentrisk, men han ser undertiden sådan ud, og da det gik godt blev hans buddhisme og tibetanske bedemøller tolereret. Han han spillet med håret i fletninger, og hans lille kokette hestehale skabte mode. Il Codino blev han døbt. hestehalen.
Da han flygtede fra Milan til en mere ydmyg kontrakt med Bologna, klippede han håret til småborgerligt acceptabelt, og i samme hug blev han folkeeje igen. Han begyndte at spille godt igen i Bologna, sagde man, men sandheden er, at han i trængselsårene aldrig har spillet dårligt. Han har blot ikke fået lov til det, eller han har siddet ude med skader.
Med Bolognas træner Ulivieri kom han også på kant, men hans forår i klubben har været som spil i en drøm. Hvis man havde sat Baggio på sit VM-hold ved disken på Bar dello Sport før jul, var det blevet taget som en vittighed. Nu er han der. Og har givet træneren et problem.
Alex del Piero var det naturlige valg som angrebskreatør, men han har på grund af en muskelskade ikke været med i Italiens seneste forberedelseskampe og 2-2-katastrofen mod Chile i VM-premierekampen. Det gav Baggio chancen for en stamplads, og den har han taget så effektivt, at han ikke bør kunne stødes ud igen af den nu raskmeldte Del Piero. Men der er ikke råd til eksperimenter. Cameroun skal besejres, hvis Italien skal overleve første runde, og det vil være uhørt, hvis det ikke sker.
Italien har tradition for at spille skidt i de indledende og klamre sig videre på det hængende hår. Men med den skærpelse af turneringsreglerne, der betyder, at kun de to bedste i hver gruppe går videre, er fedtspillet og de uinteressante kampe blevet udryddet, og for Italien ligner det knald eller fald.
På Bar dello Sport kan man stadig huske VM i Mexico i 1970. Da var bomberen Gigi Riva givet helt fremme, men skulle spilkreatøren være Mazzola eller Rivera? Da man på Bar dello Sport dengang ikke kunne blive enige, og ingen ministerpræsident greb ind med gode råd, valgte træner Valcareggi salomonisk at give dem en halvleg hver i hver kamp.
Da Alex del Piero forleden blev spurgt, hvad han mente om den løsning, svarede han: "Da var jeg ikke født."
Men jeg holder alligevel med ministerpræsident Prodi: Sæt dem begge ind fra start. Det kan blive stærkt koncerterende!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu