Læsetid: 6 min.

Græsset må gerne betrædes

9. juni 1998

Franskmændene forbløffes over, at der er fri adgang til det danske fodboldlandsholds træning, og den nyslåede Milan-spiller Thomas Helveg er forbløffende nok ved at miste sin plads til en mand fra Brøndby

FØR VM
TOULON - Der blev flaget med Dannebrog og borgmester Jean-Pierre Giran tog imod, da det danske fodboldlandshold i søndags ankom til badebyen Saint-Cyr sur Mer mellem Toulon og Marseilles, hvor holdet skal bo på Hôtel Frégate fem kilometer uden for byen.
De franske reportere og de almindeligt nysgerrige havde ventet at blive strittet bort, da danskerne begyndte træningen for at få rejsestivheden og grundlovsdagens nederlag til Cameroun ud af benene, men de blev til deres forbløffelse inviteret til at kigge på.
"Danskerne ligner sig selv," hedder det det i lokalavisen Le Var Matin om tilladelsen til at betræde danskernes træningsgræs og se brødrene Laudrup og Peter Schmeichel - det er dem, de kender - på tæt hold. "De tager aldrig noget højtideligt, og da slet ikke sig selv."

Hysteri over skrub
Samme åbenhed gentog sig mandag morgen under træningen inde i Toulon på FC Toulons lille og ret ramponerede, men hyggelige stadion. Spillerne blev lukket ud på græsset, hvor de i en lille halv time kunne snakke med journalister, inden de begyndte træningen. De nysgerrige bag et trådhegn bag det ene mål, og journalister af alle nationaliteter fra græsset ved sidelinien.
Michael Laudrup, der havde fået et spark på låret under træningen dagen i forvejen, kom lidt senere ind på græsset end de andre, og så sig i samme øjeblik omgivet af halvtreds danske journalister, der spurgte til hans lår.
Fra en position uden for kredsen kunne jeg ikke høre, hvad han svarede, men fik senere refereret, at han havde rystet på hovedet og sagt, at han da godt forstod, at der skulle sælges aviser, men at det var rent hysteri, at gå så meget op i det lille skrub. Han havde dog forbinding på, og deltog ikke i træningen, men luntede lidt rundt, inden han lagde sig bag Peter Schmeichels mål og råbte gode råd ind på banen, da opvarmningen blev afløst af spil til to mål.
Det var her, enhver udenforstående kunne konstatere, at Bo Johansson er træt af, at forsvaret står og reagerer for dårligt, når modstanderen har hjørnespark. Så spillet blev afbrudt, og detaljer i opdækningen ved hjørnespark afprøvet og repeteret, inden det igen blev givet frit.

Sand og de usandsynlige
Johansson gjorde i sammensætningen af de to hold ingen hemmelighed af, hvem han lige nu regner med at sende på banen i den første kamp mod Saudi-Arabien. Det var det sandsynlige hold mod det mindre sandsynlige.
På det sandsynlige figurerede Ebbe Sand som forreste angriber på bekostning af Miklos Molnar og Peter Møller. På den centrale midtbane løb Morten Wieghorst og Allan Nielsen, og blandt de sandsynlige spillede Martin Jørgensen på den neutraliserede Michael Laudrups venstre midtbaneplads. Bag sig havde han ikke Jan Heintze, der i går optrådte hos de usandsynlige, men Michael Schjønberg. Det var noteringsværdigt, mente de kyndigste blandt kollegerne i kunsten at afkode trænerens holdsammensætning en tilfældig morgen i Toulon.

Uafklaret i højre side
Men det er på højreflanken, de mest uafklarede spørgsmål løber. Her spillede Thomas Helveg forrest med Søren Colding som højre back pustende sig i nakken. Men kun denne ene dag og i Michael Laudrups fravær. Den unge Martin Jørgensen fra Udinese er i øjeblikket så velspillende og selvtillidsfuld, at han må være sikker på en plads i startopstillingen, og han er så alsidig, at han uden omstillingsproblemer kan flyttes over som højre midtbane. Over på den plads, som ellers har været Thomas Helvegs faste ejendom. Hans gode ven og beskytter fra tiden sammen i Udine. Det var svært at forestille sig lige efter nytår, da Helveg var stjerne i Udinese, og Jørgensen lige var kommet til byen og tålmodigt håbede på en plads på holdet, bare en gang imellem.
Sker det, må Helveg så konkurrere med Søren Colding om pladsen som højre back, og det er jo pikant, at en spiller, som Milan lige har erhvervet for 16 milliarder lire (64. mio. kroner), kan skubbes af det danske landshold af en hjemlig superliga-spiller fra Brøndby. Men sådan ligger landet, og Helveg ved det godt.

'Søndag efter søndag...'
"Det synes jeg ikke, jeg vil kommentere," sagde han, da der var kødannelse foran ham med varianter af samme spørgsmål: Hvordan føles det, at være lige ved at blive sat af? Kan du godt selv mærke, at det ikke går skide godt lige nu? Er du blevet ukoncentreret af at tænke på alle de mange penge, som kontrakten med Milan vil give?
"Jeg har haft et formdyk i slutningen af foråret, og det skyldes, at det har været en meget lang og meget hård sæson - jeg har været slidt, simpelthen - men det er overstået, og lige nu mangler jeg vel bare en eller to procent i at være tilbage, hvor jeg var," sagde Helveg og begrundede, hvorfor nogle landsholdsspillere er sæsonslidte før VM, og andre ikke, selv om de kommer fra samme liga: De mange franske landsholdsspillere, der spiller i den italienske Serie A, spiller uden undtagelse for klubber, der er så store og rige, at de får deres pauser undervejs i sæsonen. Men i en klub som Udinese er det de samme spillere søndag efter søndag, og det i en sæson, som har været usædvanligt belastende for den lille friuliske klub, der til trods for sine begrænsede ressourcer kunne blande sig i kampen om det italienske mesterskab.
Thomas Helveg havde under træningslejren i Vedbæk "givet journalisterne et vink med en vognstang", som han sagde, om at nu var hans kontrakt med Milan skrevet under, så nu skulle de holde op med at spekulere i sammenhæng mellem bekymringer for det og en eventuel formkrise.
Men også i Vedbæk havde Helveg under et enkelt træningspas spillet på holdet af de usandsynlige, og hvad tænkte han ved det: "Om det har nogen indikationer, det ved jeg ikke. Jeg registrerer da, at jeg spiller på hold med nogen, der plejer at sidde på bænken, men hvad skal jeg sige? Selvfølgelig registrerer man det."

Det yderste mandat
Thomas Helveg har gennem hele vinteren været sat i forbindelse med Milan, men det var først, da Silvio Berlusconis i øjeblikket lidt falmende, men stadig stenrige, storklub ansatte Udineses ombejlede træner Alberto Zaccheroni, at Helvegs klubskifte blev en realtitet.
Milan havde i forvejen sikret sig Udineses tyske målmager Oliver Bierhoff - Helvegs meget gode ven - og Zaccheroni ville også gerne have Helveg med til Milano. En meget stor del af de mål, Bierhoff har scoret i den forløbne sæson er på indlæg, som Helveg har hældt ind i hovedet på ham fra højrekanten.
"Jo, Zaccheroni pressede lidt på for at få mig med, og det var det, der gjorde udslaget," bekræftede Helveg i går og gik så ud for at vise, at en af pladserne yderst til højre - som midtbane eller back - stadig er hans. Han slap bedst fra den direkte sammenligning med Søren Colding, og fra de kyndige på sidelinien i sommersolen hed det, at Helveg optrådte med en energi og et initiativ, som han ikke har vist længe - og dermed også en viden om, at han ikke alene spiller for de yderste plads, men også på det yderste mandat i Bo Johanssons startopstilling til kampen på fredag mod sauderne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her