Læsetid: 4 min.

Halløj i søvnlaboratoriet

10. juni 1998

Rørende, vanvittig og morsom roman om moderne menneskers forhold til køn, drøm og virkelighed - af Jonathan Coe - en af Englands bedst skrivende unge forfattere

Ny bog
Hvad kan få en ung mand til at gå gennem et kønskifte som dét, dansk-amerikaneren og flykaptajnen Chris Jorgensen fik foretaget på Rigshospitalet i 50'erne, og som gjorde ham til en verdenssensation?
I Jonathan Coes seneste bog er svaret, kærlighed, eller drømmen om den - for hvad gør vi ikke for at opnå den elskedes gunst? Hvis den kvinde, en mand elsker, erklærer sig lesbisk, men i øvrigt mener, han er den helt perfekte partner, hvis bare han var sin egen søster - så kan tanken om kønsskifte måske strejfe ham.
Dette tankestrejf ført ud i sin yderste absurde konsekvens udgør den tættest spundne fortælletråd i romanen Søvnens hus. Denne og historiens mange andre tråde samles i en privatejet klinik for søvnforstyrrelser i det store gamle hus Ashdown, højt på en klint ved havet, og Coe lader søvnen være den gennemgående metafor i sit veloplagte og tænksomme studie af en række moderne menneskers forhold til tilværelsen.
Hans første bog på dansk, Godt skåret (1995) var mindst lige så bidsk, intelligent og fuld af sort humor som Lars von Triers RIGET. Det er en roman om England i 80'erne, som stykker det offentlige og personlige sammen til en tragi-komisk farce om alt fra et nedskåret hospitalsvæsen til magtens slagtere, der deler rigets velstand imellem sig.
I Søvnens hus skriver Coe fortsat med humor, alvor, etik og formsans, og han viser igen en forkærlighed for overraskende og sindrigt udtænkte intriger. I romanen fortsætter Coe desuden sin civilisationskritik, der både omfatter tidstypiske træk som managementtænkning i den offentlige sektor og karakteristiske psykiske forstyrrelser hos moderne mennesker. Han er hverken til den historiske roman eller til science fiction, for ifølge ham er livet i det moderne England mere end tilstrækkelig eksotisk.

Drømmens stof
Det vil være svært at slippe godt fra et referat af Søvnens hus, så lad det blot stå fast, at vi møder den samme gruppe mennesker i to vigtige perioder i deres liv: I de ulige kapitler fortælles om, hvordan Ashdown i 1983-84 fungerede som kollegium for et nærliggende, nyoprettet universitet. Kapitlerne med lige numre udspiller sig i de sidste fjorten dage af juni 1996, hvor personerne igen mødes på Ashdown, der nu er blevet til en klinik for søvnforstyrrelser.
På kollegiet mødes tre unge mandlige studerende med et anstrengt forhold til søvn og den lidt passive, narkoleptiske lærerstuderende Sarah. Narkolepsien gør, at hun pludselig falder i søvn på de mest ubelejlige tidspunkter. Når hun vågner igen, ved hun ikke, hvad der er drøm eller virkelighed - og det får selvfølgelig nogle alt andet end passive konsekvenser, fordi hendes omgivelser ikke altid registrerer, hvad der er sket.
Sarahs lidelse er 'ustyrlig' for hende, men hun klarer sig igennem tilværelsen, på en lidt famlende og alligevel værdig måde.

Gal videnskab
Hun og hendes lidelse bliver en gåde for hendes midlertidige kæreste, Gregory, der studerer psykiatri. Som senere leder af søvnklinikken, der skal hjælpe folk med bl.a. søvnløshed, udvikler han et fanatisk had til søvn. I kælderen under klinikken udfører han forsøg med rotter, der løber i trædemøller indtil de bliver søvnige, falder i vandet og drukner.
Gregory, ny-liberalist i politik og naturvidenskabelig fundamentalist udi psykiatrien, er endnu en hylende morsom variation over Margaret Thatcher, Coes civilisationsødelægger og fjendebillede nr. 1.
I modsætning til Gregory kommer en Lacan-inspireret og langt mere sprogligt orienteret terapeut ad mærkelige vildveje alligevel frem til den rigtige analyse af Sarah.
Den film-studerende Terry, der enten ser film eller sover, er en detalje-rytter, besat af at opspore stills fra film, der forlængst er gået tabt. På grund af Sarahs narkolepsi rykkes en detalje i en af hans artikler; meningen forstyrres, hans karriere som filmskribent lider ubodelig skade og han udvikler en næsten total søvnløshed. Mere skal ikke afsløres her, men Coes stilprøve på en filmartikel i vanskeligheder er simpelthen kostelig.
Den forelskede Robert er den tredje unge mand i kredsen omkring Sarah. Beretningen om Roberts kærlighed til hende er rørende fortalt: Især den dag, de tilbringer sammen på stranden, hvor Robert bliver klar over dybden af sine følelser, er skildret med større blidhed og følelsesmæssig intensitet, end Coe har for vane.
Robert er drømmeren, der omskaber virkeligheden i drømmens billede, og som må leve med konsekvensen af, hvad skalpellen har gjort ved hans køn.

Sort idéroman
Stemningen på Ashdown er en blanding af John Cleeses halløjfyldte badehotel og Thomas Manns sanatorium på trolddomsbjerget. Der er både situationskomedie med sort humor og storladen europæisk idéroman over Søvnens hus, hvor Terry som en anden Hans Castorp får tilbudt permanent ophold på Ashdown.
Der anslås dybere følelsesstemninger og mere almene eksistensielle temaer end i Godt skåret. Den lidt studentikost sprudlende stil og den åbenlyse udspekulerethed i plottet er holdt mere i ave; alligevel er det fortsat Coes vanvittige og 'sorte' udlevering af aktuelle træk ved vores moderne liv, der gør mest indtryk.
Jan Hansen har leveret fine løsninger på nogle af bogens tematisk centrale ordspil, som når han f.eks. oversætter det engelske 'pupils', der i teksten hentyder til både øjne og elever, til det ligeledes tvetydige danske 'øjestene'. Et par indlagte sonetter er så frit oversat, at ende-rimene får præcis den indholdsmæssige vægt, de har i den oprindelige engelske version. Den danske tekst er kort sagt resultatet af et lykkeligt møde mellem to store sprogfreaks.

*Jonathan Coe: Søvnens hus, oversat af Jan Hansen. 320 s., 288 kr. Munksgaard/Rosinante. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu