Læsetid: 6 min.

En halv million valgte abort fremfor et barn

13. juni 1998

I dag er det 25 år siden, vi fik fri abort som alternativ til kvalsalvere og livsfarlige strikkepinde

En halv million danske kvinder har valgt en abort fremfor at føde et barn, siden Danmark den 13. juni 1973 fik fri abort.
Bare godt en halv snes år tidligere opsøgte 15-20.000 danske kvinder hvert år en kvaksalver.
For som juristen, sekretariatschef i foreningen Sex og Samfund, Nell Rasmussen, siger til Information:
"Kvinder har til alle tider søgt at undgå at få børn, de enten ikke kunne forsørge eller ikke troede, de kunne tage sig af."
Så sent som i 1960 var direktøren for Mødrehjælpen, Vera Skalts, på barrikaderne i forsøget på at åbne danskernes øjne for den virkelighed, hun kendte. På et stort diskussionsmøde, arrangeret af Danske Kvinders Nationalråd med titlen "Ønsket barn - uønsket barn - hvem har ansvaret" slår mødrehjælpsdirektøren fast, at det ikke er de legale aborter, der er problemet.
"Langt flere kvinder end dem, Mødrehjælpen kommer i forbindelse med, går udenom mødrehjælpen og direkte til en kvaksalver... Ethvert menneske med indlevelsesevne kan forestille sig det psykiske pres og den angst og de lidelser, der går forud for henvendelsen til kvaksalveren, og det må heller ikke skjules, at mange kvinder ikke kommer godt fra en illegal abort. Læger og hospitaler ser de sørgelige følger, som kan være sterilitet, underlivsbetændelse og andre sygdomme, som kvinden kan plages med hele livet."

Strikkepindsmetoden
De kvinder, der ikke opsøgte en kvaksalver, prøvede selv at fremkalde aborten. Det klassiske redskab var en strikkepind. Den blev brugt til at stikke op i livmoderhulen og ødelægge fosterdannelsen i den tidlige graviditet, og til at stikke hul på fosterhinderne i den sene. Den indlysende fare var at stikke hul på livmoderen.
Den anden alvorlige fare ved de operative indgreb var infektion.
I lægen Ellen Ryg Olsens bog Kvinders valg (forlaget Systime) er der stribevis af historier, fortalt af kvinder, der lagde krop til vilkårene før den fri abort.
"Jeg har aldrig turdet bruge strikkepind...Jeg kendte en ung mor, der blev indlagt med blødninger. De standsede det, selvom hun tiggede og bad om en udskrabning. 'Jeg går hjem og prøver igen,' sagde hun. Hun brugte en strikkepind. Kort tid efter kom hun tilbage, og da kunne de ikke redde hende. Hun døde fra flere små børn," som en fortæller.
Når det ikke havde givet resultat at hoppe ned fra køkkenbordet, tage lange hede bade, slæbe tunge symaskiner eller kufferter op og ned af trapperne i håb om, at den øgede blodfylde i bækkenorganerne kunne sætte aborten i gang, prøvede man måske med en sæbevandsindsprøjtning i livmoderen.
En anden kvinde fortæller:
"Jeg fik i 30'erne foretaget illegale aborter ved hjælp af sæbevandsindsprøjtning i livmoderen, udført af en forhenværende sygeplejerske. Jeg kørte hjem fra mit arbejde, sad over en spand, og kørte tilbage til mit arbejde igen. Ingen måtte jo vide det."
Det mest anvendte farmaceutiske stof var kinin, som kunne fremkalde sammentrækninger i livmoderen. Men i så fald skulle kininen indtages i høje, næsten livstruende doser.
Nu om dage foregår den tidligere og såkaldte frie abort på et hospital, hvor kvinden iført badehætte og med spredte ben placeret i et gynækologisk leje med en sygeplejerske i hånden bedøves med narkose og får suget sit uønskede foster ud af livmoderen.
Nell Rasmussen understreger, at abort aldrig er noget let valg:
"Der er i almindelighed gået mange overvejelser forud, og der er intet - ingen undersøgelser - der indikerer, at kvinder bruger abort som prævention. Valget af abort er i bund og grund udtryk for en dyb ansvarlighed hos kvinder."

Kvinders motiver
Der eksisterer adskillige undersøgelser, der fortæller om kvinders motiver til at abortere.
Nell Rassmussen: "Hvis parforholdet er ustabilt og kvinden ikke forventer at få tilstrækkelig hjælp til barnet, vælger hun ofte abort. En anden grund er, hvis kvinden er blevet gravid, netop som hun har planlagt en uddannelse - eller hun står midt i uddannelsen. Som kvinderne selv oplever det, er det vanskeligt at gennemføre en graviditet på SU."
- Mener du, at der ydes tilstrækkelig støtte til de kvinder, der vælger at få barnet på trods af, at der måske ikke er nogen far inde i billedet?
"Der er ingen tvivl om, at vilkårene er blevet forringet for de kvinder, der vælger at få børnene alene. Tidligere blev det at blive enlig mor anset for en social begivenhed, der f.eks. i 70'erne kunne udløse revalideringstilbud om uddannelse. Sådan er det ikke mere. Om det er en ønskelig udvikling kan diskuteres."
Den kendsgerning at Mødrehjælpen blev afskaffet ved Bistandslovens indførelse i 1976 anser bl.a. Enhedslisten som en del af forklaringen på, at der i dag ikke ydes enlige nybagte mødre hjælp i form af konkret udstyr.
Nell Rasmussen mener, at de fleste unge kvinder grundlæggende er imod abort. Hvad også de unges aborttal tyder på.
Nell Rasmussen:
"Som ung kvinde er man i fuld gang med at skabe sin kvindeidentitet, og det at få børn er noget meget centralt i den unges forståelse af sig selv som kvinde. Desuden kender de ikke de tragedier, der har udspillet sig - og stadig udspiller sig verden over."
På verdensplan dør hver år mellem 70- og 80.000 kvinder som følge af usikker abort, det vil sige aborter, kvinder selv har foretaget eller har fået en kvalsalver til at fremkalde. Man regner med, at ti gange så mange kvinder får livsvarige mén af usikre abortindgreb. Der er ikke overraskende en meget tydelig sammenhæng mellem legal og sikker abort.

Tager ikke en chance
"Prævention er afgjort ikke noget, vores generation i almindelighed sløser med," siger de to unge jordemoderelever, Karen West og Gry Fisker. Ingen af de to har selv gennemgået en abort.
Karen West: "Jeg er vokset op i AIDS-tid og er helt hysterisk på det område. Jeg kunne ikke drømme om at tage chancen."
Gry Fisker: "Helt enig."
Recepten i Karen Wests og Gry Fiskers generation hedder p-piller, når der er en fast kæreste inde i billedet og kondom i forhold til mere ukendte elskere.
Gry Fisker: "Jeg ønsker simpelthen ikke at komme i den situation at skulle overveje, om jeg skal abortere eller føde et barn, selvom alle odds er imod."
- Så man kan ikke sige, at jeres generation bruger abort som prævention?
"Det er absolut ikke mit umiddelbare indtryk, selvom der altid er nogen, der tager lettere på tingene end andre."
Karen West: "At dømme efter de veninder, jeg har oplevet i situationen, er det helt klart en krisesituation at skulle træffe beslutning om abort eller barn."
Karen og Gry er enige om, at abortloven er god nok:
"Den er fin, som den er. Men vi skal blive ved med at diskutere den og forholde os til, om informationsniveauet nu er tilstrækkeligt osv."
Gry: "Jeg kunne godt tænke mig, at man gjorde mere ud af seksualundervisningen - gerne i den form, at lidt ældre unge snakker med de lidt yngre. Jeg synes også, man skulle fortælle unge mere om, hvad en abort egentlig er. At det ikke bare er en klat, man får fjernet. Det er jo ikke barnemad at abortere. Man kan faktisk blive steril af for mange aborter."
Information har spurgt Karen West og Gry Fisker, om de stiller krav til bestemte rammer om et fremtidigt familieliv?
Karen West: "Hvis jeg skal være mor engang, skal der også være en far."
- Hvorfor?
"Fordi det betyder bare så meget."
Gry Fisker: "Vi drømmer vel allesammen om den lykkelige kernefamilie."
Karen West: "Hvis vi ikke skal bo sammen, er det et minimumskrav, at han er parat til at tage del i ansvaret for det barn, der kommer til verden."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu