Læsetid: 4 min.

Heidegger i med- og modlys

3. juni 1998

I en ny bog portrætteres filosoffen i hele sin personligheds spektrum: lige fra småligheden, provinsialismen og konformismen til de tankemæssige gennembrud

Ny bog
Det er ikke mange moderne mennesker beskåret at begynde og afslutte deres liv samme sted. Det var ikke desto mindre tilfældet for den tyske filosof Martin Heideggers (1889-1976) vedkommende, der fødtes og døde i den sydtyske by Messkirch. I Heideggers ydre livsbiografiske omstændigheder antydes et væsentligt element i hans tænkning: sansen for og dyrkelsen af hjemstavnen.
Men Heideggers filosofi er langt mere end sentimental hjemstavnsfilosofi midt i civilisationen. Rüdiger Safranskis omfattende biografi En mester fra Tyskland - Heidegger og hans tid, oversat af Hans Christian Fink, afdækker udførligt de mange berøringspunkter mellem Heideggers liv og tænkning, og centrale tankestrømninger og historiske begivenheder i dette århundrede.

Det faktiske liv
Set i et større filosofihistorisk perspektiv er Heidegger rodfæstet i en dominerende tendens i det 19. århundredes filosofi, hvor de konkrete livserfaringer og livsprocesser betones i stigende grad: "Dengang blev økonomien bag ånden (Marx), den dødelige eksistens bag spekulationen (Kierkegaard), viljen bag fornuften (Schopenhauer), driften bag kulturen (Nietzsche, Freud) og biologien bag historien (Darwin) opdaget". Uanset at Heidegger hverken bekender sig til darwinisme, marxisme eller psykoanalyse er han åndsbeslægtet med en kritisk tænkning, der vil se nærmere på kulturens undergrund.
Det kommer tydeligt til udtryk i Heideggers møde med Ernst Cassirer i Davos i 1929. Cassirer forstår kulturen som et skrøbeligt ly mod barbariet, Heidegger derimod vil gennembryde kulturtilstandens stivnede sociale former: "Filosofien skal først og fremmest jage en skræk i mennesket og tvinge det tilbage i den ubeboelighed, hvorfra det stedse på ny flygter ind i kulturen (...). For Cassirer drejer det sig om kunsten at bo i kulturen. Heidegger vil derimod gøre grunden til en afgrund".
En journalist, der rapporterede fra dette filosofiske topmøde, omtalte i sin artikel Davos som trolddomsbjerget og antydede dermed, at deres diskussion mindede om den debat, der føres i Thomas Manns berømte roman Trolddomsbjerget (1924), mellem den velmenende idealist Settembrini og den grumt saglige Naptha.
En af de væsentligste filosofiske inspirationer for Heidegger er den tyske romantiker Friedrich Schellings tanke om, at naturen slår øjnene op i mennesket. Mennesket er det sted, hvor naturen bliver bevidst om, at den findes. Mere heideggersk formuleret er mennesket en lysning i det værende.
"Man kan," siger Safranski, "vende og dreje det som man vil, til syvende og sidst er det dog en gentagelse af Schellings vidunderlige tanke, ifølge hvilken naturen slår øjnene op i mennesket og bemærker, at den findes. Mennesket som stedet for værens synlighed for sig selv."

Heideggers skytsengel
Når Heidegger kunne gå så galt i byen i sin politiske dømmekraft eller rettere fuldstændige mangel på samme i forhold til nazismen, er forklaringen ifølge Safranski både personlig og filosofisk. Personligt har Heidegger formentlig et stykke af vejen, som en mand fra små kår, kunne identificere sig med nazismen, der forstod sig som en revolution fra neden.
Dertil kommer, at han gennem sin konformisme nød oplagte karrieremæssige fordele. Heidegger har tydeligvis i perioden som rektor i Freiburg levet sig ind i nazismens ideologi og jargon: "Hans meddelelser og rundskrivelser til de kollegiale organer og fakulteter var affattet i en skinger befalende tone."

Arendts tænkning
Det, der er fraværende eller kun tilstedeværende på en stærkt stiliseret måde i Heideggers skrifter, er hele den offentlige dimension af tænkning og filosofi. Hannah Arendt, der som ung jødisk studine var Heideggers elskerinde, og som var hans livs passion, udarbejder en tænkning, der kan opfattes som et svar på Heideggers tænkning.
Én af Safranskis mest storslåede tolkninger er, at hendes livslange fascination af manden også var drivkraften i hendes egen tænkning, der på én gang både var dybt afhængig af Heideggers filosofi og i opposition til den.
Men den, der komplementerer en mand og hans tænkning, er også den, der tydeligst kan se manglerne. Hun beskriver Heideggers liv på Todtnauberg, hvorfra han skælder ud på civilisationen, som et "musehul, som han har trukket sig tilbage til, fordi han med rette antager, at han kun behøver at se mennesker, som fulde af beundring valfarter til ham."

Ude i kulden
Efter krigen har Heidegger undervisningsforbud i nogle år og holdes ude i kulden, men hans filosofiske produktion er svær at ignorere, særligt den der rammer ned i en tidsstemning. Det gælder f.eks. hans foredrag i 1953: "Spørgsmålet om teknikken". På det tidspunkt verserede Heideggers udtryk stillads "overalt i Tyskland som betegnelse for den tekniske verden."
En mester fra Tyskland er en vidende og klar fremstilling af Heidegger og den tid, hans liv og tænkning var indlejret i. Safranskis interesse gælder kendsgerninger fremfor tolkninger, hvilket medfører en saglighed i forhold til fremstillingen af Heidegger selv.
Safranski ender hverken i et forsvar for eller i en moraliseren over Heideggers handlinger. Hans nøgterne fremstilling af, hvad Heidegger faktisk gjorde eller sagde har langt større effekt end en biografi, der ville afsløre alle Heideggers nedrige sider. Heidegger portrætteres i hele sin personligheds spektrum: lige fra småligheden, konformismen, provinsialismen til de tankemæssige gennembrud.
Men Safranski lader ikke det personlige stå tilbage som rent personligt. I En mester fra Tyskland beskrives særligt det tyske åndslivs store besværligheder, trods gode intentioner, med at slå rødder i det sociale og historiske. Filosoffen Karl Jaspers sammenfatter denne tyske specielle afsondrede dybsindighed, som "den tyske ånds gamle uvane med at optræde fornemt over for politikken."
Dette fungerer intetsteds som undskyldning for eller modificering af skyld hos de intellektuelle, der bedrev omgang med det nazistiske barbari, men som vidnesbyrd om en usamtidighed mellem åndsarbejde og historie, som i øvrigt forsætter efter anden verdenskrig, hvor "kulturkritikkens stemmer ledsager i dyster mol den blomstrende Forbundsrepubliks muntre geskæftighed."
Safranski har skrevet et glimrende værk om Heidegger, og det intellektuelle klima i Tyskland, der var rammen for hans tænkning.

*Rüdiger Safranski: En mester fra Tyskland - Heidegger og hans tid. På dansk ved Hans Christian Fink. 508 s. 350 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her