Læsetid: 5 min.

Helhedssyn på barndom efterlyses

19. juni 1998

Årene i daginstitution er mindst lige så indlæringsmæssigt afgørende som skoletiden og bør prioriteres med en helt anden alvor, mener mag. art i psykologi Lise Ahlmann, forfatter
til ny pædagogisk debatbog

Børns potentiale for at lære bliver aldrig større end i førskoleårene.
Alligevel opnår danske børn først samfundsstatus som skolebørn.
Og det fortrinsvis, fordi de problemer bliver synlige, som er afledt af, at samfundsmaskineriet har valgt at fortrænge den kendsgerning, at det er i den tidlige barndom, børnene skal erobre forudsætningerne for at kunne klare sig i skolen. For ikke at tale om senere i livet. I et fremtidssamfund under stadig forvandling.
Små børn er usynlige i det danske samfund. Når og hvis vi opdager børnene, er det, når f.eks. læse-tests bestemmer, at danske børn er ringere læsere end andre EU-landes afkom. Eller når forskningsresultater viser, at der er sket en firedobling af antallet af børn (læs: drenge), der henvises til specialskoler.
Som Lise Ahlmann, mag. art. i psykologi og fysioterapeut siger: "Den børnepolitiske debat har næsten udelukkende drejet sig om, hvad der kan være galt med skolebørnene og deres lærere."
"I virkeligheden er fejlen, at vi forsømmer at se barndommen som en helhed. Det er ikke tilfældigt, at vi adskiller daginstitutioner og skoler i to ministerier", siger hun.
"Vi opfatter indlæring som instruktion fra en voksen til et barn. Men små børn lærer ikke af, hvad en voksen siger til dem. De lærer af hinanden og af at se på de voksne. De lærer af at efterligne og gentage - opdage at noget er forkert eller opdage, at noget giver et resultat. Hvis børn får fred til det, fortsætter de med at eksperimentere, indtil de har fundet det perfekte og har automatiseret deres kunnen."
Lise Ahlmann har netop udsendt bogen Små børn og de voksne, (Christian Ejlers forlag) baseret på et større udviklingsprojekt "Kvalitet i det pædagogiske arbejde". Hu nkritiserer, at børnepolitik i Danmark ikke tager udgangspunkt i barnets behov og krav på livskvalitet, men i ønsket om at give forældrene en håndsrækning i form af et socialt redskab, der sætter de voksne i stand til at passe deres lønarbejde.

Kvalitet koster
"Det pædagogiske arbejde i vuggestuer og børnehaver er noget af det vigtigste i samfundet. Mindst lige så vigtige som gode skoler", siger Lise Ahlmann og uddyber:
"Men det afspejler sig desværre ikke i de politiske prioriteringer af den indlysende grund, at det koster mange penge at sikre kvalitet i små børns opvækstvilkår. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være. Jeg mener, sparsommelighed på småbørnsområdet er dyrt på længere sigt - det stigende antal børn i specialskoler er bare én af omkostningerne."
- Hvad mener du med, at førskoleårene er vigtige - hvilke muligheder er det, børnene helst skal have?
"Den sansemotoriske udvikling er f.eks. helt afgørende og grundlag for den senere udvikling. Hvis et barn ikke inden skolealderen har fået automatiseret de grundlæggende bevægelsesmønstre, kan det ikke koncentrere sig om at lære. Det er et spørgsmål om hjernekapacitet. Hvis barnet skal bruge al hjerneenergien på at holde balancen på stolen, er der ikke hjerneoverskud til indlæring."

Tumlelege
Lise Ahlmanns udviklingsprojekt er støttet af BUPL´s Forsknings- og Udviklingsfond og gennemført i samarbejde med en konkret institution, Mælkebøtten i Birkerød. Projektet viser således ikke mindst, at tumlelege i alle afskygninger er afgørende for små børns udvikling.
"Tumlelege fremmer børnenes evne til at orientere sig rumligt. Hvilket har betydning for evnen til at opfatte bogstaver på papiret - som jo igen er en væsentlig forudsætning for at kunne lære at læse og skrive," siger hun.
Hvor Lise Ahlmann kommer frem i danske daginstitutioner, ryger der således mange møbler og legetøj ud. På specielt vuggestuebørnenes vegne stiller hun krav om etableringen af særlige såkaldte handlerum. Fordi al begrebsindlæring ifølge Lise Ahlmann først sker med kroppen.

Børnenes eget projekt
For som hun formulerer det: "Man lærer om lovmæssigheder som tyngdekraft, lodrethed og balance. Temaer, der også fascinerer børn på højere niveauer. Små børn springer ned og kaster ting ned. Små børn stabler puder og klodser for at se stablen vælte. Større børn fascineres af, hvor høj, stablen kan blive, før den vælter."
"Legen er grundlag for al udvikling. Legen er børnenes eget projekt, men de voksne har ansvar for at skabe betingelserne for, at legen kan udfolde sig. Det vil sige de bedst mulige rammer fysisk, psykisk og socialt. I de fleste danske daginstitutioner er rummene små, og får man mere plads, fyldes der op med møbler i stedet for rum. Jeg mener, vi skal bortprioritere møbler til fordel for børn, men for mange voksne er det en meget omvæltende tanke at have et rum uden borde og stole. Det vigtigste er imidlertid at indrette rummene, så de inspirerer og udfordrer børnene. Og så det bliver muligt at lege uden at den ene leg stopper den anden."
"For tiden er det moderne at diskutere nødvendigheden af at sætte grænser for børn. Man taler ligefrem om "grænsesøgene" børn. Jeg mener, vi skal skelne mellem grænser og rammer. Jeg ser grænser som blokeringer - noget der siger "hertil og ikke længere." Men børn er af natur grænseoverskridende. Deres udvikling ligger i at være grænseoverskridende. Det, de har brug for, når de søger grænser, er struktur i tid og rum, som kan gøre verden forståelig og forudsigelig for dem. Det er præcis, hvad de gode rammer formår."

Som var det biler
- Du efterlyser en politisk vægtning af børns behov. Har vi ikke netop fået en børnepakke, der vægter børnefamiliernes behov?
"Jo, men børnene selv og deres behov har stort set været fraværende i den politiske debat. Politikerne har talt meget om pladsgaranti - som om det handlede om parkering af biler - eller om pasningsgaranti - som om det blot var et spørgsmål om at få børnenes tid til at gå. At reducere det pædagogiske arbejde til blot og bar pasning er udtryk for en urimelig nedvurdering af det arbejdes betydning," siger Lise e Ahlmann.
- Kan man overhovedet give småbørn gode livs- og vækstbetingelser i firkantede daginstitutioner? Kan man overhovedet give børn et hæderligt liv på de betingelser, danske familier lever under i dag?
"Tiden kan i hvert fald ikke skrues tilbage - og det behøver vi ikke at beklage, for de nye tider kunne medføre store muligheder og livskvaliteter, både for børn og voksne. Men det kræver en helt anden grad af overvejelse og prioritering, end vi præsterer i dag. Det grundlæggende er for mig at se at skabe indre legemiljøer, der udfordrer børnene. Gode voksenkontakter, der stimulerer børnenes selvværd og nogle udendørsmiljøer, der har samme kvaliteter som naturen."
- Kan det lade sig gøre?
"Det kan det. Det er udelukkende et spørgsmål om prioritering," siger Lise Ahlmann.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu