Læsetid: 6 min.

Indgrebet er ikke nok

3. juni 1998

Hvis regeringen skal nå målet, er det nødvendigt med en stram kurs over for kommunerne, siger tidligere overvismand Klaus Vastrup

Regeringens indgreb over for forbruget må følges op af en stram kurs over for kommunernes forbrug. Ellers vil regeringens mål om et stabilt overskud på betalingsbalancen og en bremse på væksten ikke nås. Det mener tidligere økonomiske overvismand Claus Vastrup.
"Det fremlagte provenu-forslag er ikke tilstrækkeligt at opnå de effekter på betalingsbalancen og bremse væksten i den grad som regeringen angiver," siger Claus Vastrup:
"En tredjedel af indgrebet skal betales af erhvervslivet og en anden tredjedel af provenuet, det vil sige halvdelen af det, som forbrugerne skal betale, kanaliseres tilbage til kommunerne og dermed til øgede offentlige udgifter. Derfor er det meget begrænset, hvor meget den private sektor kommer til at betale for indgrebet," siger Claus Vastrup.
Regeringens økonomiske oversigt kom i går - samtidig med regeringens plan for et indgreb, der har fået navnet 'Bedre Balance'. I den økonomiske oversigt kan man læse, at uden et indgreb ville overskuddet på betalingsbalancen falde til omkring to milliarder kroner i år. Og det er for tæt på et underskud til at regeringen kan leve med det, forklarede statsminister Poul Nyrup Rasmussen, da oversigten og 'Bedre Balance' i går blev offentliggjort.
"Det går lige lovligt stærkt, både med det offentlige og det private forbrug. Regeringen vil ikke sidde stille og lade økonomien løbe løbsk," sagde han.
Indgrebet, Nyrup kunne præsentere, vil ifølge Økonomiministeriet føre til, at overskuddet på betalingsbalancen bliver på omkring otte milliarder i år.

Sænke rentefradraget
Finansminister Mogens Lykketoft (S) udråbte ved præsentationen, udhulingen af rentefradraget til den vigtigste del af indgrebet.
Regeringen vil sænke rentefradraget fra 46,4 procent til 32,4 procent over de næste fire år.
Ifølge regeringens egne beregninger ville alternativet til en tilsvarende begrænsning af forbruget være en skatteforhøjelse på 20 mia. kr. eller tilsvarende store besparelser.
Forklaringen er, at nedsættelsen af skatteværdien af rentefradraget ud over at skaffe ca. 5 mia. kr. ekstra i statskassen også øger den private opsparing. Det sker på tre måder:
*Fordelen ved at udskyde forbrug forstærkes.
*Udgifterne ved at have gæld øges.
*Og der sker en væsentlig afdæmpning af væksten i ejendomspriserne og dermed af det lånefinansierede forbrug.
Ved regeringens præsentation understregede Mogens Lykketoft da også, at alternativet ville være fuldstændig uacceptabelt.
"Det ville betyde, at krav til nedskæringer i kommuneforhandlinger og finanslovsforhandlinger ikke alene ville forhindre regeringspartierne i at indfri deres valgløfter, men også alle andre partier, der stillede op ved folketingsvalget," sagde han.

Hård kurs
Men tidligere overvismand Claus Vastrup mener ikke, at regeringen slipper uden om en hård kurs over for kommunerne. Han er ikke så sikker på, at effekten af udhulningen af rentefradraget er så stor:
"Den største virkning ved indgrebet er en omfordeling af den private sektors skattebetaling fra dem, der har husudgifter at betale, til de andre. Det følger med nedsættelsen af skatteværdien af rentefradraget. Til gengæld slipper andre dele af husholdningen billigere. Vi ved, at en sådan omlægning vil have en negativ påvirkning på forbruget, men da virkningen går via huspriserne, er det usikkert, hvor stor virkningen er. Nye købere får jo husene billigere," siger Claus Vastrup.
"For at opnå de virkninger på betalingsbalancen, som regeringen har skitseret, er det nødvendigt også at gennemføre en meget stram aftale med kommunerne.
Stigningstakten i kommunernes udgifter skal derfor være meget begrænset. Ved forslaget, der blev lagt frem fik kommunerne jo flere penge. Og det er egentligt forbavsende."
De nuværende vismænd, de tre formænd for Det Økonomiske Råd er dog ikke så skeptiske som deres forgænger.
Vismændene har flere gange for nylig peget på, at der efter deres mening var brug for et indgreb. Tidligere på året fremlagde de et forslag, der skulle sænke væksten med et halvt procentpoint. Regeringens forslag går længere end det. Ifølge regeringens beregninger vil indgrebet, hvis det bliver vedtaget, skære et procentpoint af den økonomiske vækst.
"Overordnet set er vi selvfølgelig positive over for, at man har lavet et indgreb, der både har finanspolitik og strukturpolitik indbygget i sig. Så det følger de tanker, som vismændene har haft fremme," siger nuværende overvismand Niels Kærgård, og tilføjer:
"Man kan sige, at det her afspejler, at regeringen ikke har været mindre bekymret for udviklingen end vismændene. Måske endda mere. Men det giver os ikke anledning til kritik."

Ganske nyttigt
Niels Kærgård deler ikke bekymringen for, at nedsættelsen af rentefradraget vil påføre husejere store tab.
"Vi er meget positive over for, at man gør noget på ejerboligområdet. Og vi er ikke nervøse for voldsomme prisfald. Det er klart, at man altid kan finde en, der lige har købt hus i går og skal sælge i morgen, og derfor vil tabe penge. Men ser man på det over et par års tid, er det ganske nyttigt," siger han.
Ud over rentefradraget består regeringens indgreb mestendels af en række skatteændringer. Heriblandt en forhøjelse af de grønne afgifter med et provenu på 3,2 milliarder i 1999 stigende til 4,8 milliarder i år 2002. Bundskatten skal over fire år sænkes fra otte til seks procent. Samtidig erstattes lejeværdien af egen bolig med en kommunal ejendomsværdiskat på ti promille - dog kun otte promille for nuværende boligejere.
Samtidig sænkes selskabsskatten gradvis fra 34 pct. i år til 26 pct. i år 2000. Det finansieres ved en skat på aktieafkast i pensionsopsparing, ændrede afskrivningsregler, højere lønsumsafgift i finanssektoren samt en omlægning af momsafregningen.

Leder på forsiden

OM PINSEPAKKEN

SiD er bekymret
*"Regeringens pinseudspil har et godt fordelingspolitisk sigte. Det er helt fint, at man nu vil gennemføre skattelettelser i forhold til de lavest lønnede, siger SiD's forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen.
Men på samme tid er SiD bekymret for, hvorledes nedsættelsen af rentefradraget vil påvirke de unge familier og børnefamiliernes vilkår.
"I SiD er vi meget forundrede over forslaget om at nedsætte værdien af skattefradrag for fagligt kontingent. Regeringen er inde på en glidebane, og det er uforståeligt, at en socialdemokratisk regering vil medvirke til dette," siger SiD's forbundsformand.

DA: Behov for strukturreformer
*Med indgrebet lægger regeringen op til en kraftig begrænsning i det private forbrug, mens den tillader en fortsat vækst i det offentlige forbrug, mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
"At samfundet kan være overophedet samtidig med, at der er over 200.000 ledige, er rystende, og det understreger kun behovet for gennemgribende reformer på arbejdsmarkedet, siger DA's direktør, Ole Krog.
Der må gennemføres en gennemgribende reform af overførselsindkomsterne, og her spiller dagpengesystemet en helt central rolle, understreger DA's direktør.

Metal skuffet
*Fra Dansk Metal lyder der skuffelse over regeringens indgreb.
"Jeg er skuffet over, at regeringen på gammelsocialdemokratisk maner vil løse problemerne ved at forhøje skatten for mennesker i arbejde," siger Metals formand, Max Bæhring, i en kommentar.
"Det er i orden, at bundskatten lettes, så det bedre kan betale sig for en arbejdsløs at komme i arbejde. Men det er forkert af regeringen at øge skattetrykket på mellemindkomsterne. I stedet bør det offentlige udvise samme effektivitet, som konkurrenceerhvervene er nødt til," siger han.
" Der er behov for mere pleje og omsorg, skoler og sygehuse for pengene ved at styre den offentlige sektor. Regeringen må tage fat på at styre i stedet for at øge skattetrykket," siger Max Bæhring.

LO: Pinsepakke mangler balance
*LO's formand, Hans Jensen, kritiserer regeringens "pinsepakke" for at lade den yngre generation tabe ved skatteomlægning og for ikke at lå langt nok i at flytte skattebyrden væk fra arbejdskraften.
Før det almindelige LO-medlem kan være tilfreds med resultatet, er der behov for en række justeringer.
"For det første er personskattedelen ikke ambitiøs nok, når man tænker på, at skattesystemet planlægges for de næste fire år. Marginalskatten for langt størstedelen af LO's medlemmer sættes blot ned med to point. Det skyldes, at forhøjelsen af mellemskattegrænsen sker i et meget begrænset interval, som berører færre end hver femte medlems marginalskat."
Desuden beklager Hans Jensen, at en del lønmodtagere, der for nylig har købt bolig, vil komme til at betale mere i skat med regeringens udspil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her