Læsetid: 1 min.

Judit Polgar banker Karpov

16. juni 1998

Karpov fik ikke en eneste gevinst mod det ungarske fænomen

SKAK
Det 21-årige ungarske skakfænomen Judit Polgar har i sin hjemby Budapest oplevet en af sin karrieres højdepunkter, da hun i en match over seks hurtigpartier besejrede Anatolij Karpov med de klare cifre 4-2.
Den efterhånden 47-årige Anatolij Karpov er ganske vist ikke længere verdens stærkeste skakspiller, men han er trods alt regerende verdensmester for det internationale skakforbund FIDE, og han har i årevis været en af de stormestre, den 21-årige Judit Polgar har haft umådeligt svært ved at få skovlen under.
Her skete det så eftertrykkeligt, at Karpov ikke vandt et eneste parti i matchen.
Efter en indledende remis på 33 træk vandt Judit efter aggressivt spil det andet og tredje parti, hvorefter tre remiser var tilstrækkeligt til at køre den endelige sejr hjem.
Det femte parti var præget af Karpovs forrygende tidnød og sluttede med, at han med dronning og løber i overskud satte Judit mat!
Information viser i sin faste skakspalte på mandag Judit Polgars første gevinstparti i matchen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu