Læsetid: 4 min.

Hvad kan man lære af Adam og Eva?

11. juni 1998

Den professionelle seriøsitet på begge sider af en notesblok kan undertiden føre til misforståelser

VM 98
TOULON - Før formiddagens træning på stadion i Toulon sad Søren Colding på bænken under plastichalvtaget, hvor udeholdets træner og udskiftningsspillere plejer at sidde, men det var ikke et tegn på, at en bænkeplads også vil blive hans til Danmarks møde med Saudi-Arabien. Fra en situation som tvivlsom VM-deltager overhovedet ligner højrebacken fra Brøndby nu en sikker mand i startopstillingen mod araberne, og han udtaler sig med en ro som om, at det ved han godt.
"Nå, så I video?" spurgte min kollega, der lige var strejfet forbi Colding, efter at have talt med en anden spiller, og ikke havde hørt begyndelsen af samtalen. Men sådan foregår det, når et halvthundrede journalister bliver sluppet løs på 22 spillere i tyve minutter på en græsplæne, og alle vil nå at snakke med alle. "Hvad fik I ud af det?" ville kollegaen vide.
"Ikke så meget, men den var god," svarede Colding. "Den hed Adam og Eva. En svensk film, som jeg stærkt kan anbefale."
Søren Colding keder sig ikke i landsholdets rutiner på det firestjernede Hôtel Frégate med golfbane mellem Bandol og Saint-Cyr. Efter morgenmad kører spillerne til træningen i Toulon, så er der frokost, og derefter spiller de lidt golf.
"Hvor meget bestemmer vi selv, men det er klart, at vi ikke går ud og spiller golf dagen før en kamp."
Men video-optagelser fra saudiernes kampe mod England og Norge havde de dog set. Før Adam og Eva. Ikke hele kampe, for det trætter og forvirrer, men brudstykker med hjørnespark og andre dødboldsituationer, som man skal tage sig i agt for.
Colding har mødt det saudiske landshold før. Med Brøndby i Riyad i 1995. "Vi ved, at de er gode tekniske spillere men ellers ikke ret meget. Jeg ved ikke, hvordan de stillede op, dengang Brøndby spillede mod dem, men resultatet må gerne gentage sig. Vi vandt 5-2, såvidt jeg husker."
- Hvordan påvirker det jeres indbyrdes forhold, at mange af jer er usikre på en plads på holdet, og især jer, der konkurrerer om de samme pladser, som du og Helveg?
"Der er ikke noget dér. Vi kender jo allesammen spillets regler, men vi giver da hinanden noget røg. Nu skal du jo ikke tro, at du er noget, bare fordi du har spillet på det rigtige hold til træningen. Sådan kan vi gå og skubbe lidt til hinanden. Sådan er det da også mellem mig og Helveg - og sådan, som vi har spillet til træning de sidste dage, ser det jo ud til, at der kan blive plads til os begge to. Han kan jo også kun blive bedre, Thomas, når der er en, der går og puster ham i nakken."
For Søren Colding kan spilletid under VM blive vejen til den udlandskontrakt, han gerne vil have, men endnu ikke har fået attraktive tilbud på. Han har fire år tilbage af sin kontrakt med Brøndby, men som reglen er på Vestegnen, vil man ikke stille sig i vejen for et godt tilbud til en spiller og til klubben.
"Jeg ved, at de har sagt nej til et tilbud fra Karlsruhe, men det er heller ikke noget for mig at skulle spille i 2. Bundesliga. Det river stadig i mig, når jeg spiller i Danmark - nej, jeg er stadig ikke blevet træt af at skulle spille på Herfølge Stadion - og det vil også være attraktivt at skulle spille i Champions League med Brøndby. Det er jo det eneste, jeg endnu ikke har prøvet. Men jeg vil gerne væk, inden udfordringerne i Danmark begynder at blive for små, og så til en klub på et højere niveau og samtidig én, hvor jeg ikke skal sidde og glo på bænken i tre år."

16 navne i hovedet
Som dagen for første VM-kamp nærmer sig, er træner Bo Johanssons valg af startopstilling blevet sværere og sværere, mener han. For to dage siden havde han 14 spillernavne i hovedet. Nu er tallet vokset til 16, siger han. Uden selvfølgelig at nævne navne.
Men bortset fra det, er det en sjælden åbenhed, der præger svenskeren. I modsætning til mine kolleger, der har fulgt både træner og landshold siden 1996, har jeg aldrig mødt ham før, og jeg blev slået af den forening af professionel management og menneskelighed i øjenhøjde, der udgår fra ham. Flink mand. Måske også for flink, har jeg hørt kolleger skumle. En mand, der har principper, indtil han finder en god grund til at bryde dem. Kan han sætte spillerne op?
"Det er ikke mig, der skal sørge for at pleje den gode stemning. Det gør spillerne selv. Træneren skal bare sørge for ikke at ødelægge den.
Det er heller ikke mig, der skal sætte dem op til kampen. Det er spillerne meget bedre til selv, og jeg behøver jo ikke fortælle dem, at det er en vigtig kamp. Det er så lidt, du kan som træner i den henseende. Skal jeg holde brandtaler for dem og sige til hver enkelt af dem "Du er kanongod. Gå ud og giv dem alt, hvad du har!" Det ville jo være helt overfladisk. Eller skulle jeg gå hen til Michael og sige "Husk nu at bruge venstrebenet, når..." Nej, jeg skal sørge for, at vi kommer til at stille med stærkest mulige hold, og at vi fagligt er forberedt optimalt. Hvis ikke spillerne i forvejen var motiverede, ville de slet ikke være her."
Men åbenheden har sine grænser. Efter tre dage med journalister på sidelinien til træning, annoncerede DBU's pressechef Lars Berendt, at nu var det slut med det i de næste to dage op til Saudi-kampen og bad om journalisternes forståelse for det.
Forstået.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her