Læsetid: 3 min.

Kan Schweiz undvære snushanerne?

3. juni 1998

Schweizerne skal stemme om, hvorvidt det politiske politi skal afskaffes, efter at det er blevet afsløret, at cirka 900.000 schweizere har været opført i politiets kartoteker over mistænkelige personer

Zürich - De schweiziske vælgere skal i den kommende weekend tage stilling til et forslag, der hedder SOS - slut med snuserpolitiet.
Forslaget blev indleveret med de 100.000 nødvendige underskrifter i 1991 efter en af de mest omdiskuterede politiske skandaler i Schweiz' nyere historie. Det havde vist sig, at det neutrale Schweiz i den kolde krig uden noget retligt grundlag havde gennemført en omfattende overvågning af sine borgere.
Parlamentet måtte nedsætte en undersøgelseskommission under ledelse af socialdemokraten Moritz Leuenberger. Denne kunne afsløre, at ikke mindre end 900.000 borgere stod opført i politiets kartoteker over mistænkelige personer. Mange var kommet der, fordi de havde særprægede meninger, mest i venstreorienteret retning, eller fordi de havde kontakt med personer fra Østeuropa.
Kartoteket var på den ene side så omfattende, at politiet havde mistet overblikket, og de virkeligt farlige forsvandt i mængden.
Men på den anden side havde politiet også ladet både offentlige myndigheder og private arbejdsgivere få indsigt i kartotekskort. Det havde i mange tilfælde haft afskedigelser eller ikke-opnåede stillinger til følge, meget ofte på et falsk grundlag.

Forurettede borgere
Den schweiziske regering tog ved lære. Den indsatte fra 1992 en parlamentsdelegation til overvågning af forbundspolitiet. Blandt dennes seks medlemmer er både en socialdemokrat og en repræsentant for De Grønne, der også har været genstand for politiets særlige interesse. I 1997 vedtog parlamentet derudover en ny lov om statsbeskyttelse, der lagde det politiske politis arbejde ind i ganske klare rammer.
Det har imidlertid ikke ændret grundlæggende ved problemet, mener venstrefløjen, som ud over socialdemokraterne og De Grønne i denne sag består af en mængde forurettede borgere, der selv har fundet deres kartotekskort, efter at det blev besluttet at give "ofrene" indsigt i dem.
Det forslag, som de nu har fremlagt, forlanger derfor afskaffelse af det politiske politi (som nærmest svarer til PET i Danmark), og en forfatningsparagraf, der sikrer, at ingen bliver overvåget på grund af udøvelse af ideelle eller politiske rettigheder. En undtagelse skal gælde for retsforfølgelsen af strafbare handlinger. Forslagsstillerne argumenterer med, at gamle dages "støvere" har skiftet Hermes-skrivemaskinen og kuglepennen ud med pc'ere og et elektronisk datanetværk, ISIS, statsbeskyttelses-informationssystemet. Mentaliteten er imidlertid forblevet den samme.

Schwiez uden sikkerhed
Her overfor mener regeringen - der blandt sine syv medlemmer i dag tæller den ovennævnte Moritz Leuenberger, og samtlige borgerlige partier - at en statsbeskyttelse under en eller anden form bliver ved med at være en nødvendighed.
De tyder SOS'et i folkeafstemningsforslaget som Schweiz uden sikkerhed, og henviser til, at det nuværende politiske politi mere har travlt med at overvåge højreekstreme grupper, som nynazisterne og skinheads, end den nu ufarlige venstrefløj.
Sikkert er det, at antallet af kartotekskort er reduceret. Kun 42.000 personer er opført for øjeblikket, herunder endda kun 6.000 schweizere. I modsætning til den kolde krigs tid sletter politiet kartotekskort, når de ikke mere har brug for dem.
Sikkert er det også, at det politiske politi ved sit overvågningsarbejde har haft held til at afsløre 28 spionagetilfælde i løbet af de sidste syv år og derved at kunne arrestere 45 personer. Ikke noget imponerende resultat, siger SOS-tilhængerne, som henviser til, at spionage også er forbudt og kan opklares, uden at man har et politisk politi.
Det samme gælder terrorisme, som nok er den egentlige fjende for det politiske politi i dag.
Her viste afsløringen af en gruppe på seks medlemmer af den israelske efterretningestjeneste, der fornylig havde forberedt et attentat på en arabisk forretningsmand i udkanten af Bern, imidlertid, at det politiske politi stadig arbejder mere efter politiske end efter almindelige politimæssige grundregler.
Schweiz' forargede protest over for Israels regering i denne sag skyldtes mindre israelernes aktion i sig selv, end at denne ikke var blevet aftalt i forvejen med det schweiziske politi som sædvanen ellers synes at være!
Vælgernes dilemma er, at et stort flertal af dem ønsker statslige beskyttere som det politiske politi, men at det ikke er indlysende, hvem der i givet fald skal beskytte befolkningen mod beskytterne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu