Læsetid: 2 min.

Kaos i gymnasielæreruddannelsen

9. juni 1998

1.185 slås om bare 150 pladser på den nye pædagogikum-uddannelse for gymnasielærere

1.185 kandidater fra landets universiteter har i foråret søgt om optagelse på den nye pædagogikum-uddannelse, som iværksættes til efteråret. Men der er kun 150 pladser i efterårssemesteret, så ansøgerne kommer til at møde en adgangsbegrænsing, der om muligt er endnu skrappere, end den de mødte, da de i første omgang blev optaget på universitetet.
"En ny stopprøve" bliver ordningen kaldt af Enhedslistens uddannelsesordfører, Søren Kolstrup, som vil have fri adgang til gymnasielærer-uddannelsen. Universiteterne og de studerende kritiserer også ordningen, som fra start af har været under heftig beskydning fra stort set alle sider i universitetsverdenen.

Fri adgang
Striden drejer sig især om det ekstra halve års faglige supplering i universitetesregi, som er en nyskabelse på pædagogikum.
Med den nye ordning bliver der godt nok uddannet flere gymnasielærere end før i tiden, hvor man først skulle have ansættelse på et gymnasium, for at kunne søge pædagogikum - men den faglige supplering er forbeholdt de få, der kommer gennem nåleøjet til pædagogikum-uddannelsen, og dermed mistes en masse fremtidige gymnasielærere på gulvet, lyder kritikken.
"Alle studerende bør have mulighed for at supplere deres halvanden-årige sidefag op til et to-årigt bifag," mener Søren Kolstrup. "Der bør være fri adgang til pædagogikum, så vi kan sikre kvaliteten af undervisningen på de gymnasiale uddannelser," siger Kolstrup, som nu vil rykke undervisningsminister Margrethe Vestager for svar spørgsmålet om, hvad det vil koste at lave en generel udvidelse af sidefaget til et to-årigt bifag for alle. Nogle steder næves en pris på 10 millioner kroner, hvilket Kolstrup anser for et "et overkommeligt beløb".

Karakterer afgørende
Selv om Peter J. O. Rasmussen fra Undervisningsministeriet understreger, at op mod 350 mennesker på grund af specielle forhold i en eller anden form kommer i berøring med pædagogikum-uddannelsen til efteråret, ændrer det ikke på det faktum, at udvælgelsen vil blive meget barsk, mener Aage Frandsen, uddannelsespolitisk ordfører for SF: "Med så mange ansøgere bliver det karaktererne, som bliver afgørende for optagelsen. Det er uheldigt," mener Frandsen. Han mener også, at der bør tages flere ind på uddannelsen: "Lige nu er der ikke stor efterspørgsel på gymnasielærere, men i løbet af de næste tre år begynder årgangene at blive større igen, og frafaldet af gymnasielærere begynder samtidig. Og skulle man have uddannet for mange i en periode, så gør det ikke noget - der vil helt sikkert blive brug for dem," spår han, og tilføjer: "Selvfølgelig koster det noget - men pengene er givet godt ud."
På universiteterne er man også stærkt utilfredse med det nye pædagogikum. Rektor for Aalborg Universitet, Sven Caspersen har tidligere kaldt ordningen for "det mest radikale indgreb i forhold til tusindvis af unges studiesituation," som han har set.
Det høje ansøgertal kommer ikke som en overraskelse for ham: "Det er da klart, at alle vil prøve at få det ekstra plus i eksamensbeviset."
Mange frygter, at man i virkeligheden ender med at uddanne færre gymnasielærere end tidligere, idet pædagogikumuddannede kandidater også fra erhvervslivets side vil blive en efterspurgt 'vare'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her