Læsetid: 3 min.

Kjeld er død!

4. juni 1998

Nyresvigt tog livet af den 75-årige Poul Bundgaard midt under optagelserne til Olsen-bandens sidste stik. En rig karriere er afsluttet

NEKROLOG
At det skulle ske! Netop som man troede Olsenbandens allersidste bedrifter under tryg optagelse og så godt som i hus, stiller én af dem gummiskoene.
Og uden Kjeld ingen Olsen-bande. Personligt må jeg bekende en særlig forkærlighed for denne blide, svage, lettere kuede mand og hans altid så hjerteskærende tvedelte loyalitet: hvordan tilfredsstille både Yvonne og familien på den ene side og på den anden de to venner, der hiver og slider i ham for at få ham til at udføre aldeles væsensfremmede, dybt risikable aktiviteter udenfor hjemmets trygge mure.
Poul Bundgaards Kjeld med gummisko og jordemortaske var den skræmte småborger i os alle, tynget af ansvaret for familien, men altid venlig, velmenende og villig, når vennerne kaldte. Hans basale menneskelighed berøvede ham ethvert format som forbryder og gjorde ham inderligt sympatisk.

Operettehelt
Udover frodig karakteriseringkunst var det særlige ved Poul Bundgaard et stærkt følelsespres i hans spil - samt en uhøjtidelighed, der klart angav, at selvironien altid lå lige for.
Bundgaard var 34 år gammel, da han på film begyndte at gøre grin med sig selv. Det skete i Johan Jacobsens Vi som går stjernevejen fra 1956, hvor han er urkomisk som en frikadellesanger, der har mistet stemmen.
Det var netop rollen som flot og glat operettehelt i smørsovs og med olie i håret, der umiddelbart så ud til at skulle blive Bundgaards særlige felt - for stemmepragten (når den var der) fejlede bestemt ikke noget, og helt holdt han da heller aldrig op med at synge. Et opera-mellemspil på Det Kgl. Teater blev det også til - og så selvfølgelig den definitive version af Farinelli-klassikeren Herren, som skabte alt på jord.

Bodil for gennembrud
Det stod altså ikke skrevet i stjernene, men i talentet, at Bundgaard stille og roligt skulle udvikle sig til en af dansk films bedste og mest alsidige karakterskuespillere. Bundgaard afløste Poul Reichhardt som Nørrebros Teaters matiné-idol, og det var klart sangkarrieren, han satsede på.
Men Erik Balling så en anden Bundgaard fuld af humor og barok karakteriseringsevne og placerede ham som læderklædt dæmoniske agent med springkniv i sin parodifilm Slå først Frede! Det skaffede Bundgaard en Bodil for årets bedste birolle og et mindre gennembrud i karakterfaget. Et gebet, hans dengang stadig stigende vægt efterhånden også henviste ham til.
Fra da af blev Bundgaard et fast inventar i danske komedier i mange slags roller, men med særlig frugtbar tilknytning til Balling, der så talentets spændvidde. Den første Olsen-bande-film kom i 1968 og 12 af slagsen fulgte efter, inden det var slut i 1981.

Seriøse højdepunkter
Op gennem 1970'erne så det ud som om Bundgaard sad fast i komedierne, også de fladpandede som Stjernetegnsfilm. Men i 1977-78 spillede han i rap tre seriøse roller, der pludselig udvidede registeret voldsomt.
Han var dybt taknemmelig for at få rollen som Den Evige Kjær i Ole Roos' Hærværk - en alkoholiker i monumental opløsning. Bundgaard evnede at give skyggen af mandens format og dermed det tragiske i hans forfald - og det blev til endnu en birolle-Bodil.
De to års andre præstationer viser alsidigheden - den farlige fremskridtsmand Osborne i Leif Panduros og Palle Kjærulff-Schmidts tv-film Louises hus - hurtig, selvsikker, iskold, indtil han pludselig kvæder gysende kønt ved klaveret. Og den hjertensgode, men hjælpeløse far i Bille Augusts debutfilm Honning Måne, ude af stand til at begribe en lyd af hvad der sker med hans parcelhus-indespærrede datter Kirsten Olesen.

Ikke uden Kjeld!
I 1980'erne nåede Poul Bundgaard ikke de samme højder, selv om man med glæde husker hans alvorsfulde privatdetektiv i Erik Clausens komedie Felix. Plaget af skræk for hukommelsessvigt trak han sig tilbage fra scenen og optrådte nu mest som solist. Men når han viste sig på tv, var han stadig den glade dreng, tilsyneladende konstitutionelt ude af stand til at tage sig selv højtideligt.
I skrivende stund er den sidste Olsen-bande-films skæbne uklar. Kan man klippe udenom Kjeld? Nemt bliver det næppe. I virkelighedens verden var det i hvert fald umuligt at klippe udenom denne overdådigt talentfulde og umådeligt sympatiske skuespiller og sanger.

Henvisningsbilledet på forsiden er fotograferet af Heine Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu