Læsetid: 6 min.

Køteren som hvalp

23. juni 1998

Hvis Brasilien bliver verdensmester vil æren tilfalde Ronaldo, men det er en ældre hjulbenet mand, der er holdets vigtigste spiller

VM 98
Marseilles - En lille hjulbenet fodboldspiller gik for 10 år siden rundt uden for om-klædningsrummene under Arena Garibaldi i Pisa og blev klappet på ryggen af klubledere, officials og journalister. Og af provinsbyens gratister, der havde sneget ned efter kampen for at snuse atmosfære og være nær spillerne. Det var efter et toscansk lokalopgør mellem Pisa og Fiorentina i Serie A, og den hjulbenede var omklædt til blazer med klubemblem og havde håret strittende fuldt af gele. Hans ansigt var ikke så koparret og hærget, som det senere er blevet, og hvad han har tænkt om rygklapperne var ikke til at læse af hans smil, der tændtes hver gang en ny kom hen for at give komplimenter. Den sidste var ejeren af fodboldklubben i Pisa, den kompakte og kolleriske Romeo Anconetani, der greb om spillerens skuldre og udstødte hæse, men vistnok venlige, strubelyde.

Gået fallit
Det må have været i foråret 1988. Anconetani er død og det samme er hans klub. Gået fallit. Men i sine velmagtsdage besad Anconetani det talent at finde billige spillere, som han derefter solgte med stor fortjeneste når de havde vist deres værd i Pisa. I begyndelsen af 1980'erne fandt han således Klaus Berggreen i Lyngby, og i 1987 hentede han den da 24-årige Carlos Bledorn Verri til Pisa fra Brasilien. Blot kaldet Dunga.
Det var første gang, jeg så en brasiliansk fodboldspiller så tæt på, så jeg holdt mig i nærheden, da Anconetani gav ham det, der lignede et knus. Dunga smilede. Italienerne oversætter hans navn med cucciolo - hvilket betyder hvalp - og som vist nok er det brasilianske navn for en af de syv dværge i Snehvide. Men en hvalp lignede han. Dengang.
Romeo Anconetani hentede Carlos Dunga i lufthavnen i Pisa og overrakte ham klubbens blå-sort stribede klubtrøje. Til lokalpressen og de forsamlede fans fortalte han, at Dunga var en meget stor brasiliansk stjerne, der ville sikre Pisa evig forbliven i Serie A, den bedste italienske række, og det var et nummer, som pisanerne hoppede på år efter år, når Anconetani havde gjort et nyt fund, på trods af, at redningsmændene hurtigt blev solgt og klubben jævnligt rykkede ned.
Dunga fik det svært i Pisa. Man så på ham med mistro og syntes ikke, han levede op til de forventninger en altid nedrykningstruet klub kunne stille til en brasilianer. Dertil havde Dunga et meget uforsonligt temperament, der kunne måle sig med klubejerens. Anconetanis knus og alle klappene på ryggen den søndag eftermiddag for 10 år siden skjulte, at man i Pisa gerne ville af med ham, og Dunga blev solgt videre til konkurrenten i Firenze.
I Fiorentina var Dunga i sine bedste perioder en nøglespiller på midtbanen, hvor han med sit raseri og sin vindervilje kunne trække et helt hold op - undertiden med sit kværulanteri også ned - men han blev allerede anset for udbrændt og ligefrem gammel, da han i 1990 til almindelig italiensk forbløffelse blev udtaget til det braslianske landshold til det VM, der i 1990 blev afholdt i Italien. Men forbløffelsen skulle ikke blive mindre i de følgende år, hvor Carlos Dungas status som klubspiller blev stadigt ringere, samtidig med at hans betydning for det brasilianske landshold steg.
Sine sidste år i Italien tilbragte han i provinsklubben Pescara, som rykkede op i Serie A i 1992, og hvortil han kom som udenlandsk forstærkning sammen med den nybagte danske Europamester John Sivebæk. Et klubskifte, der - i hvert fald for Dunga - var en sportslig deroute, og som blev tolket som et begyndende otium.

Skingrende skør
"Han er sindssyg. Skingrende skør," lød Sivebæks spontane vurdering, da vi i samme bil for nogle dage siden forsøgte at finde Yan's Hotel og en ventende kold fiskeanretning i nattemørket på motorvejsudfletningerne omkring Montpelliers industrikvarterer. "Han har en vilje til at vinde, også under træning, og det er jo sådan set godt nok, men han er fuld-stændig manisk og ikke til at holde ud. Han råber og skriger. Men da vi rykkede ned, ville han væk. Det var alligevel under hans værdighed at spille i Serie B."
Dunga kom til Stuttgart, uden den store succes, og en af hans gamle italienske venner, Giulliano Iaccoppi, stillede ham et forslag: Tag til Japan. Det havde Iaccoppi selv gjort og han havde formidlet, at Salvatore Schillacci også kom derover, efter at sicillianerens stjerne i Italien var falmet efter hans gyldne VM i '90. Dunga tog til Japan, hvor han spiller for klubben Jubilo Iwata nær Tokyo. Hvilket ikke har forhindret ham i at blive udtaget til sit tredje VM - han spillede samtlige kampe, da Brasilien blev verdensmester i 1994 - og fortsat være anset for holdets vigtigste spiller sammen med Ronaldo.
Den snart 35-årige Dunga er anfører, men meget mere end det. Han bestemmer alt hvad holdet gør på banen, og hans voldsomme skideballe til den blot et år yngre Bebeto under kampen mod Marokko for en uskyldig taktisk fejlplacering fortæller i en enkelt situation, at han ikke tåler modsigelse eller afvigelse. Det er Dunga, der styrer det brasilianske forsvarsspil - men også Dunga, der - som i kampen mod Skotland - kunne fyre en diagonal af over hele banens bredde til Cafu, hvis indlæg førte til det skotske selvmål. Og læg mærke til, hvor tit Dunga befinder sig i nærheden af dommeren eller linjevogterne for alene med sin person at markere, at her skal der ikke laves fejl.
Uden for banen hersker der på det meget hierakiske og klikedelte brasilianske hold et gammelmandsregime. Målmanden Taffarel og forsvarsspillerne Aldair og Junior Baiano fører de vægtigste ord, men det er Dunga, der er bossernes boss. Tidligere havde han modspil af stjerneangriberen Romario, der kunne opbløde Dungas sergeant-facon og beskytte yngre spillere som Ronaldo - da han havde beskyttelsebehov - men Romario er ikke med.

Brok og ballade
VM-turneringen startede med ballade i den brasilianske lejr. Angriberen Edmondo brokkede sig over Leonardo og forlangte den aldrende konkurrent til pladsen, Bebeto, sat af. Det siges, at hvis Romario havde været der, så var hans protegé Edmondo gået lidt mere stille med dørene. For Edmondo - med det sigende tilnavn O Animal - er en sær type. Da han i år, midt i sæsonen, skrev kontrakt med Fiorentina og landede i Firenze med flyet fra Brasilien forlangte han en af Fiorentinas to angribere, Batistuta og Oliveira, sat af holdet med det samme, så han kunne komme til at spille allerede søndagen efter. Da Fiorentinas ejer, mediemagnaten
Cecchi Gori, ikke ville bøje sig for det, sked Edmondo på kontrakten og rejste tilbage til Brasilien.
I VM-lejren blev affæren Edmondo diskuteret på et to timer langt møde mellem Dunga og holdledelsen bestående af delegationschefen Faria, cheftræner Zagallo og assistent-træner Zico. Dunga erklærede, at han nok skulle ordne Edmondo. Han fik Dyret til at give holdet en undskyldning - som også Bebeto accepterede på krav fra Dunga - og Dunga pålagde Edmondo forbud mod at udtale sig til pressen overhovedet. "Med en så skør kugle som Edmondo var der ikke andet at gøre," skal han have sagt.
Det kan godt være, at den utæmmelige og genialske Ronaldo, der alene kan afgøre en kamp, fører Brasilien til sit femte verdensmesterskab. Men forudsætningen er, at den glammende og bidske køter Dunga holder flokken sammen.

Brasilien spiller i aften sin sidste kamp i den indledende runde mod Norge

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her