Læsetid: 2 min.

Krav om social EU-grundlov

26. juni 1998

Euro-LO og sociale organisationer kræver fælles mindsteløn og andre sociale rettigheder i en kommende EU-traktat

Den europæiske fagbevægelse kræver sammen med flere hundrede sociale organisationer i Europa nu en social grundlov for EU-samarbejdet. De er hverken tilfredse med Amsterdam-traktaten eller det eksisterende EU, som i deres øjne står i økonomiens tegn.
"EU-samarbejdet skal være mere end euroen. Vi skal sikre arbejdstagernes rettigheder i EU, når vi skal udføre fagligt arbejde på tværs af grænserne," siger Erik Carlslund, vice-generalsekretær i det europæiske LO, EFS, der sammen med de mange sociale organisationer står bag initiativet, der blev fremlagt torsdag i Bruxelles på konferencen European Policy Forum 1998.
Erik Carlslund understreger, at målet er at sikre rettigheder og ikke, at EU skal til at udforme politik og lovgivning på området. Han lægger op til en langvarig kampagne for den sociale grundlov op til den næste regerings-konference om efterfølgeren for Amsterdam-traktaten.
Organisationerne fremsatte deres krav om en social grundlov for EU allerede op til forhandlingerne om Amsterdam-traktaten. Det skete med udgangspunkt i en rapport fra en komite af europæiske vismænd, den såkaldte Comité des Sages.
Den kvindelige formand for komiteen, portugiseren Maria de Lourdes Pintasilgo, tager på komiteens vegne æren for, at EU-landene ifølge Amsterdam-traktaten skal respektere menneskerettighederne. Hun mener dog, at den næste EU-traktat også skal omfatte de sociale rettigheder.
Maria de Lourdes Pintasilgo peger over for Information på tre emner for en social grundlov.
"Vi skal understrege de basale rettigheder i den næste traktat. Europæerne skal have ret til arbejde, bolig, mad og behandling af sygdom," siger Maria de Lourdes Pintasilgo.

Fælles mindsteløn
Vismandens krav omfatter en fælles mindsteløn for alle borgere i EU-landene, "vi håber at kunne få gennemført retten til en mindsteløn for alle. Den kan være lavere i et land og højere i et andet land, men aldrig under det fælles europæiske niveau".
For det andet skal en ny traktat præcisere de overordnede menneskerettigheder, Amsterdam-traktaten nævner.
"Menneskerettigheder skal konkretiseres, ellers er det bare ønsketænkning," siger Maria de Lourdes Pintasilgo.
Som det tredje emne nævner Maria de Lourdes Pintasilgo behovet for en demokratisering af EU-samarbejdet. Den næste traktat skal slå fast, at alle EU-borgere har ret til informationer om beslutninger og deres baggrund. Det indebærer ret omfattende muligheder for at få aktindsigt.
EU-landenes topchefer har indkaldt et ekstraordinært topmøde i Wien til oktober for at diskutere udviklingen af EU-samarbejdet. Erik Car-lslund og Maria de Lourdes Pintasilgo håber, at kravet om den sociale grundlov allerede her kan komme på dagsordenen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu