Læsetid: 4 min.

Kultur skal flytte grænser

17. juni 1998

Kulturen får et løft i hele Sverige - lige fra Lappland til Skåne, siger Carin Fischer, generalsekretær for det stockholmske kulturbyår

Kulturby 98
"Kultur er en meget betydningsfuld del af vores verden. Derfor er det ærgerligt, at kultur altid bliver prioriteret lavt, når der skal deles penge ud. Og derfor er det godt at man i en periode sætter kulturen højst på listen. Men det må ikke blive en sovepude eller et politisk alibi for ikke at fortsætte med at sætte kulturen højt," siger Carin Fischer, leder af Kulturby '98 i Stockholm.
Siden 1985 har EU's kulturministre hvert år udpeget en by, der skal have særlig økonomisk støtte til kulturen. For to år siden havde København æren, og indtil den 31. december er det den svenske hovedstad, der skal løfte arven.
"Kulturbyåret kan være med til at skabe et fundament for kulturen i en storby som Stockholm. Der sker nemlig en hel del ting i forbindelse med en koncentration af kulturen, for eksempel bygger man om og omlægger byen i forhold til kulturen. Den slags ting sker kun, fordi vi sætter fokus på kulturen i helt et år."
- Men hvem laver man egentlig kulturbyår for?
"Vi har været meget opmærksomme på at lave kulturbyen for dem, som bor i byen og ikke, som man måske skulle tro, for dem, som måtte komme her," siger Carin Fischer, der mener, at Stockholm udover at være Sveriges største by også fungerer som et kulturelt centrum for Sverige.
"Derfor vil vi i år også flytte kulturen uden for byen, hvor den også vil være næste år. Men Stockholm og Sverige skal også bruge kulturbyåret til at markere sig i forhold til resten af verden. Stockholm er ofte ikke kendt uden for Sveriges grænser."
"Jo, måske kender man Ingmar Bergman eller Astrid Lindgren. Med Kulturbyåret kan vi vise omverden, at vi har andet at byde på," siger Carin Fischer, og understreger at det er vigtigt, at kulturen også får et løft i resten af Sverige.
"Man sætter kulturen i centrum i hele Sverige lige fra Lappland til Skåne," siger Carin Fischer, der mener, at Stockholm i mange år har været genstand for misundelse fra de andre dele af landet. Man har brokket sig over, at der altid blev fokuseret på hovedstaden.
"Jeg ville bevise, at Stockholm har meget, men at der også findes meget ude omkring i Sverige. Svenskerne skal vide, at man ikke behøver ikke at tage til Paris eller London for at se det, som er godt. Vi har også noget, som er godt i Sverige. I år skal vi med andre ord også genopdage den gode kultur, vi har."

Hvor og ikke hvad
- Hvordan sørger man for, at kulturen når alle og ikke kun en elite?
"Man skal flytte grænserne for, hvor kulturen foregår. I Tenstan, en typisk socialt belastet forstad i Stockholm, har man for eksempel skabt en kunsthal, der skal være med til at løfte hele miljøet i området," siger Carin Fischer. Hun synes, det er vigtigt at anvende alternative lokaler i byen, ligesom man gjorde i København med Øksnehallen. Steder, hvor der ikke normalt findes kultur, skal danne rammen om nye og anderledes kulturtilbud. I Stockholm har man blandt andet brugt Alfred Nobels gamle lokaler til en kunsthal for skulpturer.
- Hvordan forholder du dig til et begreb som finkultur?
"Egenlig bryder jeg mig ikke om ordet finkultur, på den måde har man nemlig sat op en grænse om, hvad der er fint, og hvad der ikke er. En grænse der nemt kan anvendes propagandistisk. Hvis man for eksempel viser opera på Operaen i Stockholm anses det for finkultur, men hvis man spiller opera i en gammel barak, er det så ikke finkultur? Finkultur eller ikke finkultur bliver meget ofte et spørgsmål om, hvor kulturen foregår og ikke så meget om, hvad det er."

Graffiti er kultur
I Stockholm har man i forbindelse med kulturbyåret lavet en udstilling om kunsthåndværk fra forskellige lande. Kvinder, som normalt bor i meget belastede områder i udkanten af byen, sidder på en særudstilling og laver håndværk fra deres hjemland.
"Formålet med flytte deres kultur ind i byen på en speciel udstilling er at understrege, at deres kultur er vigtig. På den måde kan man også flytte deres egne grænser. De kan måske opleve kultur på en anden måde."
En anden gruppe, som Carin Fischer ønsker at fokusere på i kulturbyåret, er grafittikunstnerne i Stockholm, som der i mange år har været modstand mod fra bl.a. Stockholms Linietrafik, der er en af hovedsponsorerne bag kulturby '98. Men kulturbyårets ledelse gik meget tidligt ud og anerkendte graffitien som kunstart, og i slutningen af juli har man arrangeret en graffitiudstilling med rap og dans.
Et arrangement som Carin Fischer ved, at hun vil blive kritiseret voldsomt for:
"Men grafittimalere må også have en mulighed for at komme til udtryk ved et kulturbyår. Den type kultur kan også være med til at flytte grænser for mennesker, som ikke har set graffitikunst før. De tror måske, at de har set det, men i virkeligheden har de ikke. Det får de til gengæld lejlighed til nu."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her