De næste uger bliver afgørende for, om Kosovo-konflikten trækker i langdrag, albanerne radikaliseres eller der findes en politisk løsning
PRISHTINA - Mens 80 kampfly fra 13 NATO-lande mandag fløj over Makedoniens og Albaniens luftrum i en styrkedemonstration, og Jugoslaviens præsident, Slobodan Milosevic, mandag indledte et måske afgørende besøg i Moskva, herskede der i Prishtina , Kosovos hovedstad, betydelig frygt for, at det endnu engang vil lykkes den jugoslaviske leder at føre det internationale samfund bag lyset.
"Vi frygter, at Milosevic' besøg i Moskva giver samme resultat som så mange gange tidligere: Milosevic afgiver løfter, der enten ikke bliver opfyldt eller ikke ændrer afgørende ved situationen, samtidig med at han optrapper krigen", siger Agron Bajrami, fungerende chefredaktør for Koha Ditore, det største albansk-sprogede dagblad i Kosovo.
Ifølge Bajrami og andre kosovo-albanske kilder er der flere tegn på, at en sådan optrapning er på vej. Samtidig med at nye landsbyer i Deçan-, Peja- og Gjakova-regionerne i det vestlige Kosovo i weekenden blev sat i brand af serbisk artilleri, meldes der om udstationering af serbiske styrker nord og øst for hovedstaden Prishtina - i grænseområdet mellem Kosovo og selve Serbien.
"Jeg har grund til at tro, at krigen vil spredes. 32 lastbiler med serbiske soldater og kanoner med svært artilleri er observeret i Gjilan i det østlige Kosovo. Vi har rapporter om kampe mellem serbiske styrker og UCK (Kosovos Befrielseshær, den kosovo-albanske partisanbevægelse, red.) kun 10 km herfra. Krigen kredser sig langsomt ind på Prishtina - vi bliver det sidste sted, der vil blive kæmpet. Ligesom Sarajevo vil vi blive belejret og søgt rendt over ende", siger Agron Bajrami.
Fornemmelsen af, at serberne er ved at foretage et langsomt kvælertag på Kosovo-albanerne blev øget i weekenden, da myndighederne i Beograd tilsyneladende har indført en økonomisk blokade mod Kosovo.
"Siden fredag middag er al privat import af fødevarer og andre fornødenheder til Kosovo blevet stoppet. Politistyrker undersøger alle biler og lastbiler for fødevarer. Kun den statslige distribution af fødevarer er fortsat tilladt - og kun gennem de statslige butikker. På den måde forsøger Beograd at kontrollere tilførslen", mener Bajrami.
Der var dog ikke mandag tegn på fødevaremangel i Prishtina , men fra det vestlige Kosovo, hvor serbiske styrker for øjeblikket gennemfører en storstilet etnisk udrensning, meldes om mangel på basale varer som brød og mælk.
Ny flygtningestrøm
Bajrami frygter, at der i de næste to-tre uger vil ske en dramatisk optrapning, hvor de serbiske politistyrker - støttet af hæren - vil blive sat ind i en afgørende offensiv over hele Kosovo mod UCK.
"Det vil føre til en massiv masseflugt af albanere - vi taler om hundrede tusinder. Og de vil ikke nøjes med at tage over grænsen til Albanien, der er et yderst fattigt land, som ikke kan magte flere flygtninge. Vi kommer til at se scener som for få år siden med skibe, lastet med flygtninge, på vej over Adriaterhavet mod Italien".
Bajrami forudser, at den serbiske overmagt er så stor, at de serbiske politistyrker - der udstyret med kampvogne og svært artilleri reelt er hærenheder - vil kunne vinde denne fase af krigen. Men konflikten vil være uløst, og kampene vil fortsætte i mange år i form af partisankrig.
"Det vil få to konsekvenser: For det første vil splittelsen blandt Kosovo-albanere mellem de, der - som præsident Rugova - står fast på at føre en ikke-voldelig kamp mod den serbiske besættelsesmagt, og partisanbevægelsen UCK, der går ind for væbnet kamp, ophøre. Det vil stå klart, at den civile modstand har lidt nederlag".
"For det andet vil en sådan udvikling gøre det meget svært at nå til enighed om en endelig fredsplan. For tre måneder siden ville Kosovo-albanerne gå med til en løsning, som gav os status som forbundsstat inden for Jugoslavien. For hver dag der går med nye massakrer og nedbrændinger af landsbyer, bliver det klart, at vi ikke kan dele stat med disse mennesker. Uafhængighed bliver den eneste løsning".
Ifølge Bajrami har de seneste måneders serbiske offensiv allerede betydet en markant radikalisering af Kosovo-albanerne.
"Kosovos Befrielseshær, UCK, er afgjort blevet en faktor nu. Før den serbiske offensiv kunne præsident Rugova kalde dem 'en gruppe provokatører', som enten gik serbernes ærinde eller direkte var opfundet af Beograd som påskud til at gribe ind. I dag må også Rugova tage UCK's holdninger i betragtning. Enhver fredsløsning uden UCK's godkendelse er utænkelig".
"For få måneder siden talte UCK vel knap 200 væbnede medlemmer, i dag taler de selv om, at de har 30.000 mand under våben. De overdriver måske, men UCK har et solidt rekrutteringsgrundlag på landet, hvor mændene ikke har andre muligheder end at flygte eller få et gevær i hånden". Agron Bajrami medgiver, at der kan tænkes en anden udvikling i Kosovo-konflikten: At præsident Milosevic giver efter for det internationale pres, trækker sine styrker tilbage til kasernerne og indleder reelle politiske forhandlinger om Kosovos fremtid.
"Men det vil kræve, at det internationale samfund ikke blot i ord, men i handling er parat til at sætte Milosevic under pres. At man ikke viser den mindste smule svaghed. Og vi taler ikke om flyøvelser eller udstationering af styrker i Albanien og Makedonien, men at man er parat til at gøre, hvad man til sidst gjorde i Bosnien:
Strenge økonomiske sanktioner mod Serbien kombineret med trusler om luftangreb mod serbisk tungt artillleri og indsættelse af styrker i selve Kosovo. Er I parate til det?"
Bajrami tror det ikke:
"Så længe der ikke engang er vilje til at udelukke Jugoslavien fra fodbold-VM - hvad der ville være en gratis, men symbolsk vigtig markering - så skal vi ikke vente os indsættelse af NATO-styrker."
