Læsetid: 7 min.

Vi vil ikke lege med Le Pen og hans venner

27. juni 1998

Dansk Folkeparti vil helst samarbejde med JuniBevægelsen - og med Socialdemokratiet, som Pia Kjærsgaards folk ikke mener sig forskellige fra
- bortset lige fra det dér med de fremmede, fortæller partiets magtfulde pressechef

Bag pressechefens skulder hænger på det sollyse Christiansborg-kontor en plakat: Et billede af en storsmilende Pia Kjærsgaard, der omfavner en sort hund i en snedækket parcelhushave. "Danmarks hjemmehjælp" står der på plakaten.
Pressechefen, som hedder Søren Espersen, smiler også. Ganske vist blev han ikke valgt til Folketinget fra sin spidskandidatpost i Søndre Storkreds, men Dansk Folkeparti havde et rigtigt godt valg den 11. marts. "252.228" som der står over hele forsiden på medlemsbladet Dansk Folkeblad, som Espersen redigerer. Så mange stemmer blev det til. 7,4 procent af de afgivne stemmer, 13 mandater på Christiansborg.
Og Søren Espersen lægger ikke skjul på, at han tilhører den inderkreds, der fastlægger Dansk Folkepartis strategi og taktik. Til denne snilde og handlekraftige kreds omkring partilederen Pia Kjærsgaard hører også hendes mand, Henrik Thorup, gruppeformanden Kristian Thulesen Dahl, sekretariatschef og folketingsmedlem Peter Skaarup og formanden for Dansk Folkepartis Ungdom Carl Christian Ebbesen.

Kontrol af kandidater
Søren Espersen medgiver, at det var en snæver cirkel - efter vedtægterne formelt den Kjærsgaard-kontrollerede hovedbestyrelse - der før valget udpegede spidskandidaterne for de enkelte amtskredse og således med partilisteopstillingen afgjorde sammensætningen af folketingsgruppen.
"Men det er første og sidste gang, vi kører på den skrappe partiopstilling," siger Søren Espersen. "Efter vedtægterne ligger det ved de kommende valg ude i amtsbestyrelserne, og opstillingen skal være sideordnet. Men det er klart, at de, der nu er valgt, vil have gode chancer for genvalg. Navnet er slået fast."
Søren Espersen er journalist og har en fortid på Dagbladet i Ringsted, B.T., Billedbladet og som free-lancer i England.
Information spørger ham, hvad der er forskellem mellem Dansk Folkeparti og det Fremskridtsparti, som Pia Kjærsgaard og tre andre Z-folketingsmedlemmer brød ud af i oktober 1995.
"Vi er et nationalt sindet parti," lyder svaret.
- Er Fremskridtspartiet ikke også det?
"Det har de i hvert fald aldrig sagt. Tom Behnke har skrevet i Ekstra Bladet, at han går ind for åbne grænser."

Nul-skat suspenderet
- Dansk Folkeparti har droppet Fremskridtspartiets paroler om nul-skat og massive offentlige besparelser?
"Pia meldte sig ind i Fremskridtspartiet i 1978. Hun var betaget af Glistrup og hans facon. Tingene udviklede sig. Ved Dansk Folkepartis første årsmøde - i 1996 - blev det slået fast, at kravet om nul-skatten skulle suspenderes. Pia var skeptisk over for, om det kunne lade sig gennemføre. Men det blev slået fast med klapsalver. Og det var vi meget lettede over."
- Nogle gange lyder I næsten som Socialdemokratiet?
"Socialpolitisk er der ingen forskel på os og Socialdemokratiet. Det er derfor, vi har gjort sådant indhug i Socialdemokratiet. De gamle socialdemokrater er traditionelt socialt ansvarsbevidste. Men de er imod indvandrere. Og de vil ikke stemme på Birthe Rønn Hornbech eller Uffe Ellemann. De to er for liberalistiske. Hver gang, vi får fem nye medlemmer, er de to tidligere socialdemokrater.
- Hvis nu Socialdemokratiet meldte sig som skeptisk over for indvandrere og EU...
"Så var vi døde. Socialdemokratiet er traditionelt meget nationalt. Dannebrogsflag i kolonihaverne. De konservative har også svigtet på den nationale strategi, da de skiftede partiprogram engang i 1970'erne. Deres oprindelige program fra 1947 var en stor inspiration for os, da vi lavede Dansk Folkepartis principprogram. Der var ikke den store forskel på de 'gamle' socialdemokrater og de 'gamle' konservative - som vi altså har samlet op sidenhen."

Bevidst bevægelse
- I bevæger jer altså bevidst mod de andre partiers værdigrundlag, når det drejer sig om alle andre sager end de fremmede og EU?
"Vi er ved at flytte os lidt, ja. Men vi er stadig modstandere af Statens Kunstfond. Men der er mange ting, vi gerne vil støtte: De danske mindretal i Sydslesvig og opkøb af national kunst. Der er en bevægelse bort fra Rindalismen. Det vil give anledning til debat i partiet. Men det har forbindelse med det nye medlemsgrundlag af konservative og socialdemokrater."
- Synes du selv, man kan kalde jer et højreparti?
"Under valgkampen blev amerikanske journalister chokerede over, hvad vi siger. Vi har jo en nordisk frihedstradition, hvor vi siger tingene, som de er. Det giver i den udenlandske presse overskrifter som "Xenofobi" (ifølge ordbogen: 'frygt og afsky for alt udenlandsk', red.) De overskrifter kommer så tilbage i aviserne herhjemme. Det er pisseirriterende. Man kan ikke forestille sig Dansk Folkeparti uden udlændingepolitikken og EU-politikken."

Midten i Texas
Søren Espersen ler, da han kommer i tanker om en anekdote. Han fortæller:
"Ved en reception sagde den netop afgåede amerikanske ambassadør Elson: 'I Texas, hvor jeg kommer fra, ville Dansk Folkeparti være et midterparti.'"
For egen regning lægger Espersen til:
"I Storbritannien ville vi nok være en del af de konservative."
- Også på indvandrerpolitikken?
"Dér har vi meget til fælles med Frankrigs Le Pen og Østrigs Jörg Haider. De slår sig op på det, og det gør vi også."
Søren Espersen tilføjer som en eftertanke:
"I København kan man ikke vide noget om forudsætningerne for det, de gør i Paris og Wien, så det skal man afstå fra at sige noget om."
- Hvis I får valgt repræsentanter ind i Europa-Parlamentet til juni næste år, så skal I finde en gruppe at tilslutte jer for at kunne få de praktisk-økonomiske fordele og den indflydelse, det giver?
"I øjeblikket er vores eneste faste forbindelse til udlandet European Research Group. Det er en en euro-skeptisk gruppe med britiske tory'er og franske gaullister. Det er bevidst, at vi ikke har søgt andre kontakter. Vi har fået mange henvendelser fra højre."

Le Pen og vennerne
- European Research Group er jo ikke i Parlamentet, så dér vil I skulle vælge nogle andre?
"Vi skal finde nogen, der vil have os. Vi har ikke lyst til at sidde og fedte med Le Pen og vennerne. Det vil vi ikke. Vi vil hellere sidde sammen med JuniBevægelsen, men de vil nok ikke have noget med os at gøre. Det er et problem. Vi må se på, hvad der tilbyder sig."
- I har vel betydelige lighedstræk med de franske gaullister?
"Ja, i det, de siger, mere end i det, de gør. Chirac startede jo som Europa-skeptiker, inden han blev præsident. Det kendetegner franskmændene. De har det hele i munden, men ikke meget i bukserne. Ian Paisley (Nordirsk ekstremistisk protestant-leder, red.) ville sikkert også være lykkelig for os. Men vil vi være sammen med ham? Det er lidt kryptisk altsammen."

EU-spidskandidaten?
- Hvem bliver jeres spidskandidat til Europa-Parlamentet?
"Vi venter med vores opstilling til jul. Vi vil se, hvad de andre gør. Et mandat vil koste cirka 100.000 stemmer. Det er nok til to et halvt til os. Men ældre statsfolk har vi ikke, som en Lone Dybkjær, en Poul Schlüter, en Mimi Jakobsen. Og nej, jeg tror ikke, det bliver Pia Kjærsgaard. Kristian Thulesen Dahl ville gøre det rigtige, hvis han blev valgt. Han kan stoffet. Men nu sidder han jo som vores gruppeformand, 28 år, den yngste gruppeformand, noget parti har haft. For os bliver det mest spændende, hvem JuniBevægelsen kommer med."
Det giver Information anledning til at spørge til samarbejdet mellem Dansk Folkeparti og JuniBevægelsen.
"Op til EU-afstemningen havde vi ikke et formaliseret samarbejde, men vi snakkede sammen, også fordi Jens Peter Bonde havde kontor lige ovre på den anden side af gangen. Og vi ville jo ikke genere hinanden, også fordi begge kørte meget på det med grænsen."
Det fører tilbage til Dansk Folkepartis stilling i dansk politik. Partiet vil gerne - i modsætning til Fremskridtspartiet - betragtes som en seriøs forhandlingspartner på Christiansborg. Det bekom ikke Dansk Folkeparti vel, at det blev holdt uden for forhandlingerne om regeringens pinsepakke.
"Vi er fornærmet over, at vi ikke var med. Vi var slet ikke inviteret med. Man kunne da godt lige have prøvet. Men den arrogance... Den er der altid."

S sagde goddag
Søren Espersen kommer i tanker om et godt eksempel:
"De radikales Per Kleis Bønnelycke kunne have været amtsborgmester i Københavns Amt i dag, hvis han bare havde ville sige goddag til vores medlemmer. Socialdemokratiets Vibeke Storm Rasmussen var helt anderledes imødekommende. Nu er Kleis kørt ud på et sidespor. Vi har veto-ret over for hele kultur- og sundhedspolitikken i amtet. Det er måske mere, end vi kunne have fået ud af et borgerligt sammenrend. Og samarbejdet med socialdemokraterne går godt i amtet. Viceborgmesterposten, som vi fik, giver prestige. Vi har kun fem-seks af den slags."
- Hvordan ser du Dansk Folkeparti om 10 år?
"Det er svært at sige. Men hvis socialdemokraterne rykker sig på udlændingepolitikken, og hvis de radikales indflydelse mindskes, så kunne vi samarbejde med Socialdemokratiet."
- Går jeres socialdemokratiske vælgere så ikke tilbage, hvor de kom fra?
"Nrar.... Og de konservative er i opløsning. De har ingen lederskikkelser, og de skændes stadigvæk hele tiden. Det vil vi gerne udnytte."

Pias Parti
*Dansk Folkeparti er ikke et nyt Fremskridtsparti. Med sin blanding af nationalt og socialt gods truer Pia Kjærsgaards parti ikke kun den gamle højrefløj, men måske især Socialdemokratiet. Information beskriver i en serie artikler partiets ideer, dets særlige appel, dets vælgere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu