98 "kendte danskere" læste James Joyces Ulysses højt i Roskilde. Det var en kærlighedserklæring til stemmen som kunstværk
OPLÆSNING
Det er en mærkværdig oplevelse at stå i Byparken i Roskilde og høre en 1904-reklamemands bevidsthed strømme fra en højttaler i et træ, læst højt af danskere i 1998 fra en irlænders roman fra 1922. Dette besynderlige møde blev iscenesat i weekendens marathonoplæsning af James Joyces Ulysses, som med udgangspunkt i Roskilde Palæ lod lyden fordele sig ud over Palægården, Stændertorvet og helt ned i et hjørne af Byparken.
Det trange rum var proppet til sidste vindueskarm, da seancen blev åbnet lørdag klokken 11 af Stephen James Joyce, forfatterens barnebarn og en kontroversiel skikkelse i Joyce-kredse. De seneste par år har budt på flere nye udgaver af Ulysses, og Stephen James Joyce benyttede lejligheden til at gentage sin bandbulle mod Danis Roses meget omtalte Reader's Edition fra sidste år. Som modsvar præsenterede han i Roskilde endnu en ny udgave - en faksimile af andenudgaven fra 1926 - som med barnebarnets forord er blevet blåstemplet af boet efter Joyce.
Men for oplæserne, som talte journalister, forskere, politikere og kunstnere af enhver art, handlede det om Mogens Boisens danske oversættelse. Projektets idemand Vagn Lundbye lagde for da klokken slog 12.
Monumentalt
Da Lundbye begyndte at læse, stod det pludselig klart, hvilken monumental ide det egentlig er. Romanen er godt 800 sider lang, og det tager 35 timer at læse den op. Oplæserne skiftede diskret og glidende - den næste sad hver gang klar ved siden af - og de eneste præsentationer var et håndskrevet navneskilt på bordet.
"Jeg gider altså kun høre skuespillerne," sagde én, og det var da heller ikke alle som formåede at holde den standart, Ghita Nørby satte som nummer to. Hun nynnede, når personerne nynnede, messede på latin, lavede forskellige stemmer og stillede al tekstens dramatik lyslevende frem i rummet.
De fleste tilhørere bevægede sig ind og ud af oplæsningsrummet, for der er en grænse for, hvor længe man kan lytte koncentreret. Men selv drivende rundt på pladsen udenfor kom lyden af Joyce til sin ret. Oplæsningens reelle centrum var de 98 forskellige stemmer, som blev bundet sammen af den lange fortælling om hændelserne i Dublin den 16. juni 1904.
Det er ofte blevet bemærket, at Joyces prosa besidder en enestående musikalitet, som flytter den hen i nærheden af poesien. Selve lyden af det engelske er naturligvis ikke bevaret i oversættelsen, men den markante vekslen mellem korte og lange sætninger og sætningernes interne rytme er fornemt gestaltet af Mogens Boisen. Forlod man oplæsningsrummet fulgte stemmerne én rundt i Palæet, ud på pladsen og videre ud i byen - og med ansigtets fravær skærpedes hørelsen. Blidt duvede romanen således afsted, i begyndelsen blandet med lyden af torvedag i Roskilde, senere mere alene efterhånden som eftermiddagen skred frem og blev til aften. Uden ophør - i 35 timer.
Det plastiske sprog
Denne lyd af skiftende mands- og kvindestemmer, nogle kendte, andre ukendte, var i sagens natur dybt sanselig, når det ikke længere kunne handle om at gribe hver eneste meningsmæssige detalje. Rent teknisk var opgaven løst perfekt, med overraskende god lyd både i Palægården og på torvet. Og i virkeligheden er Ulysses fantastisk godt egnet til et projekt af denne type: nok forsvinder dens overordnede struktur, men i hvert eneste afsnit findes den varme menneskelighed og den groteske humor, som ofte aftvang tilhørerne latter.
Også oplæserne morede sig: Svend Auken arbejdede sig længere og længere ind i teksten, mens han læste og endte med at give sig fuldstændig hen til sin komiske badescene; Ebbe Kløvedal Reich læste muntert og underspillet; og en digter som Naja Marie Aidt smagte på hvert et ord og frembragte netop denne plastiske fornemmelse af sprog, som er det store udbytte ved god oplæsning. Storheden i at fylde byens offentlige rum med lyden af det litterære mesterværk blev således klar, når man bevægede sig væk fra oplæsningsrummet og ud i det fri, når der ikke længere var ansigtsudtryk og personlig fremtoning til at stille sig i vejen for den blotte oplevelse af menneskestemmen. I parken nød enkelte lyden til den medbragte frokostkurv, og i oplæsningsrummets tilstødende lokaler fladede tilhørere efterhånden ud i sækkestole og på måtter.
Joyce havde ganske givet elsket ideen; han indspillede selv en stump af Ulysses på plade i 1924. Om sin notorisk "ulæselige" Finnegans Wake forklarede han, at hvis der var noget, man ikke kunne forstå, skulle man bare læse det højt.
Som Stephen James Joyce sagde i sin tale, skal en digters ord lyde hinsides hans grav. Det skete i Roskilde i weekenden. Mærkværdigt.
*Ulysses i Roskilde. Museet for Samtidskunst, Palæet, 13-14 juni.
