Læsetid: 3 min.

Marmor på høje hæle

17. juni 1998

Christian Lemmerz genfortolker myter om kulturens fødsel med en ny installation på DCA Gallery i New York

KUNST
Det er et spil med klassiske idealer og postmoderne klicheer, der viser styrken i Lemmerz' kunst, og man kunne kun ønske, at der var mere af den.
Når Christian Lemmerz kalder sin nye installation på DCA Gallery Palimpsest, efter den latinske betegnelse for en tekst, der er blevet visket ud, så papiret kan bruges igen, er det med henvisning til, at ingen af værkerne entydigt kan siges at være hans egne.
De tager nemlig alle mere eller mindre direkte udgangspunkt i andre værker og tekster, fra den græske mytologi og kristendommens skabelsesberetning til Marquis de Sades sorte bibel, Versalius' anatomiske skitser og James Joyces modernistiske hovedværk Finnegans Wake, som Lemmerz har arbejdet med tidligere.
Det er dog ikke, fordi Lemmerz visker disse klassiske og moderne tekster ud, han skriver snarere videre eller oven på dem for at give dem fornyet relevans i forhold til samtidskunsten.

Original kopi
Installationen består af seks værker, hvoraf alle på nær et er lavet specielt til DCA's udstilling. I det gråmalede hovedrum står skulpturen "Adam-Kadmon" sammen med fotografiet "Wombtomb" og tekst-installationen "The Fall", et såkaldt tordenord fra Finnegans Wake. I de første af de to siderum er den grafiske tegning "Wombeye" og bronze-bysten "Freddy", mens "Palimpsest", atten udvalgte sider fra de Sades 120 dage i Sodoma og Gomorra med kunstnerens sædklatter på, hænger i det andet.
Det er "Adam-Kadmon", der er installationens omdrejningspunkt. Ud fra en kopi af Praxiteles antikke statue Hermes med Dionysos-barnet, lavet af stenhuggere i Italien, har Lemmerz skabt en ny skulptur. Hermes' afbrækkede arm er blevet til et åbent kødsår, den ene af sandalerne til en højhælet damesko og hans køn hugget af og gjort til en vagina, så han er hermafrodit og transvestit i et.
Dionysos-barnet har fået en gammel mands ansigtstræk og den korsfæstede Kristus' snit i siden, mens den bærende træstub er blevet til en erigeret penis. På den måde har Lemmerz forvandlet statuens oprindelige harmoni til en mytologisk og seksuel skizofreni, der ikke er til at blive klog på: Hermes er både sin egen søn Hermafrodite, Adam-Kadmon, jødedommens første menneske, og Jomfru Maria med Jesus-barnet på armen. Det er ikke til at sige, hvem der er hvem, eller hvem der kommer før hvem i dette sammenløb af myter, som Lemmerz har sat i værk.

Rør mig ikke
"Adam-Kadmon" er således ikke et indesluttet symbol, men en række tegn åbne for en stadig fortolkning, og et bogstaveligt udtryk for den transformations-proces, der kendetegner den skulpturelle arbejdsmetode.
På soklen står der 'rør mig ikke' med negativ blindeskrift, hvilket jo lige netop er, hvad Lemmerz har gjort med sin mejsel. Skulpturen er igen inden for rækkevide, og han iværksætter en vedkommende æstetisk udveksling med Praxiteles på tværs af mere end to årtusinder.

Fra kliché til paradoks
"Adam-Kadmon" er videre en kritik af myten som en kliche til forklaring af kulturens oprindelse. Lemmerz sætter mytens betydning for kulturen i spil og genskriver den som et paradoks i kunsten. Fordi den ikke skal forklare sig og skabe mening, kan kunsten udtrykke dette paradoks som en både æstetisk og eksistentiel værdi, en frihed, der overskrider kulturen og hele tiden skaber ny betydning.
Det er en visualisering af den tvivl, som ifølge Lemmerz er den eneste sande erkendelse af vores postmoderne tilstand, en realitet, hvor viden indeholder uvidenhed, og sandhed indeholder løgn, ligesom original og kopi i kunsten.
Installationens øvrige værker fungerer bedst som en slags meta-kommentarer til "Adam-Kadmon". De er ikke så elaborerede og komplekse i fortolkningen af deres forlæg, omend de med en vis pun-effekt udtrykker det paradoks, Lemmerz er interesseret i. For eksempel "Wombtomb", et fotografi af et opsprættet kvindeskød, der fanger fødsel og død i et.
Og "The Fall", tordenordet fra Finnegans Wake, er med dets hundrede bogstaver lige dele modernistisk hybris og barnligt vrøvl, og meget sigende for Lemmerz' rolle som en 'trickster', der både bemestrer sit materiale til fulde og samtidig problematiserer det. Man kunne dog godt ønske flere værker som modspil til "Adam-Kadmon", at Lemmerz med Palimpsest åbner op for nye muligheder i tematiseringen af forholdet mellem kunst og kultur.
Som helhed samler installationen sig i et omfattende, og bevidst overdrevet, perspektiv, der beviser styrken af den historiske bevidsthed og kritiske drift i hans værk.

*Christian Lemmerz: Palimpsest, DCA Gallery 525 West 22nd Street, N.Y. Til den 20. juni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her