Læsetid: 4 min.

Mellem erotik og mystik

24. juni 1998

Torben Christensen genfortæller O's historie - i nye medier - mens Erik 'Hammershøi' Steffensen finder et nyt romantisk ståsted med sin linse
udstilling

UDSTILLING
Det fotografiske medie er i stadig vækst. Modne, yngre kunstnere som professor ved Kunstakademiets Medieskole, Torben Christensen, og nyudnævnte professor for den grafiske skole sammesteds, Erik Steffensen, leger med mediet, så det er en lyst. Begge tager afsæt i kunsthistorien. Torben Christensen i Bernini, Erik Steffensen i Hammershøi og Caspar David Friedrich. Christensen er mere cool end sin kollega, der på sin tankevækkende udstilling hos Susanne Ottesen giver sig hen som fuldttonende, romantisk kunstner.
Det synes i disse meta-kunstens distancerede år paradoksalt nok - som vi også har set det hos en romantiker som Per Bak Jensen - mere problemfrit at dyrke det dunkle og anelsesfyldte, det ikke artikulerbare og mystiske v.h.a. et 'eksakt', mekanisk medie som fotografiet.
Men lad os starte i den kølige ende af følelsesskalaen for langsomt herefter at varme op. Torben Christensen udtrykker sig i såvel video som foto og maleri, men maleriet er skruet ned til det minimale, et abstrakt, formelt og overvejende monokromt udtryk, der akkompagnerer nogle stærkt computermanipulerede stills af pornomodeller i simuleret ekstase.

Åbne munde
Det er kitsch og kunst, der tilsammen lader en helt tredje æstetik opstå. Men det er i fotografierne, at historien begynder. Kvindernes åbne munde, der former det kendte 'o' lader ingen betragter i tvivl om, at det, vi bevidner, er kvindens passivt nydende 'modtagelse' af manden, trods den kraftige beskæring, der udelader deres kødelige forening.
Vi bliver voyeurer til en usynlige akt, og billederne virker dragende, æggende og stærkt lystfremkaldende. Cykler man forbi galleriet en aften, kan man hurtigt afkode udstillingen, dens signalværdi er så stærk som et velfungerende reklamebillede, billederne ligesom brager igennem vinduets tynde membram, og man tænker umiddelbart, at Asbæk er gået over til pornobranchen, og at man dér snildt ville kunne anskaffe sig et kondom, hvis lysten skulle komme over en.

Ekstase fra neden
Udstillingens clou er en effektivt virkende ruminstallation, hvor Torben Christensen på en rødmalet væg har streget Berninis berømte skulptur Den Hellige Teresa i Ekstase fra Cornaro Kapellet i Rom-kirken Santa Maria della Vittoria op med gult. Det ligner en erotisk ekstase, der ligger skammeligt tæt på de opstyltede pornoprinsesser på de øvrige vægge, som man bivåner.
Med lukkede øjne og vidtåben mund udtrykker hun en kropslig overgivelse, der ikke lader nogen i tvivl om, at Bernini har fanget kvinden, dér hvor hendes knæ bliver som gelé, og hun beder om nåde. Fra oven? Nej, så sandelig fra neden. Min Rom-kyndige ledsager beretter leende, at Cornaro-familien, der lod kapellet opføre i 1644-52, havde direkte udsyn til denne erotisk-religiøse Teresas ekstase fra deres pladser i kirken, hvorved de blev underholdt på flere niveauer samtidig.
På to videomonitorer ser man dels en slowmotions gengivelse af en boksekamp, dels de omtalte kvindeansigter. En understregning af to væsensforskellige kropslige attituder: En maskulin, aggressiv, og en feminin nydende.
Med denne pointe (samt udstillingstitlen 'o pilgrim') betoner Torben Christensen det nære slægtskab mellem nede og oppe, mellem den kropslige og åndelige udfrielse. Den troendes lange pilgrimsfærd, hvor kroppen martres, og fødderne slides til blods, en bodsvandring og prøvelse, er metafor for noget helt andet: Kroppen, der arbejder sig frem mod ekstasen.
Pilgrimstemaet forstærkes i en anden video-installation, hvor Christensen har filmet udsynet fra en bil i fart. De moderne, verdslige pilgrimme har intet religiøst mål. De flimrer forbi verden, der trækker sig sammen og bliver én lang fartstribe til tonerne af en af Beach-Boys "I Get Around"-melodi fra tresserne.

Hammershøi i tusmørke
Den stærkt citerende kunstner, Erik Steffensen, har igen vendt blikket mod nogle af kunsthistoriens store, gamle navne: Han gennemspiller dels interiørmotiver med kvinder i rum fra Hammershøis kendte motivverden. Han har nedtonet lyset, fotografierne henligger i tusmørke, man knap aner deres tilstedeværelse. Det er en romantiseret Hammershøi, langt fra det knivskarpe daglys og gråtonerne og støvkornenes dans, vi her bliver præsenteret for.
Her møder vi i øvrigt en ganske anden, diskret og genert kvindelighed, der værger sig mod det penetrerende blik, ved at skærme sin barm med armen. I Steffensens dunkelt-romantiske univers er der så stille, at man kan høre en knappenål falde. Her går man det svundne i møde.
Så er der mere romantisk schwung i hans 'Blå Alper', hvor vi har en næsten kosmisk synsvinkel, når vi fra flyvemaskinens højde ser ned på 'tågehavet' og genkalder os Caspar David Friedrichs vandrer, der selv måtte bestige bjerget for at opnå dette sublime syn - som at betragte verden med Guds optik.
I Steffensens gule fotografier løsriver han sig fra alle kendte forlæg og bliver sin egen. Det er her, det 'sner', her at Steffensen lader linsen digte sit eget, æteriske, lyriske univers.
Vi bevæger os rundt i et gult sky-univers, uden horisontlinje, men med tilstrækkeligt 'stof' til, at vi véd, at det er fotografier, vi her bivåner. Alligevel kommer man stærkt i tvivl, for billederne balancerer på en knivsæg mellem det abstrakte og det figurative. Det er en vovet og interessant satsning i den altid eksperimenterende multikunstner Steffensens efterhånden omfattende værk.
Som det fremgår, er fotografier mange ting. De kan vække lyst, de kan fremkalde tårer. Og dét på samme dag. Nøjagtig som i det virkelige liv.

*Torben Christensen: o pilgrim, Galerie Asbæk, Bredg. 20, Kbh. Ma.-fr. 11-18, lø. 11-14. Til 4. jul.
*Erik Steffensen: Another Fine Mess, Galerie Susanne Ottesen, Gothersg. 49, Kbh. Ti.-fr. 10-13 & 14-18, lø. 10-14. Til 28. juni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her