Læsetid: 4 min.

Miles Davis genhørt

9. juni 1998

Samt mere med Davis, Sonny Rollins, Thelonious Monk og Keith Jarrett

JAZZRUNDEN
Alene pladetitlen, The Complete Birth of the Cool, er nok til at få den jazzinteresserede til at spærre øjnene op. I de sidste fyrre år har vi kendt de berømte nonet-indspilninger med Miles Davis fra 1949-50 fra titlen på den lp, der for første gang samlede optagelserne under ét med den retrospektive betegnelse The Birth of the Cool, som siden har hængt ved, også på cd-udgaven fra 1989.
Men The Complete Birth of the Cool?! Var der for første gang i alle de år opdaget hidtil uudgivne alternative takes eller ligefrem en glemt studie-session? Nej, dog ikke. Men vi har for første gang fået de 12 studieindspilninger udgivet sammen med de 11 live-optagelser fra september 1948, som aldrig har været almindeligt tilgængelige, men kun har kunnet fås i mere eller mindre obskure bootleg-udgaver.
Og alene det er jo nok til at gøre The Complete osv. (Capitol 494.550-2) til månedens måske mest spændende jazzudgivelse. Men tilmed er både studie- og live-materialet blevet digitalt shinet op, og den der kun kender det førstnævnte, står over for noget af en oplevelse ved mødet med John Lewis' blues "S'il vous plaît", der aldrig blev studie-indspillet, foruden live-versioner af "Move", "Budo", "Moon Dreams" (alle i to forskellige udgaver) og Godchild - alt i meget længere versioner end de ellers kendte.
Mindre sensationelle, men absolut værd at bemærke, er to andre Davis-udgivelser, begge Columbia dobbelt-cd'er: Miles Davis At Carnegie Hall - The Complete Concert (C2K 65027), hidtil delt op på en lp og en cd; og Big Fun (489.776-2), tidligere et dobbelt-lp-album.
Den første, fra 1961, viser Davis med stor besætning og Gil Evans, og med kvintetten med tenoren Hank Mobley; den anden, studieoptagelser fra 1969, 70 og 72, har Davis i forskellige elektriske kombinationer.

Rollins på RCA
Til trods for sin fremskudte position i jazzen har Sonny Rollins kun i en kort periode haft kontrakt med et stort, multinationalt selskab: i 1962-64, da han spillede for RCA Victor. Kontrakten indbragte ham et for den tid enormt beløb - 90.000 dollars - som det påfølgende salg af pladerne næppe levede op til. Den samlede udgave af dette materiale, inklusive talrige alternative versioner, forklarer hvorfor.
På den ene side er der nemlig mængder af vidunderlige øjeblikke i 6-cd-sættet The Complete RCA Victor Recordings (09026-68675-2), øjeblikke hvor vi hører en af jazzens store improvisatorer, en mester i rytmisk frasering og klanglig nuancering. Men der er på den anden side også få indspilninger som er veldisponerede fra ende til anden, fordi de lysende enkeltheder ikke modsvares af et disciplineret overblik.
Derfor følges de stramme kvartet-optagelser med Jim Hall på guitar fra debut-pladen The Bridge af de ledeløse kvartet-numre (f.eks. en Oleo på over 25 minutter) i halvfordøjet Ornette Coleman-stil med Don Cherry på trompet fra den tredie lp, Our Man In Jazz. Og derfor indspiller Rollins både et mesterværk som "Trav'lin' Light" (fire minutter) til den sidste lp, The Standard Sonny Rollins, og efterlader sig desuden et alternativt take, hvor han dårligt kan få sluttet af efter næsten 13 minutter.
Så selv om det også blev til et givende møde med Rollins' inspirator, Coleman Hawkins, og til andet hørværdigt, blev RCA-kontrakten ikke fornyet. Det var ikke kun selskabets skyld.

Monk i Palæet
I maj 1961 hørte vi første gang Thelonious Monk i Danmark, en kæmpebegivenhed for de af os der hørte koncerten i Odd-Fellow Palæet. Takket være den arkiv-research som bedrives i Danmarks Radios jazzafdeling (in casu: Ole Matthiessen), har radio-optagelserne fra koncerten nu kunnet udgives på cd: Monk In Copenhagen (Storyville STCD 8283).
Bortset fra et par koncerter i Paris og Milano måneden før, som Riverside udgav, er det de tidligste optagelser med Monks 60'er-kvartet, så også på den led er den danske cd historisk væsentlig: 71 minutter med klassisk Monk-repertoire i veloplagt fremførelse af kvartetten med tenoren Charlie Rouse og bas/tromme-team'et Ore-Dunlop.
Treethalvt år senere høres kvartetten på en klub i Los Angeles: Live At the It Club (Columbia C2K 65288), en dobbelt-cd med godt toenhalv times optagelser, af hvilke flertallet ikke tidligere har været udgivet eller kun i forkortede udgaver. Bas og trommer er nu overtaget af Larry Gales og Ben Riley, som giver musikken mere flugt, men fremføres rigeligt som solister. Det er helt overvejende Monk og den altid pålidelige Rouse der bærer de to udgivelser.

Jarrett i Tokio
Og så er der kommet endnu en cd med Keith Jarretts trio, denne gang 79 minutter fra en koncert i Tokyo '96 (ECM 1666). Her er temaer af Parker og Bud Powell og et par af Jarrett, ellers er det standards, og det gør ikke noget at høre Jarretts tredie udgave af Autumn Leaves (efter Still Live og Blue Note).
Men selvfølgelig er det også medrivende at møde trioen for første gang i f.eks. "It Could Happen to You", "I'll Remember April" og "Last Night When We Were Young". Jarrett, Gary Peacock og Jack DeJohnette havde da koncerten fandt sted dannet trio i 13 år, og samarbejdet var stadig lige intenst og levende.
Det er noget enestående, og ikke kun i jazzen. Hvornår kommer trioen igen her forbi?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her