Læsetid: 4 min.

Militær sejr løser ikke problemerne i Guinea-Bissau

19. juni 1998

Skrækscenariet er en langvarig guerilla-krig, der kan sprede sig til hele regionen, hvis ikke det lykkes at forhandle sig frem til en løsning i Guinea-Bissau

Onsdag aften landede den svenske ambassaderåd Ulla Andrén i Stockholm efter tre dages rejse væk fra den krigshærgede hovedstad Bissau i det vestlige Afrika. Efter en uge i en by uden sikre steder og med en senegalesisk artilleri-bastion lige ved uden for sit hus, måtte hun sammen med resten af skandinaverne fortrække fra Guinea-Bissau.
Imens fortsætter de sporadiske kampe, hvor oprørerne har sværere og sværere ved at holde stand mod regeringstropperne, og Gambias udenrigsminister forsøger at mægle i striden.
"Skrækscenariet er en langvarig guerillakrig, der kan sprede sig til hele regionen, hvis ikke det lykkes at finde frem til en fredelig løsning," siger Ulla Andrén.
Ifølge hende bakker de fleste indbyggere op om oprørsleder Ansumane Mane, og derfor vil en simpel militær sejr ikke stoppe kampene.
"Lige nu er det et rent militært opgør mellem forskellige fraktioner i militæret, men der er også en masse socio-økonomiske årsager bag utilfredsheden med præsident Vieira, og derfor er det nødvendigt med en dialog," siger Ulla Andrén.

Præsident villig til møde
Præsident Joao Bernard Vieira sagde onsdag i et interview, at han var villig til at mødes med oprørslederen, general Ansumane Mane, men først når rebellerne har nedlagt deres våben. Og det er der ikke noget der tyder på vil ske.
Lars Rudebeck, der er lektor ved Universitetet i Uppsala, frygter også, at en sejr til regeringstropperne ikke vil være nok til at stabilisere situationen.
"Hele konflikten bunder i fattigdom og en utilfredshed med, at demokratiet ikke har været i stand til løse problemerne i landet og skabe mere velstand. Derfor er der en stærk grobund for utilfredshed og de fleste ser helst, at præsidenten går af, så man kan starte på en frisk," fortæller," Lars Rudebeck, der har arbejdet med Guinea Bissau igennem mange år.
Han finder det dog mærkeligt, at oprøret kommer lige nu, hvor der efter planen skulle være valg i efteråret.

Støtte til præsident
Samtlige præsidenter i Vestafrika støtter den legalt valgte præsident. Og de to nabolande, Senegal og Guinea Conakry, der har størst interesser i konflikten, har sendt tropper til landet for at hjælpe Vieiras regeringshær, der mere eller mindre blev lammede efter kuppet, hvor det lykkedes rebellerne at få kontrol over ammunitionslagrene.
"Guinea Conakry har klar interesse i at opretholde stabilitet i landet og ønsker ikke, at oprøret skal brede sig, mens Senegal ikke forsvinder fra Guinea-Bissau, før de er sikre på, at Diola-separatisterne er under kontrol eller i det mindste ikke får støtte fra Guinea-Bissau," siger Lars Rudebeck.
Netop Diola'erne spiller en central rolle i konflikten, idet Ansumane Mane blev fyret som hærchef på grund af beskyldninger om salg af våben til separatisterne.
Diola'erne kæmper for selvstændighed i Senegals sydlige Casamence-provins, men har base i Guinea-Bissau

Hård uge
Ulla Andrén har været i Guinea-Bissau i ni måneder som udsendt for SIDA - den svenske pendent til DANIDA. Den seneste uge har været hård, hvor følelserne har spændt mellem fortvivlelse og let hysteri hos de cirka 40 skandinaver, der har haft kontakt til den svenske ambassade.
"Det er ikke særligt rart, at sidde i artilleribeskydning i otte dage. Især ikke når man har ansvaret for, hvornår vi skal evakueres og om det kan lykkes. Og jeg er meget glad for, at det er lykkedes os at få alle ud," fortæller Ulla Andrén.
"Der var ikke noget beskyttelsesrum i den svenske residens, så vi sad i det rum, der midt i huset kunne give størst dækning."
"Og den ene gang vi forsøgte at komme over til ambassaden, slog der en granat ned i nærheden, og vi kunne høre splinter ramme taget," fortæller Ulla Andrén.
Huset, Ulla Andrén opholdt sig i, ligger ved centrum omkring otte kilometer fra mitlitærkomplekset i den nordlige bydel Bra, men ifølge Ulla Andrén, var der spredte kampe i hele byen, så man ikke så meget andet end militærkøretøjer i gaderne.
Ulla Andrén er dog ikke i tvivl om, at hun skal tilbage til Bissau.
"Lige så snart lufthavnen åbner igen i Bissau, skal jeg med det første fly tilbage igen," siger hun.

Hungersnød truer
Selv om der tilsyneladende bliver gjort et forsøg på at mægle i striden, så advarer Røde Kors om, at situationen er ved at blive kritisk.
Ifølge talsmand Michael Kleiner fra Røde Kors hovedkvarteret i Geneve, er mere end 200.000 flygtet fra den nu næsten mennesketomme hovedstad.
Ulla Andrén tror ikke, at ret mange civile er blevet dræbt i kampene, men frygter, at mange, især børn og syge vil bukke under i heden uden hjælp.
"Det er nok her, de største tab vil ske i den her konflikt, hvis man ikke snart kommer dem til hjælp," siger hun
Mange er flygtet i panik ud i rismarkerne og alene tirsdag flygtede omkring 30.000 til et område 30 kilometer fra Bissau. De mangler både tøj, vand og mad, men så længe kampene fortsætter, er det umuligt for hjælpeorganisationerne, at få hjælpen frem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her