Læsetid: 3 min.

Mozambiques nye vej til fremskridt

26. juni 1998

Transportkorridor mellem Sydafrika og Mozambique bliver model for at tiltrække investeringer

MAPUTO - Sydafrikas miljøminister Pallo Jordan beskriver det seneste samarbejdsprojekt med nabolandet Mozambique med et ord på tre bogstaver: JOB.
For at skabe arbejdspladser må fattige lande have fat i udenlandske investorer. For at få fat i udenlandske investorer må de tænke regionalt i stedet for nationalt.
Derfor indviede Sydafrikas præsident Nelson Mandela, Mozambiques Joaquim Chissano og Swazilands Kong Museweni II i fællesskab den nye Maputo transport- og investeringskorri-dor. Den løber fra Sydafrikas Kwazulu-Natal provins gennem Swaziland til Mozambiques hovedstad, havnebyen Maputo. Korridoren er den første af i alt 15 lignende projekter.
En korridor består af en vej og jernbane omkring hvilke der byder sig en række udviklingsinitiativer og investeringsmuligheder. Staten giver bolden op med investeringer i de faste anlæg, men ideen er at tiltrække private investeringer.
Undersøgelsen og planlægningsfasen er overstået, finansieringen sikret med underskrevne aftaler. Nivellering af de nye dele af vejen påbegyndt. Vejen bliver en betalingsmotorvej, den første af sin art i Mocambique. Grænseposten skal omlægges, så den varetager begge landes interesser samtidigt, for at den rejsende ikke skal spilde tid på grænseformaliteter.
Derudover består udviklingskorridoren af tre dele: Jernbanen, Maputo Havn og en udbygning af telekommunikationsforbindelsen.
Siden kolonitiden har Maputos havn været et billigere udskibningssted for produkterne fra minerne og industrierne i området omkring Johannesburg end Durban i Sydafrika, lige som den har været udskibningssted for Swazilands sukkereksport.
To private industriprojekter er undervejs. En aluminiumfabrik i Maputo med råstoffer fra den sydafrikanske by Phalaborwa skal drives af energi fra et Mozambiques Pande naturgasfelt, 610 km nord for Maputo. Bag investeringen står det syd-afrikanske aluminiumsfirma Alusaf sammen med udenlandske investorer.
Gassen fra Pande og råstofferne fra Phalaborwa skal også drive et stort stål- og jernværk i Maputor, oprettet af den amerikanske koncern Enron sammen med den halvstatlige sydafrikanske koncern IDC.
Derudover er der 200 projektforslag for især landbrug og turisme. Området har nogle af østafrikas smukkeste strande og store naturparker i alle tre lande.

Blandt verdens fattigste
Initiativerne omkring korridoren kan opfylde Jordans ønske om mange nye arbejdspladser.
I mange år har Mozambique været den nederste af alle verdens fattige lande, ligesom det er voldsomt forgældet. Derfor har Mozambique i de seneste år, men særlig efter det første demokratiske valg i 1994 opført sig som klassens dydigste barn over for Verdensbanken og IMF.
Mozambique har privatiseret 900 af landets 1.200 offentligt ejede firmaer. Inflationsraten er faldet fra 70 pct. i 1994 til 5,8 pct. sidste år. Landets bruttonationaprodukt er gennem de seneste år steget 7-8 procent årligt, og forventes at stige til mere end 10 procent i år - ekceptionelt i Afrika.
Eksporten er vokset med 30 procent. og udenlandske investerorer er begyndt at melde sig. Sydafrika har for første gang overgået det tidligere koloniland Portugal som største udenlandske investor.
Indtil for få år siden ejede staten alle banker. I 1996 blev den største statslige nationale bank, Banco de Credito de Mozambique, privatiseret og siden fulgte resten.
Nu bærer dyden frugt. Mozambique har ikke blot modtaget stor støtte - sidste år så meget, at det udgjorde halvdelen af årsbudgettet - men det fik desuden eftergivet store dele af sin udlandsgæld på $ 7,2 milliarder, så det nu kun skal betale $ 1,1 milliard tilbage til sine kreditorer i midten af 1999.
For et land, der har forladt den socialistiske udviklingsmodel, må man sige: Her går det godt.

Eneste mulighed
I Mozambique og Sydafrika er det en udbredt vurdering, at samarbejdsprojekterne er den eneste metode til at sikre, at Sydafrika ikke tiltrækker de udenlandske investorer på bekostning af de øvrige lande i regionen.
Men to bekymringer knytter sig til Mocambiques økonomiske udvikling: Vil væksten komme de fattige til gode? Og vil miljøet lide overlast? I alle forberedende studier af de ovennævnte projekter er der indgået miljøberegninger - men hvem analyser dem og vurderer deres rigtighed? Hvem sikrer, at de bliver overholdt? I et land, hvor pressen endnu ikke er udviklet til at have en alvorlig kritisk funktion, og hvor der ikke eksisterer folkelige organisationer af nævneværdig betydning, kan man blive helt skrækslagen ved at forstille sig, hvad der kan komme ud af at placere en aluminiumfabrik og et jern- og stålværk i Maputo.

*Nadja Manghezi er konsulent og har boet mange år i Mozambique

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu